Efter det fantastiske album ”Prey on Life” er Göteborgbandet Burst snart på banen igen med et nyt album. I denne anledning og i forbindelse med bandets opvarmningskoncert fangede Clonemetal bassisten Jesper Liveröd til en kort snak. Udover Burst har Jesper førhen været bassist i det fantastiske grindcoreband Nasum. 

- Efter et par år med ”Prey on Life” på gaden, hvordan har bandets succes været?

”Det har været fantastisk på mange måder. Vi er først og fremmest blevet mere knyttet sammen som band. Derudover er vi blevet langt mere fokuserede, rent musikalsk, og vi har fået en bedre fornemmelse af hvad, hvorfor og hvordan vores musik er. Vi har enkeltvis så mange forskellige idéer, men efter at have turneret meget er det hele endelig ved at falde på plads. Vi har udviklet os både som mennesker og som musikere. Vi har så at sige fundet ind til kernen af Burst, og hvordan vi skriver sange.”

- Hvordan gør I så det?

”Det er en fucked up proces. Det starter normalt med, at én har et guitarriff, beat eller melodi. Derfra starter så en enorm jamsession udstrakt over meget lang tid. Vi planter den basale idé og derfra vokser nummeret eller sangen ud fra forskellige inputs fra højre og venstre.”

- Fortæl mig om Jeres nye album?

”Jeg hader at hænge mig i klichéer - det vigtigste er, at det giver os gåsehud. Vi er virkelig meget glade for det nye album denne gang, det føles som en mindre evolution. Jeg føler virkelig, vi har fundet vores lyd. Denne gang er albummet langt mere direkte end "Prey on Life" var. På ”Prey on Life” havde vi meget store idéer om et stort koncept og masser af atmosfære. Denne gang vil vi ikke være så prætentiøse; vi vil ikke være noget, vi ikke er.”

- Så det er mere et regulært hardcore album i sammenligning med ”Prey on Life”, der var meget atmosfærisk selv med et akustisk nummer. 

”Nej, det er bestemt ikke et normalt hardcore album. Der er også denne gang blevet plads til et akustisk nummer. Sidste gang havde vi bare arbejdet på at skabe en rød tråd gennem albummet. Vi indledte med en sang, der skabte bro til midten, der derefter skabte bro til en kæmpe afslutning. Det var meget prætentiøst. Denne gang er sangene i sig selv større, men også mere direkte. Vi er bare blevet dødtrætte af konceptalbum idéen. Vores mål er at skabe et spændende, multidimensionelt album, samtidig med at vi har fødderne på jorden.”

- Jeres band inddrager elementer fra mange genrer. Hvad er Jeres musikalske inspirationskilder?

”Det er et meget svært spørgsmål. Jeg kender vitterligt ingen andre bands, hvor folk har så forskellige musiksmage. John, vores guitarist er f.eks. helt vild med 70’er progressiv rock, som jeg hader. På den anden side er Linus, vores sanger, vild med direkte musik som Converge, men også elektronisk musik. Denne smag deler jeg med ham, dog bruger jeg også meget tid på black metal. Trommeslager Patrik kan godt lide punk og guitarist Robert er vild med John Zorn og andet ”free jazz”, som jeg overhovedet ikke kan forstå.”


- Hvordan har det været som et mindre svensk band på et stort amerikansk label som Relapse?

”Det er både godt og dårligt. Det er fedt, at Relapse er så anderledes et label, at man ikke bliver stemplet eller offer for klichéer. Derudover kender vi dem, især jeg, i kraft af at mit tidligere band Nasum, som også var signet til Relapse. Men der er selvfølgelig også problemer. For det første er de i USA og vi er her. Derudover er der en meget forskellig indstilling til, hvordan man arbejder med musik. Når der f.eks. skal udvælges en sang til at promovere en ny cd, kan vi aldrig blive enige, det samme gælder artwork.” 

- Hvordan ser du den skandinaviske musikscene lige nu?

”Jeg synes først og fremmest, det er super fedt, at vi har vores egen stil her i Skandinavien. I vores musik er det melodiøse formentligt tegn på vores skandinaviske rødder. Vi kommer oppe nordfra, hvor det er meget mørkt, hvilket giver os noget mere atmosfære og melankoli. Dog må jeg indrømme, at der er meget musik, i hvert fald fra Sverige, som jeg ikke er synderligt vild med. Når man har været vild med heavy i 15 år, kræver det virkeligt, at man bliver imponeret, før det rykker. Der er dog en stor vilje i Skandinavien til at lave noget originalt, især sammenlignet med USA. ”

- Hvordan har det været for dig først at spille i Nasum og derefter Burst?

”Det er virkelig usammenligneligt. Jeg har læst nogle ydmygende anmeldelser af ”Prey on Life”, hvor Burst var fremført som mit nye band. Meget underligt også taget i betragtning af, at Burst har eksisteret længere end Nasum. Jeg har sågar læst nogle anmeldelser, der fortæller, at Burst er en bizar form for grindcore. Nasum var virkelig et anderledes band. Da jeg stoppede, var de jo kæmpe store. Det blev fuldstændigt uproportioneret, lige pludselig var vi med i hippe ungdomsprogrammer. Nasum var allerede et band på vej op, da jeg kom til - så jeg hoppede nærmest bare med på bølgen. I Burst er vi alle gamle venner, og det føles meget mere naturligt for mig her. Desuden føler jeg selv, at den musik Burst laver, passer mig bedst personligt.” 

- Nogle konkluderende kommentarer her på mållinjen?

”Puha, har altid haft svært ved det. Jeg hader som sagt klichéer og stereotyper, og jeg vil gerne sige noget dybfølt og fornuftigt… Jeg vil gerne udtrykke min kæmpe glæde over igen at spille på dansk grund. Den respons og de e-mails vi har fået af danske fans har simpelthen været fantastiske. Jeg kan simpelthen ikke vente til, at I hører det nye album. Der er virkelig noget at glæde sig til.”

Her sluttede så mit møde med en yderst sympatisk og meget afdæmpet Jesper Liveröd. Tilbage er kun at nævne at der er nyt album fra Burst ude i starten af efteråret, og efter at have hørt et nummer til koncerten virker det ganske lovende. -adam




Kom med dine kommentar i vores FORUM