"Kill or be Killed" er titlen på det spritnye album fra Biohazard. I forbindelse med udgivelsen stillede trommeslageren Danny Schuler op til et par hurtige spørgsmål fra Danmark, hvilket der kom følgende artikel ud af.
Det forrige album "Uncivilization" var begyndelsen på en ny æra for Biohazard. For første gang i karrieren havde bandet 100% kontrol over hele processen, hvilket var en stor lettelse for bandet, som på den måde fik tingene på den facon som passede drengene bedst. Efter nøjagtigt samme opskrift blev "Kill or be Killed" til på, Biohazard indspillede selv albummet i deres eget studie i New York, uden indblanding udefra.
Biohazard søgte at fokusere alt deres sprængfyldte energi til et intenst billede af en verden i flammer. Begivenhederne den 11. September har sat sit markante aftryk på det nye album fra Biohazard, hvor medlemmernes frygt, vrede, forvirring og skuffelse bliver reflekteret i udgivelsens brutalitet. Et faktum som Biohazard bestemt ikke vil undskylde til nogen for !!
Albummet skulle først have haft titlen "Never Foregive, Never Forget", men da albummet som helhed også omhandlede andre følelser end bandets vrede efter den 11. September, så endte Biohazard med at bruge titlen "Kill or be Killed" i stedet. Et album som er optaget og mixet på bare 17 dage, bandet valgte simpelthen at optage hele herligheden live i studiet, for at opnå en så rå lyd som muligt.
Danny peger på "Beaten Senseless" og "Pure Rage" som sine absolutte favorit tracks på "Kill or be Killed". Men generelt er Biohazard så tilfredse med resultatet at det meste af materialet vil indgå når bandet den 18.03 tager på tour i staterne. På det tidspunkt skulle Evan være på højkant igen efter at han i en periode har været indlagt pga. voldsomme migræne anfald. Han er nu i klart bedring og bandet gør klar til at slippe deres vrede løs på alverdens scener. -and
Kom med dine kommentar i vores FORUM |