Interview : Deathstars |
|
En frostkold eftermiddag mødte
Clonemetals udsendte op mellem ølsjatter og glaskår på The Rock for
at få en snak med et par bandmedlemmer fra svenske Deathstars.
Forsanger Andreas Bergh (kunstnernavn: Whiplasher Bernadotte) og
bassist/backup-vokalist Jonas Kangur (kunstnernavn: "Skinny Disco")
viser sig som et par hyggelige gubber, der som alle svenskere bare
er glade for at være i København. Paradoksalt nok starter de to
interviewet med at stille mig spørgsmål… Whiplasher Bernadotte : Hvad laver du ellers, når du ikke anmelder musik? Clone : øøhhh, jeg er bibliotekar med musik som speciale. De to giver storgrindende hinanden high-five, og taler om at hvor rart det er endelig at møde et intelligent menneske…. Whiplasher Bernadotte : Normalt møder vi jo mest folk fra horehuse og den slags, ha ha ha! Clone : Det ene udelukker jo ikke nødvendigvis det andet… Skinny Disco : Næh, det er det typiske sammenrend af mærkelige personager omkring Deathstars, det er jo et fucking freakshow! Clone : Jamen så velkommen til København! Har I spillet her før? Whiplasher Bernadotte : Ja, vi har været her flere gange. Lige her med Mortiis en gang, og vi spillede i KB-hallen sidste år, som opvarmning for Korn, hvilket jeg faktisk husker som en ret fed aften. Clone : Ja, I havde jo en support tjans på Korns sidste turne i Europa. Hvordan blev I modtaget rundt omkring? Skinny Disco : Ret pænt synes jeg, der kommer mange forskellige mennesker til vores koncerter. Vores musik har en ret bred appel med mange forskellige elementer fra både pop og metal, så derfor bliver det også vel modtaget de fleste steder vi kommer frem. Clone : Hvordan vil I beskrive jeres egen musik? En sleazerock udgave af Rammstein/Paradise Lost? Whiplasher Bernadotte : Ja, det er et mix af alt muligt. Det er svært at beskrive, det er meget mørk metalmusik med et poptwist. Vi kalder det selv for deathglam. Skinny Disco : Vi er sammensat af meget forskellige typer, som har vores inspirationer mange steder fra. Clone : Ok, men hvad er Deathstars så for et band? Har I en meget seriøst tilgang til jeres budskaber, eller handler det at holde en fest? Whiplasher Bernadotte : Ha, ha, hvad synes du selv det ser ud til, cheers! (og her tømmer han sit halvt fyldte ølglas….) Nej der er to svar på det spørgsmål. Når vi skriver musikken, indspiller og producerer osv. så er det meget seriøst. Men vi ses næsten aldrig i perioderne mellem studiet og turnéer, selv om vi er gode venner. Så når vi endelig kommer af sted og slænget er sammen, så hænger vi ud og har det skide sjovt. Det er især der sleaze inspirationen kommer frem, ha ha, og som sagt er vi meget forskellige som personer, så det er kaos på en god måde. Clone : Når man læser lidt om jeres baggrund, så finder man jo hurtigt ud af at I er tæt forbundne med Dissection, som man umiddelbart forbinder med noget helt andet end jer. Skinny Disco : Ja, vores trommeslager Bone har spillet i Dissection. Det samme gjorde Nightmare der spiller guitar/synth, og han var i øvrigt bror med Jon Nödtveidt der skød sig selv. Clone : Nu er I to jo så ikke de rigtige at spørge, men hvordan kan det lade sig gøre at spille i to bands med så forskellige dagsordner? Whiplasher Bernadotte : Sagen er den, at vi vokset op med Dissection, og der er meget stærke bånd i mellem os på flere måder. Skinny her var fx også med til at producere deres sidste album. Men derfor er vi stadig meget forskellige. Deathstars udtryk og musik er ikke gloriøst eller good times, men når vi optræder, så gør vi alt det et band som vores ikke måtte tidligere. Altså vi har det sjovt, og er ikke bange for at vise det. Skinny Disco : Ligesom i glamrocken gør vi også noget ud af det kitsch og det exhibitionistiske i vores sceneoptræden. Whiplasher Bernadotte : Selvom vi er meget seriøse med musikken, så komplimenterer vi det med vores underholdningsgen. Derfor har folk måske også altid haft svært ved at ligesom kategorisere os. Altså, de fanger det bare ikke, mand! HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE!!!! Øhh, for resten fanger vi heller ikke selv pointen, HVAD LAVER VI!? (storgriner) Skinny Disco : Anyway, så er vi bare totalt cool….. (skraldgriner) Clone : Hvad så med publikum, står de bare og måber eller hvad? Skinny Disco : Nej, men man kan selvfølgelig ikke altid nå alle. Men som sagt rammer vi altid nogen, eller mange, fordi vi er som vi er. Whiplasher Bernadotte : Derfor kan vi også godt lide at turnere med bands, der har et andet slags publikum end vi er vant til, som fx med Korn. Det er altid spændende at se hvordan vi rammer ind i nye sammenhænge. Clone : A pro pos nye sammenhænge. Hvilke nye tiltag har I gjort på den nye plade i forhold til den gamle? Whiplasher Bernadotte : Jeg synes den er meget mere afslappet, fordi vi er meget mere afslappede som band. Den har været nemmere at lave. Den inkorporerer også endnu flere elementer. Det er fx ok at tage noget der lyder lidt som 80'er pop, hvis vi synes. Skinny Disco : Hæ, vi er fx mere afslappede end ham der! (her peger han på en storsvedende gut der tager armbøjninger, på knytnæverne!, på et medbragt gymnastikunderlag et sted mellem barstolene) Whiplasher Bernadotte : What?! Jeg vil hellere bøje den her (her tømmes ølglasset), dét der fatter jeg ikke noget af… Skinny Disco : Ved du hvem han er? Clone : (ryster på hovedet) Skinny Disco : (grinende) det er forsangeren fra Sonic Syndicate, aftenens support. Damn, det er sgu godt alle bands ikke er ens… Her går snakken lidt i opløsning, men stemningen er stadig munter. Da vi rejser os, og hilser farvel, har vores trænende ven flyttet sig over i et andet hjørne med hovedet lige ind i væggen, hvor han højtprustende står løfter et par enorme håndvægte. Skinny vender det hvide ud af øjnene, og Whiplasher konstaterer grinende: "Det der er syyyyygt mand. Vi ses i aften!". -simon Du finder Deathstars Myspace.com site HER |