quicktalk - arch enemy

Køb Arch Enemy hos CDON nu !!!

Godt ti minutter efter Arch Enemy havde leveret deres sæt, fangede jeg den ene halvdel af super-guitarduo'en Chris Amott. Oprindeligt var planen begge brødre, men i stedet blev det til en ganske kort snak, med en forståeligt nok, lidt distræt Chris, der dog var imødekommende.

Han lagde ud med at fortælle lidt om den seneste plade "Anthems Of Rebellion".

"Ja, den er lidt mere gennemarbejdet, og vi er ganske godt tilfredse med den." 

Det er ikke lang tid siden at I udsendte "Wages Of Sin", I må have haft travlt?

"Efter "Wages Of SIn" turnerede vi en hel del, og vi havde meget tid på landevejen. Vi skrev mange numre "on the road". Der har man også en god live-fornemmelse, og tingene bliver ikke så tekniske. Samtidig er vi blevet bedre sammespillet, og Angela er kommet mere og mere med i processen, så det er nok der, den største forskel ligger."

Så har i haft travlt?

"Ja, helt sikkert. Nu skal vi så turnere i 10 uger. 3 uger tilbage med Nevermore i Europa, og så skal vi til staterne som support for Slayer i 7 uger. Det er fedt."

Hvad forventer du dig af sådan en tour med Slayer?

"Vi har spillet i USA før, men det er klart et skridt fremad at komme med Slayer. Det vil jo hovedsaligt være deres publikum, så der skal arbejdes hårdt, for at få folk med. De vil nok stå og råbe "Slayer, Slayer" i det meste af vores sæt, men det skal nok blive fedt."

Hvad er jeres forhåbninger med "Anthems Of Rebellion"

"Vi vil gerne ud til et større publikum, og sælge nogle flere plader"

Nu har Angela efterhånden været frontfigur i bandet et godt stykke tid, og hun har fået arbejdet sig ind i gruppen, og er tydeligvis sikker på scenen osv. Men alligevel giver det nogle kedelige situationer. At sammenligne Arch Enemy med bands, som Lacuna Coil og The Gathering, er for mit eget vedkommende håbløst, men det sker alligevel. 

"Det været hårdt, især i starten, men jeg synes at Angela har efterhånden bevist at hun kan sit kram, og er 100% engageret. Hun er jo en sød, blond pige, men hun growler fedt, og har også tilført os nogle nye ting. det var derfor vi tog hende med i første omgang, fordi hun synger som ingen andre gør. Og hun er rigtig god på scenen." 

Men jeg kunne forestille mig at I alligevel må høre på en masse ævl?

Ja....jo der er lidt "sniksnak", og det kan godt være lidt irriterende, men for det meste griner vi bare af det. Vi må bare fortsætte og tro på os selv. Vi kører bare på, fordi der er langt overvejende positive reaktioner."

Og dermed lod jeg den stakkels mand slippe tilbage til resten af bandet, og et velfortjent break. -bo


Kom med dine kommentar i vores FORUM