clonetalk - dark tranquillity

Som en forløber for det kommende Dark Tranquillity album "Character" udsender bandet den 15.11 en EP ved navn "Lost To Apathy". I den forbindelse stillede Clonemetal.dk en række spørgsmål til guitaristen Niklas.

Clone : Identify yourself.

Niklas, spiller guitar i Dark Tranquillity.

Clone : Fortæl lidt om den nye EP udgivelse, hvorfor blev nummeret "Lost to Apathy" valgt ?. Viser EPen hvad vi kan forvente af det kommende album ?

Niklas : Mere eller mindre. Albummet er i sig selv meget varieret, så det var umuligt at vælge et nummer som kunne repræsenterer hele albummet. "Lost to Apathy" giver et ok billede af hvad man kan forvente i forhold til lyd og retning. Hovedårsagen for valget som single er at det er energisk uden at være for catchy, samtidigt med at vi vidste at nummeret ville gøre sig godt som video.

Clone : På EPen findes et nummer ved navn "Derivation TNB", fortæl lidt om det ?

Niklas : Det vil give sig selv når albummet udkommer, men i bund og grund er nummeret en blanding af forskellige elementer som vil optræde på "Character". Alt er genindspillet og "tweaked" så de riffs som er intense og ekstreme på albummet er rene og afdæmpet her og så fremdeles. Det var et eksperiment hvor vi ville lave en smagsprøve på albummet samtidigt med at vi prøvede noget nyt.

Clone : Coveret til "Lost To Apathy" er fantastisk, hvem har designet det ?, og vil coveret til "Character" fortsætte i samme tema ?

Niklas : Mange tak, jeg har selv designet det. Jeg arbejder som grafisk designer til dagligt og laver alt bandets materiale i den retning. Coveret til albummet vil være en fortsættelse af temaet startet på EPen, jeg tror alt vil stå klart for folk når de sidder med begge udgivelser i hænderne og kan skabe sig det fulde billede af ideen.

Clone : Dark Tranquillity har netop forlænget kontrakten med Century Media, var I slet ikke fristet for at prøve noget nyt på et andet selskab ?. Vil der ske nogle forandringer i samarbejdet med Century Media i den nærmeste fremtid ?

Niklas : Vi har altid været meget tilfredse med Century Media, men selvfølgeligt tog vi chancen og kiggede på hvilke muligheder vi havde da den oprindelige kontrakt udløb. Efter "Damage Done" fik vi tilbud fra alle de større metal labels, men efter en masse forhandlinger besluttede vi os for at blive på Century Media. De gav os et virkeligt godt tilbud, som viste at de var meget opsatte og sultne efter at føre bandet videre. 

Clone : I disse år er den såkaldte Metalcore bølge på vej frem, en genre som i høj grad er inspireret af hele Melo-death/Göteborg scenen. Lytte du til Metalcore ?, hvordan har I det med den massive opmærksom omkring en genre som er så inspireret af jeres musik ?

Niklas : Jeg har ikke lyttet til ret meget af den musik du referer til, så jeg kan ikke kommenterer så meget på selve musikken. Den smule jeg har hørt har dog været imponerende. Det er altid smigrende at spille en rolle, selvom det er en meget lille rolle, i at have indflydelse på andres musik, det er især rart når folk får noget nyt ud af inspirationen. Vi har turneret med Killswitch Engage i USA og det er et fremragende band, men udover dem har jeg ikke hørt så meget af de bands som er "Göteborg" inspireret.

Clone : Fortæl lidt om den kreative proces i Dark Tranquillity, og hvordan arbejder I med at holde lyden frisk og original på et nyt album ??

Niklas : Vi er et meget demokratisk band forstået på den måde at alle tildrager med nye riffs og ideer, hvis flertallet ikke er med på en ide droppes den ganske enkelt. De grundlæggende elementer i en sang er som regel skabt af en person i vores hjemme studier, men processen med at arrangerer de enkelte dele til en helhed sker altid fælles i øvelokalet. Vi bestræber os på at afprøve hver enkelt ide og vi arrangerer snage om og om igen til resultatet holder, derfor er den kreative proces ret langsom i bandet. Når dette er sket begynder vores forsanger at lave teksten og vokallinierne. I forhold til hvordan vi holder udtrykket friskt, så kommer det ret naturligt. Vi bruger så meget arbejde på et album, at vi ved afslutningen er så død trætte af den valgte stil så vi har brug for at lave noget nyt. Hvert album vi har udgivet har været en reaktion mod det forrige.

Clone : Hvad kan du fortælle om "Character" albummet hvis du skal sammenligne med med jeres tidligere albums ?, kan du give os nogle sangtitler som vil være højdepunkter på albummet ?.

Niklas : Jeg ved ikke rigtigt ... det tager som regel lang tid at være objektiv omkring ens eget musik og jeg har ikke rigtigt sammenlignet "Character" ,ed vores tidligere værker. Jeg vil sige at det nye album er hurtigere og mindre tilgængeligt i forhold til "Damage Done" (som var lidt for catchy til tider til min smag), ligesom vi denne gang har indarbejdet nogle progressive elementer. Ellers er jeg tryg ved at overlade analysen og detaljerne til folk som dig, ha ha! I forhold til bestemte sange så tror jeg at "The New Build", "Through Smudged Lenses" and "Out of Nothing" vil være højdepunkter for mange når de hører albummet, men vi får se.

Clone : Til sidst skal jeg spørge om muligheden for at vi her i Danmark får jer at se på en scene snart ?

Niklas : Vi arbejder på det. Af en eller anden årsag, så er det umuligt at få vores normale booking agent til at sætte Danmark på vores almindelige tours, så vi prøver i øjeblikket at skaffe plads på diverse festivaler. Det er efterhånden længe siden vi sidst har spillet i Danmark (Pumpehuset 1996, tror jeg), så vi vil meget gerne besøge Danmark snart.

-and




Kom med dine kommentar i vores FORUM