Lige siden min ærede kollega Guldmann i sin tid spillede noget Crowpath for undertegnede, og siden jeg selv oplevede disse 4 svenskeres kompromisløse optræden til Fredericia Hardcore Festival i 2003, har jeg været hooked på bandets ætsende blanding af math-core, ekstremmetal og grindcore. Nu da Crowpaths debutalbum ”Red On Chrome” endelig er til at få fingrene i via Willowtips licensaftale med Earache Records i Europa, og da bandet samtidig snart er på trapperne med et nyt album, synes det oplagt på Clonemetals vegne at genere Crowpaths trommeslager Erik Hall med nogle spørgsmål om dette og hint i den anledning. 

Netop fordi jeg hører både elementer fra math-core, ekstremmetal og grindcore i Crowpaths musik, bad jeg indledningsvist Erik om at prøve at beskrive bandets lyd og inspirationskilder.

Erik : ’Da vi startede ud, ønskede vi bare at være så heavy som overhovedet mulig, og vi lyttede mest til hardcore og metal på det tidspunkt, så grundlaget i vores musik skal nok findes dér, men jeg synes vi blander elementer fra begge genrer på en ret god måde. Vi elsker alle metal og hardcore, og det kan høres i vores musik; det er et miks af alle de ting. Faktisk har vi aldrig haft en klar vision om, hvordan vi gerne ville have bandet til at lyde, men da vi ønskede at lede musikken imod nye ekstremer, tilførte vi dog hastigheden fra grindcore. Det er en hård opgave at nævne alle de bands, der har inspireret os. I starten var vi vilde med bands som Entombed, Breach, Integrity og Sepultura, og jeg dyrkede grupper som Deadguy, Kiss It Goodbye og Botch samt nogle death metal bands, men det gælder vist for os alle sammen. Specielt Deadguy mini-CD’en, CattlePress albummet (“Hordes to Abolish the Divine”) og Today Is The Day “In The Eyes of God” har betydet meget, for de albums fik os til at indse, at ekstrem metalmusik ingen grænser har for hvor fucked up det kan blive. Lige i øjeblikket er jeg inde i en death metal/grindcore periode, så jeg er helt oppe at køre på de nye albums med Hate Eternal, Origin og Rotten Sound; jo hurtigere jo bedre!’

Selvom Crowpath altså blander elementer fra hardcore og ekstremmetal, er deres lyd lang fra de ellers så for tiden populære metalcore bands, så jeg ville lige kort høre, hvad forhold Crowpath har til hele metalcore bølgen. Ikke overraskende havde Erik ikke rigtigt noget forhold til genren.

Erik : ’Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om alle disse At The Gates kloner. Jeg kunne godt lide ”Slaughter of The Soul”, da det album blev udgivet; det var noget nyt og forfriskende, men selv de mest friske frugter fordærver jo på et tidspunkt. Alle klonerne har jeg ikke gidet beskæftige mig med; de interesserer mig simpelthen bare ikke.’

Crowpaths logo, der ligner en hybrid mellem en saks og et knojern, har altid fascineret mig, så jeg måtte lige høre, hvor ideen oprindeligt kom fra.

Erik : ’Det var slet ikke meningen, at saksen/knojernet skulle være et logo. En af vores venner, Ante fra Downtofail, lavede art-worket til vores første 7”, og jeg mener at han til formålet havde lånt en bog på biblioteket om våben og krigsmateriel. Han viste os et billede af en kniv, som han ønskede at bruge, og i samråd mellem ham og bandet kom vi op med det endelige logo.’

Debutalbummet ”Red On Chrome” er produceret af Fredrik Rheinedahl, der også producerede Burst albummet ”Prey On Life”, og faktisk giver Patrik og Linus fra Burst også Crowpath en hjælpende hånd på albummet med lidt gæstevokal. Erik uddyber.

Erik : ’Faktisk var det Patrik eller Linus, der fortalt Fredrik om os, for han havde aldrig hørt om os. Jeg mener han fik et par af vores numre fra dem, hvorefter han kontaktede os og ytrede ønske om at producere vores album. Han må have kunne lide hvad han hørte, og havde han ikke kontaktet os, havde vi sikkert bare lavet en 7” mere i stedet for et helt album. Dan (Bengtsson, Crowpaths bassist) lavede videoen til Bursts “Sculpt Their Lives”, så Burst og Crowpath har hjulpet hinanden, kan man sige. Patrik og Linus kiggede ind da vi indspillede “Red On Chrome”, og vi spurgte dem så, om de ville synge på et par numre. Som de flinke fyre de er, var det ikke noget problem at overtale dem. Jeg er virkelig tilfreds med, hvordan ”Red On Chrome” endte med at blive. Jeg ved at nogle personer har problemer med albummets hårde lyd, for enten elsker man det eller også gør man ikke, men det passer til musikken. Det kommende album vil ikke blive med Fredrik som producer, for han skal være far for første gang; jeg formoder han hellere vil bruge tiden med sin nye familie her til sommer end med 4 fordrukne svenskere, så vi vil optage albummet i Berno studiet i Malmö i stedet for. Vi vil meget gerne arbejde med ham igen i en eller anden sammenhæng; måske kan vi få ham til at mikse albummet, men nu må vi se.’

Apropos det kommende album så måtte Erik lige forklare, hvornår vi kan forvente at se opfølgeren til ”Red On Chrome” i handelen.

Erik : ’Den 12. august begiver vi os til Berno studiet sammen med Andy Andersson. Vi har 13 nye numre med i bagagen, som det har taget lang tid skrive, da sangskrivningsprocessen for os er irriterende langsom og kompliceret. Der vil være et par gæster på det nye album også, men intet er helt afgjort endnu, så det må forblive en hemmelighed indtil videre. Willowtip har forklaret os, at de regner med en releasedate til efteråret, hvis alt går som planlagt, så vær klar til nyt Crowpath materiale snart!’

Cool! Mit næste spørgsmål gik meget naturligt på, hvordan kontakten med Willowtip var kommet i stand, og om hvordan samarbejdet er forløbet indtil videre.

Erik : ’Da vi var færdige med “Red On Chrome”, sendte vi materialet rundt til forskellige labels, men allerede inden vi var færdige med masteringen af albummet, havde Jason fra Willowtip sendt os en mail og efterspurgt en kopi, så han var den første der fik materialet tilsendt. En del andre labels var interesserede og syntes musikken var cool, men de turde ikke tage en chancen med os. Jason sagde bare, at han kunne lide musikken og ville udgive det, og da vi var utålmodige for at få albummet på gaden, blev vi hurtigt en del af Willowtip familien. Willowtip og Jason har været gode at arbejde sammen med, så vi har intet at beklage os over; Jason gør hvad han siger han vil gøre, og lover aldrig noget, han ikke kan holde, så Willowtip er et pålideligt label.’

Da Crowpath jo ikke just praktiserer verdens mest simple og ligetil musik, måtte Erik lige forklare, hvordan et Crowpath nummer egentlig bliver kreeret, og betydningen af de lidt kryptiske tekster fik også lige et ord med på vejen.

Erik : ’For det meste kommer jeg med en trommerytme, eller Patrick (Lundh, Crowpaths guitarist) kommer med et riff, som vi så modificerer på igen og igen, indtil vi kan lide hvad vi hører, hvilket gerne tager lang tid, men sådan har vi altid gjort det. Nogle få gange opstår ideerne bare ved, at vi jammer løs, men det er kun rent undtagelsesvis. Vi laver bare en slags indledende skelet over et nummer med den grundlæggende trommerytme og rytmeguitar/bas, som vi så putter kød på og tilfører finesser hen af vejen. Teksterne handler for det meste om situationer og folk fra der hvor vi er vokset op, og teksterne er derfor i nogen grad personlige, da de betyder noget for os specifikt. Vi kender jo disse personer og ved hvem de er, så teksterne er ret vigtige for den følelse et nummer repræsenterer; ja nogle gange giver musikken i sig selv faktisk også ideer til teksterne og ikke altid omvendt.’

Angående de nye numre til det kommende album, havde Crowpath så på forhånd en overordnet slagplan, herunder nogle nye musikalske ideer eller hidtil uprøvede elementer, som de ønskede inkorporere i deres udtryk, og hvor teknisk og brutal kan musikken tillade sig at blive, uden at det går ud over det catchy og memorable i musikken? 

Erik : ’Hmm, vi tænker faktisk aldrig over, hvordan musikken burde eller skal lyde, for vi kontrollerer ikke musikken som sådan. Tingene sker ligesom bare af sig selv, så det er svært at sige, hvordan tingene kommer til at lyde i fremtiden. Det eneste vi virkeligt prøvede at kontrollere mht. musikken på de nye numre var at inkorporere noget mere dynamik. I nogle af numrene lykkedes det og i andre tilfælde gav det bagslag, og nogle numre endte med at være de mindst dynamiske, men samtidig de mest brutale Crowpath har lavet indtil videre! Vi følger bare med derhen, hvor musikken tager os. Mange af de nye numre endte med at være en del hurtigere end numrene på ”Red On Chrome”; jeg ved ikke hvorfor, for det var ikke et bevist valg. Det tekniske element i musikken er stadig tilstede, og vi forsøger at give musikken lidt ekstra krydderi her og der, men vi har ikke noget ønske om at ende op som et fusionsband eller noget i den retning, for vi vil ikke gå på kompromis med brutaliteten i musikken. Vi havde ellers en bizar plan om at lave den kommende udgivelse til et dobbeltalbum. Disk 1 skulle så være de omtalte 13 nye numre, mens disk 2 skulle være et prog.-rock album! Denne plan var selvfølgelig umulig at realisere, da det ville have taget yderligere 2 års sangskrivningsarbejde, og jeg tror ikke vi rent faktisk ønsker at inkorporere den slags elementer i Crowpaths musik. Men det kunne nu ellers være sjovt at lave en prog.-rock mini-CD i stil med Karaboudjan!’

Ja, det lyder sgu unægtelig som en spændende idé, for hvis der er nogle der har evnerne til at kunne springe elegant fra brutal math-core og til ren prog.-rock, er det da vist Crowpath! I forbindelse med det obligatoriske spørgsmål angående Crowpaths tourplaner for den kommende tid, bad jeg lige Erik kommentere bandets optræden til Fredericia Hardcore Festival 2003. For mig af se var Crowpath suverænt arrangementets mest interessant og bedst spillende band, men de alt for få tilskuere synes at være noget paf og benovede over Crowpaths forvitrede og kaotiske lydbillede.

Erik : ’Vi er på vej til UK for at turnere med Cephalic Carnage i slutningen af juni, og derefter vi koncentrere os om det kommende album. Jeg kunne godt lide at spille til Fredericia Hardcore
Festival, men på det tidspunkt var “Red On Chrome” ikke udkommet endnu, så jeg kan godt forstå, hvorfor folk bare kiggede undrende på os da vi spillede. Det er rigtig hårdt at gå på lige efter et mosh band, der bare spiller de svedigste grooves og benytter en mere lyttevenlige vokal, men vi er simpelthen bare ikke den slags band, og det forvirrer nogle folk. Men alligevel er det tilfredsstillende, at der altid er nogle der virkelig elsker vores måde at spille på, og det gør det værd at rejse 5 timer for at spille til sådan et show. Vi vil genre spille i Danmark igen, og vi bor faktisk kun 30 minutter fra København, så hvis man har lyst til at koble os på et show, er vi klar!’

Den idé er hermed givet videre! Hvis man skal nå at blive bekendt med Crowpaths grumme musikalske eskapader inden det nye album kommer på gaden om nogle måneder, er det bare om at få tjekket ”Red On Chrome” ud nu, hvilket heller ikke skulle være så svært, da Willowtip titler jo nu er tilgængelige i Europa via licensaftalen med Earache Records. Grind on! - Byrial




Kom med dine kommentar i vores FORUM