clonetalk - all shall perish

Læs vores anmeldelse af "Hate.Malice.Revenge" HER !!!

“It’s all about the metal / It’s all about the dum dum du du du dum…” - jeg elsker metal, og chancen for at du - kære læser - nok også gør det, er rimelig stor. Så det har vi i hvert fald tilfælles med Matt Kuykendall, trommeslager og tekstforfatter i Oakland bandet All Shall Perish. Men udover at gøre sig i fremadstormende death metal med anseelig inspiration fra hardcore scenen, skulle den gode herre da også vise sig ikke kun at være ”in it for the metal”, men også udvise bekymring for den tumult og ufred, der fortsat hærger vore omgivelser her kort efter springet ind i et nyt årtusinde. 

Vi starter dog blødt ud med lidt rock og rul, og Matt beretter indledende om, ad hvilke snirklede veje Nuclear Blast er endt med at udgive debuten, ”Hate.Malice.Revenge”, her i Europa, da pladen jo egentlig til at starte med udkom for noget tid tilbage på japanske Amputated Vein.

”Ser du, det hele starter her i Staterne, hvor vi begyndte at spille læssevis af shows efter den oprindelige udgivelse af ”Hate.Malice.Revenge” i august, 2003. Vi kastede os over alle de fucking shows, vi kunne komme til, og uden nogen som helst anden promovering end ”word of mouth” hørte Gerado fra den amerikanske afdeling af Nuclear Blast musikken gennem vores ven Metal Chef (www.metalchef.com), og han elskede det…det samme var gældende for den tyske afdeling. Og nu er vi her så”.

Derudover indskyder Matt, at i mellemtiden, siden pladens oprindelige udgivelse og frem til nu, har der været heftig aktivitet med at spille endnu flere shows, skaffe bandet en advokat til at det støvede arbejde, hyre roadies osv. Men hvad selve musikken angår, har de efterhånden også omtrent fem nye numre liggende klar. Alt i alt en sund mikstur af sjov og anstrengelse.

Men hvordan mon han så vil beskrive All Shall Perish for den uindviede?

”Vi er et alsidigt band uden at være out-of-the-fucking-world alsidige - som f.eks. Takio trommer blandet med Jessica Simpson blandet med Cannibal Corpse. Egentlig forsøger vi blot at tage alle former for tung hardcore og metal, og så blander vi dem sammen. Live er vi også glade for at fucke rundt, gakke ud og bare have det sjovt. Hvis du er glad for metal, hardcore, metal, death metal, black metal, melodisk metal, blah blah blah blah…så kunne det også tænkes, at du ville være vild med All Shall Perish”.

Fandeme så, fræs på, bar røv og ”mæddel”! Men læser man teksterne til albummet, kan man ikke undgå at bemærke, hvordan disse i højere grad er præget af en personlig indgangsvinkel, frem for en ideologisk, når forskellige politiske og socialbevidste emner køres igennem kværnen. Det får dem i hvert fald til at skille sig ud fra så meget anden lyrik, men var den vinkling en bevidst beslutning fra starten af, eller kom den blot op til overfladen hen ad vejen?

”Altså, det er ret svært at være objektiv, når snakken falder på politik eller samfundet som sådan, så jeg tror, at vores tekster altid vil komme frem på baggrund af et personligt aspekt af det grund, hvad enten det så drejer sig om personlige forhold eller horrible, politiske eskapader. Vi vil gerne vise Verden, at selvom vi spiller tungt, growler og blaster løs, så er vi ikke nødvendigvis også kødhoveder. Vi har vores holdninger, og vi vil gerne forsøge at udvide horisonten hos dem, der læser teksterne”.

Adspørger man Matt, om han selv har haft direkte møder med had, ondskabsfuldhed og hævn i sin egen dagligdag, er der rigeligt, både på det store og det lille plan.

”Helt sikkert. Du kan se det i krig, du kan se det i kærlighed, og du kan se det i næsten ethvert aspekt af tilværelsen. Som f.eks. i et længerevarende parforhold, hvis jeg nogle gange bliver sur og begynder at hade noget ved hende, og det udvikler sig til ondsindethed, så får hun måske lyst til at hævne sig og den cyklus risikerer bare at køre videre. Det er præcis det samme i krig og den slags lort, hvor folk begynder at hade hinanden og en gruppe gør noget ondskabsfuldt, der bliver fulgt op af en hævnaktion fra modparter, hvilket starter cyklusen forfra igen. Det er et dybt hul uden forståelse eller ydmyghed af nogen art, men forhåbentlig lærer nogle at genkende det i deres egen hverdag og forsøger at bryde med det”.

Tilbage til metallen – for det lader umiddelbart til, at den mere ekstreme amerikanske metalscene, som All Shall Perish er en del af, virkelig er blevet inden for de sidste par år og nu når et større og større publikum igen. Matt er ganske enig.

”Yeah, jeg mener, heavy-as-fuck metalbands, som Lamb of God, eller hardcore, som Hatebreed, er med ved Ozzfest nu og på MTV, så de når et kæmpe publikum. Jeg tror, at folk er trætte af alt den nu-metal, som prøvede på at undslippe metallens rødder ved at bringe trendy rap på banen hele tiden. Folk er ”pissed” og klar til noget fucking tungt musik”. Der bliver også fulgt op med hans bud på det største musikalske håb for scenen i 2005. ”Fuck, så mange gode bands. Hvis jeg skulle vælge ét band, som jeg tror vil rage højest op og lyde bedst, mens de gør det, vil jeg nok sige Killswitch Engage – deres næste album kunne potentielt blive #1 på hitlisten”.

Egentlig et ganske fornuftigt skud, da KSE efterhånden har lokket et utal af nye sjæle til hardcore/metalcore kulturen, men om de har toppet kunstnerisk, vil kun tiden visen. All Shall Perish derimod står i hvert fald til at gå en lys fremtid i møde, og på bedste ”mæddel” facon bliver det da også lige til et ”SEE YOU IN THE PIT MOTHERFUCKERS” fra Matt, inden vi når at lukke og slukke for denne gang. - guldmann






Kom med dine kommentar i vores FORUM