Som følge af en succes der ikke kan ignoreres, især ikke på den europæiske hardcore scene, er schweiziske Cataract med deres indtræden i rækkerne hos Metal Blade rykket op i sværvægterklassen. Vejen for potentielt at sprede budskabet, som det lille musikalske kollektiv lever og brænder for, til et endnu større publikum end førhen er hermed banet, og i den anledning har clonemetal.dk udsat guitaristen og tekstforfatteren, Simon Füllemann, for et lille krydsforhør, i håb om at bringe lys over deres agenda. Men nu drejer det her sig jo også om musikken og ikke kun tankespindet, så vi lægger ud med at høre om udtrykket på ”With Triumph Comes Loss”, der umiddelbart virker mere strømlinet og nedbarberet end førhen.

”Man kan grundlæggende sige, at den nye plade er en bastard af alle de tidligere albums, vi har lavet indtil nu. ”Golem” var et vredt stykke musik med stor hardcore inspiration, hvor sangene kom lige fra hjertet og mod dit ansigt, hvorimod ”Great Days of Vengeance” var mere eksperimenterende og metalinspireret, og vi havde gæstemusikere, legede med keyboards, sære stemmer, lyde osv. ”With Triumph…” tager det bedste fra begge og er et udtræk af, hvad vi kalder for vores egen lyd nu. Vores musik. Ikke forstået sådan, at vi nogensinde hoppede med på diverse trends, men med denne her plade har vi virkelig formået at definere vores egen lyd. Det er et stykke hårdtslående metal/hardcore musik uden noget ”hvis” eller ”måske”, og i forlængelse af det har vi så layoutet og teksterne i en større enhed. Det hele kom naturligt til os”.

En del af læserne derude oplevede med al rimelighed Cataract i aktion på dette års Fredericia Hardcore Festival, så jeg må lige høre, om bandet selv nåede at mærke lidt af den gode stemning og det ry, som festivalen og selve Ungdommens Hus har været kendt for gennem de sidste par år?

”Festivalen var super!!! Store hilsener til alle folk der! Vores oprindelige intention var at spille nogle shows på vej op og ned igen, men de blev aflyst, så vi bestemte os for bare at køre der op for at spille et enkelt ”hit & run” show, og det var det hele værd, tro mig! Atmosfæren og folkene tilstede i sig selv var grund nok til at være der, men reaktionen på vores set toppede det hele. Vi kommer helt sikkert igen, hvis muligheden byder sig, og vi kan anbefale alle at dukke op”.

Nu hvor vi alligevel er ved de indenrigs aktiviteter, så kan der alligevel også yderst passende spørges til, hvordan det var for dem at arbejde sammen med Tue Madsen på det aktuelle album – hvilke nye sider af Cataract hjalp han med at afdække?

”Der var faktisk ikke så meget, som vi prøvede af under indspilningen. Selvfølgelig var der lidt spontane ændringer i nogle af sangene, men det var ikke så meget pga. Tue. Vi legede lidt med introerne, nogle overdubs og ekstra vokaler, men på forhånd havde vi en ret fast idé om, hvordan vi gerne ville have pladen til at være. Det nye aspekt for os denne gang var i sig selv, hvordan vi indspillede, så det bragte en del ændringer med sig. Tues måde at arbejde på adskiller sig meget fra, hvad vi har været vant til førhen. Han har en striks arbejdsplan – du starter om morgenen, og klokken seks om aftenen er det slut. Han lader dig gøre det, du mener er bedst, men han sørger også for, at du yder det bedste, du kan. Af og til stoppede han os, mens vi spillede, og sagde, at det ikke var fedt, og at vi sagtens kunne gøre det MEGET bedre. Han prøver aldrig på at lokke dig til noget, du ikke vil, men stadig afholder han dig også fra at lave forfærdelige fejltagelser. Når alt kommer til alt, så er det jo også hans navn, som kommer til at stå på pladen”.

Udfra hvad jeg har hørt, så kommer den europæiske førsteudgave af ”With Triumph…” til at indeholde en dvd på 50 minutter samt en massiv indpakning med solid booklet osv. Var det et hårdt job at smække det hele sammen? Hvem lavede hvad i processen?

Faktisk er det en band-proces - som du nok ved, er vi et meget demokratisk band. Jeg fandt på idéen, da Fedi (Federico Carminitana – vokal) og jeg lagde sidste hånd på teksterne og var ved at finde ud af det hele med titlen samt layoutet. Vi bestemte titlen, og sendte alle teksterne samt layout idéer til vores ven, Fran Mettes, fra sedative.org – han er helt fantastisk og vores sjette medlem, når det kommer til den slags. Så kom han med forslag til, hvordan lyrikken kunne præsenteres rent visuelt, hvilket vi arbejdede videre på sammen, og efter et par hårde uger havde vi det ønskede resultat klar. Det er blevet et aggressivt artwork, hvor du med det samme får lidt af en idé om, hvad det hele går ud, men så også lige skal bruge lidt tid for at få alle brikkerne til at falde på plads omkring coveret osv. Vi elsker, at det lige er lidt mere komplekst end som så. Den medfølgende dvd viser bare Cataract, som vi er. Du får at se, hvad vi har med at gøre samt nogle cool optagelser live og fra studiet. Håber at I vil bryde Jer om det”.

Helt grundlæggende så synes teksterne på albummet at handle om de bindende kæder og værdier, der er ved at dræbe ting som menneskelighed og medfølelse i det vestlige samfund, samt hvordan disse doktriner påvirker resten af kloden. Men er det nogensinde muligt at fjerne tæppet fra hovedet hos dem, der VIL leve under illusionen om, at alt er helt ok, som tingene står til nu og her?

”Det er næppe muligt, fordi alle og enhver har forskellige mål, meninger og værdier her i livet. Og det er vi udmærket klar over. Vi prøver blot på at udtrykke os omkring ting, der betyder noget for alle, men præcis hvor meget det betyder for den enkelte, kommer an på, hvilke erfaringer man har gjort sig. Vi prøver ikke på at snakke om ting, vi intet aner om! Jeg tror faktisk, at de der lever i en illusion, simpelthen ofte bare aldrig har oplevet tingene anderledes. Man bliver opdraget af familien, som har værdier og grundlag, der automatisk følges, hvis man ikke bliver tvunget til at gøre tingene helt anderledes. Menneskeheden er sådan, at mange ønsker at følge og ikke tage del i at lede, og der skal investeres for meget for at man bliver en aktiv del af samfundet. Så de fleste vælger bare den nemme løsning. Vi kan ikke ændre alle, men vi kan håbe på at få dem til at tænke lidt yderligere over tilværelsen”.

Har alle og enhver potentialet for at blive nået, eller er mon nogle - ligesom ærketypen Cypher/Reagan i ”The Matrix” – som kun kan håndtere tanken om atter igen at gemme sig under dynen efter at være blevet udsat for livets hårde realiteter?

”Som sagt før, så er det en mulighed. Jeg bryder mig ikke om, at man har brug for at komme så langt ud, for at føle, hvad man har. Nu om dage burde det være nok blot at se, hvordan andre lider, og hvad der sker med dem. Jeg tror, at dehumaniseringen allerede er begyndt for alvor, forstået således at alle og enhver blot holder sig til deres eget. Den virkelighed de skaber, er den illusion som alle andre ser”.

Hvordan vil du definere den inderste essens af Cataract? Hvad får Jer til at stå op hver morgen, uden at smide håndklædet i ringen?

Vi ”lever” Cataract, og vi er alle venner. Vi har været inde i musikken hver især i omtrent 20 år nu, da vi alle er omkring 30 år gamle. Musikken og at udtrykke os selv igennem den er det, vi vil. Vi ønsker at leve og at kommunikere. Essensen af Cataract er os selv og intet andet”.

Ok, det var så det for denne gang. Nu får du chancen for at binde de løse ender sammen…Academy Awards Style!

”Haha…det her interview rockede. Elsker det. Bliv ved med at spørge dig selv om, på hvilken side af ”The Matrix” du har lyst til leve”.

Kloge ord var det nok, men det er næppe sikkert, at Oscar komitéen har nosser til at lukke Simon op på scenen for fuld udblæsning ved næste ceremoni. Fang hellere hele Cataract samlet, næste gang de lander et sted i Dannevang for at sprede den hårde og ærlige stil! - guldmann 












Kom med dine kommentar i vores FORUM