Fra den niende til den attende februar havde Danmarks hardcore kometer As We Fight booket tid hos Tue Madsen i Antfarm studiet for at indspille deres fuldlængde debut, og her bød der sig en oplagt mulighed for at Clonemetal kunne lege flue på væggen og se, hvorledes noget af processen tog sig ud. Jeg fik mig en hot date med drengene lige midt i forløbet, endda på selveste Valentines Day, så hvad andet var der at gøre, end at troppe op med en lille butterfly om halsen, vandkæmmet hår og en æske discount chokolade under armen?

Efter en venlig velkomst fra alle på ”farmen” fik jeg hurtigt tjekket de intime omgivelser ud, og undres I over, hvordan det er udformet, kan jeg afsløre, at Antfarm nogenlunde tager sig ud som en ret stor, lydisoleret garage. Noget naboerne sikkert sætter pris på. Men hvordan hulen kan det trække folk fra hele Europa op til lille Danmark? Svaret er simpelt – en kombination af det rette udstyr, den helt rette til at håndtere det, og så hvad der lod til at være et super fornuftigt og afslappet arbejdsmiljø. 

Alle guitar, bas og trommespor var i kassen, så på denne dag tog de fat på vokalen, og Laurits var allerede godt i gang med at skrige lungerne ud i den lille boks, da jeg ankom. Man kunne hurtigt mærke, at hr. Madsen besad en medfødt, nærmest pædagogisk evne til stille og roligt at liste den absolut bedste præstation ud af folk. Jeg kunne snildt forestille mig, at det har været rart for Jason og Laurits endelige at komme i gang nu med vokalen efter at have ventet en del dage på, at numrene langsomt var blevet bygget op lag på lag. Og møre var de efter dagens dont, så hvis tjansen som ”Officiel AWF Massør” lyder tiltalende, er det bare med at slå til, da en sådan vist var hårdt tiltrængt…

Vil I have facts om albummet? De kommer her…

Som tidligere offentliggjort er det planlagt til at udkomme på det belgiske Goodlife Recordings en gang i juni, og titlen bliver ”Black Nails and Bloody Wrists”. Ud af elleve numre beskriver bandet selv tre-fire stykker af dem som ”rene pop numre” og sammenligner med Maggie Reilly, men ud fra hvad jeg nåede at høre, er det blot et eksempel på devisen om, at overdrivelse fremmer forståelsen. F.eks. ligger et nummer som ”Ignite the Fire” langt fra, hvad dine forældre kunne tænkes at nyde af muzak til aftenkaffen, og det demonstrerer blot en forbedret sans for melodi i lydbilledet. Tænk på Iron Maiden, og I ved, hvad jeg mener, for det var lige præcis, hvad en ganske særlige passage her fik mig til at juble over.

Af andre titler kan nævnes ”Resistance”, ”Wasting Days” og ”Catalyst of Terror”, hvor især den sidste gjorde et enormt indtryk ved allerede på dette stadie at hæve sig langt over, hvad man ellers bombarderes med at forpestende, skiveskåret metervare-metalcore for tiden. Den bliver et hit, tro mig! Omkring halvdelen af numrene er aldrig blevet spillet live, så der burde være adskillige overraskelser undervejs at se frem til.

Da jeg spurgte til, hvad de især var opsatte på at gøre anderledes nu i forhold til sidste gang, var svaret et rungende, næsten enstemmigt ”ALT!”. Inden ”The Darkness of Apocalypse” minien blev indspillet, havde AFW kun været sammen i relativt kort tid, og derfor er det længe siden, at de har fundet den repræsentativ for bandets lyd nu. Den var faktisk mere eller mindre forældet, allerede da den udkom. På ”Black Nails and Bloody Wrists” vil der være langt flere skift i musikken og generelt mere af det hele, så alt bliver mindre forudsigeligt. Der fifles også om planer med lidt strategisk placerede keyboards og nogle solide kor hist og her, men hvordan det kommer til at tage sig ud, skal jeg endnu ikke kunne sige. 

Efter lidt tid i selve studiet rykkede vi op til lokalet, hvor bandet var logeret under opholdet, og det første der mødte mig der var…ja, en liflig og massiv dunst af seks ungersvende, som har sovet meget tungt natten igennem. Og det var så her, at de af herrerne, hvis tjans i studiet mestendels var overstået, kunne fordrive tiden denne dag med mikrobølge mad og en konstant udveksling af moderat fysisk pres for at komme til en plads ved internet opkoblingen. 

Som en del nok allerede ved, er AWF det første danske band på Goodlife, som længe har haft en prominent position på den europæiske hardcore scene, så jeg måtte lige forhøre mig om, hvad der gjorde dem favorable frem for andre samarbejdspartnere. Søren og Casper beretter om, at tricket ved at sige ja til Goodlife nærmest var som at springe et led over i kæden, så de slap for først at starte på et mindre label og siden hen avancere. Alle inden for scenen kender til belgiske Goodlife, og efter at havde udsendt en del ting, der er endt som nyklassikere, er deres status også klart en fordel. Selskabet tror fuldt ud på AWFs potentiale og er klar til at give fuld opbakning med promotion, merchandise og ting i den dur. Og den faktor at være på samme label, som bands man selv førhen har dyrket, er ej heller at fornægte.

En god, lille bonus for mig undervejs var muligheden for at smug lytte til de kommende skiver fra Heaven Shall Burn, Destiny og Rentokiller, og de var skam ren dynamit. HSB har virkelig oppet sig på ”Antigone” og Rentokiller har vist stort fremskridt siden demoerne. Det er helt ok at glæde sig her, folkens!

Meget af vokalen var røget i kassen, da det blev fyraften, og dagen derpå var allerede afsat til resten af det samt noget kor fra et eget importeret Fredericia Crew. Derefter var der så tid i skemaet til at mixe og top-tune optagelserne. Arbejdsomhed lønner sig, hvilket I nok skal få at høre, når bomben endelig slår ned.

Det blev lige til at par genstande inden jeg vendte snuden hjemad igen – lettere bedugget og allerede nogenlunde i stand til at nynne med på nogle af de stykker jeg havde fået hørt op gennem dagen. ”Black Nails and Bloody Wrists” bliver store sager, det er jeg på ingen måde i tvivl om nu. Sørg for at fange AWF, når de i løbet af foråret og sommeren med fuld kraft drager rundt for at supporte albummet, bl.a. til Fee Metal Festival på Voxhall i Århus. Ses vi i pitten? Det tror jeg nok, at vi gør. -guldmann






Kom med dine kommentar i vores FORUM