Interview : Essence
Læs også vores anmeldelse af "Lost In Violence" HER

Danske Essence er for tiden fortjent ’Clonebaby’ hér på Clonemetal på baggrund af deres svært overbevisende debutudgivelse ”Lost in Violence”, og hvad er i den forbindelse mere nærliggende end at foranledige et lille interview med gutterne? Guitarist og vokalist Lasse Skov stillede sig heldigvis beredvilligt til rådighed og tilfredsstillede Clonemetals inkvisitoriske tilbøjeligheder...

Indledningsvist bad jeg lige Lasse om kort at ridse bandets historie op og i øvrigt lige begrunde, hvorfor Essence som ungt up-and-coming band (heldigvis) lige valgte at spille god, gammeldags thrash metal?  

Lasse: ’Bandet startede i 2005, hvor Mark (Drastrup; guitar, back-up vokal) og jeg møder hinanden i en Fona forretning i Frederikshavn. Vi begynder at jamme lidt sammen. Nogle måneder senere kommer Martin (Haumann; trommer) og Tobias (Nefer; bas) til, og Essence er dannet. Vores valg af musik er egentligt meget tilfældigt, og alligevel meget logisk. Vi fandt alle glæde i at lytte til thrash metal, hvilket vi stadig gør, og derfor blev det thrash metal hen ad vejen. Det var ikke et bevidst valg som sådan, men snarere noget der skete ubevidst over et års tid. Vi startede desuden som et cover band, hvor vi spillede Metallica, Slayer, Iron Maiden, Death, Motörhead osv. Måske er det i virkeligheden dét, der gjorde udfaldet? Selvfølgelig er der meget mere ’hippe’ og morderne genre, som man kan kaste sig over. Jeg tror personligt at thrash metal er en livsstil, såvel som alle andre genre. Thrash metal passer meget bedre til vores fælles personligheder, end f.eks. ’core’ genrerne gør. Det handler meget om, hvem man er som menneske, og den musik man spiller fortæller utroligt meget om én. Der kan være tale om at musikken er sjælens sprog. Et smukt, hårdt og til tider tårevædende billede af mennesket bag.’  

I den forbindelse måtte Clonemetal lige lidt mere specifikt spørge ind til bandets inspirationskilder, hvoraf nogle faktisk forekommer en smule overraskende:  

Lasse: ’Vi har egentligt meget få inspirationer, fordi vi derved bliver tvunget til at skabe vores eget, og lave noget der er originalt. Selvfølgelig er der mange ting, der er lavet før, og på ens første plade vil der altid være en vis tilnærmelse til det, der har støttet én i de første år. Derefter skal det meget gerne være 110% dit eget og personligt. Enhver musiker har til enhver tid ansvar for at den musik han eller hun skaber vokser på en god og sund måde. Det er på dét område at man skiller bands ud fra mængden. Derfor kan det være meget mere relevant at tale om hvilke personligheder der inspirerer én, frem for hvilke bands. I bandet har personer som Alexi Laiho, Søren Rasted, Olve Eikemo, Mille Petrozza, Peter Tägtgren og Johnny Cash være store inspirationskilder. Vi er vokset en hel del siden vi skrev første plade, fordi tingene går meget stærkt for os for tiden. Vores syn på musikken vokser altså konstant, og de opdagelser, der følger med denne naturlige udvikling, er hvor vi lægger vores fokus.’ 

Det kan derfor undre at der skulle gå i omegnen af 4 år fra den første Essence udgivelse, EP’en ”Art in Imperfection” fra 2007, og så til debutalbummet ”Lost in Violence”? 

Lasse: ’Ja, vi lavede en EP, ”Art in Imperfection”, tilbage i 2007. Den fik lov til at cirkulere i 3 år, før vi lavede vores debut album, fordi den gav os utroligt mange muligheder. Vi fik lov til at finpudse vores mål for hvordan musikken skulle lyde i de år, og vi fik masser af erfaring – både live såvel som uvurderlig brancheerfaring. Vi skrev mange sange i den tid, men vi synes sjældent at det er godt nok, det vi laver. Derfor stræber vi altid efter at blive bedre. Det tog os 3 år at lave 10 numre, som ville være perfekte til vores første plade. For at groft citere en velkendt reklame for ost: ’en Riberhus ost ta’r den tid den ta’r’, men så er det jo også en Riberhus, og ikke en Samsø eller lillebrorost. En metafor for oste-entusiaster, om du vil... Næste plade kommer dog på ingen måde til at tage 3 år! Den er færdig til december, inden vi rammer studiet i februar.’ 

Mere om det fremtidige Essence album senere...

Essence har lavet en ganske fed video til nummeret ”Blood Culture”; et nummer der også på det lyriske plan skiller sig lidt ud på ”Lost in Violence”. Clonemetal bad Lasse uddybe:

Lasse: ’Blood Culture handler om at få en 2. chance i livet, og om at det er meget sejere at bruge den til noget godt, i stedet for at lave rav i den igen. Pladen indeholder kun positive budskaber, og det med at bruge det liv man er blevet skænket til noget konstruktivt er en gennemgående rød tråd. Videoen er indspillet i en gammel slagtehal i Aarhus. Det var en sindssygt kold oplevelse! Termometeret viste mindre end minus 5 grader, hallen er et åbent sted, og det sneede ind på os, mens vi filmede. For at få vores udstyr ind, skulle vi igennem en smal dør med knust og sylespidst glas hele vejen rundt i karmen. Derefter skulle vi ind på et blankpoleret marmorgulv fyldt med sne og knust glas for at gå igennem lang bygning, hvor vi til sidst at skulle ind i en anden bygning. Hertil kommer at der ingen strøm var, og det skulle vi bruge. Det opdager filmholdet EFTER at alt udstyr er slæbt ind. Da vi begynder at bære tingene ud igen, opdager guitarist Mark at en computer har stået tændt i over 5 år. Den slukker vi og tilkobler vores udstyr den ene stikkontakt. Forestil dig at skulle have et fuldt setup med på den ekspedition – det var stort set en umulig opgave, og ikke noget vi nogensinde gør igen. Ironien rammer hårdt, da vi ser videoen første gang, hvorefter vi erkender at ikke en kæft kan se, hvor den er optaget, og derfor spildte vi 20 timer i kulden til ingen verdens nytte. Åh, bitterhedens sure smag i munden... det eneste lyspunkt var at vi sad fast i sneen med bilen på vej hjem. En typisk dag i Essence’ univers!’

Murphys lov gælder åbenbart også for talentfulde danske metalbands.... Specielt på ”Blood Culture” men også adskillige andre gange på ”Lost in Violence” får man lejlighed til at nyde bassist Tobias Nefers aldeles suveræne tryllerier, der til tider giver mindelser om salige Cliff Burton?

Lasse: ’Jeg tror helt sikkert at Nefer på et tidspunkt i sit liv har haft en glæde for Cliff og dennes basspil. De var og er begge fremragende bassister, som havde og har et kæmpe talent. Bassens rolle i vores sange vil altid være en central og afgørende ting for Essence. Det bliver nok også en af de ting, som vil blive et kendetegn for bandet. Bassen som instrument i metal er alt, alt for undervurderet og unuanceret. Det er sjældent at man hører bands, der virkeligt går op i deres bas. Jeg mistænker guitaristerne for at pille ved knapperne, når bassisten vender ryggen til...’ 

Apropos det at ’pille ved knapper’, så måtte Clonemetal lige granske lidt dybere i Essence’ studieerfaringer fra optagelserne til den vellydende ”Lost in Violence”: 

Lasse: ’Vores materiale var stort set færdigt, da vi gik i studiet. Der var selvfølgelig nogle ting, der blev valgt fra, mens andet kom til, men grundliggende var sangene så færdige, som de kunne blive. Vi er sindssygt tilfredse med produktionen og med hele vores samarbejde med Medley Studios og producer Søren Andersen. Det er et fantastisk miljø at færdes i, og Søren er en gud indenfor musik. Hans forståelse for toner er unik, og hans talent som producer er endnu bedre. Indspilningerne gik desuden rigtigt godt, og hver eneste dag havde vi besøg af prominente personer, hvilket igen bidrager til den vidunderlige kreative stemning, som studiet besidder. Det kan dog også blive for meget af det gode, da Kelly Clarkson (amerikansk sangerinde) kommer ind og negler mine Aviators solbriller... Kelly er dog supersød, og jeg fik dem tilbage igen, men det var tæt på at der blev ’serious beef’. Thomas Ring (X-factor vinderen 2010) var med, da vi indspillede ”Night’s Destruction”, mens Pernille Rosendahl så til, og Anders W. Bertelsen spiste vores morgenmad sammen med Troels Lyngby og Nicolaj Kopernikus (danske skuespillere). Den altid skønne Pernille valgte dog IKKE at kaste sig ud i at synge på pladen. For røverhistorier kan man læse vores studieblogs...’ 

Man mænger sig nok allerede med den hjemlige ’kulturelite’, hva’? Men hvordan har reaktionerne på ”Lost in Violence” både herhjemme og i det store udland egentlig været? 

Lasse: ’Reaktionerne har været overvældende. Vi har fået så utroligt meget ros for pladen i både ind og udland at vi rødmer i kinderne. Vi havde på ingen måde regnet med at den, og vi ville få så meget opmærksomhed. Ligeledes havde vi kun turde drømme om at vi fik de aftaler igennem, som vi har fået nu i kølvandet på pladen. Allerede før den blev udgivet, fik vi en aftale hos vores europæiske bookingselskab Massive Music. Det vigtigste for os var at få en god booking deal, og det fik vi ganske hurtigt. Vi er ovenud tilfredse med alle vores samarbejdspartnere, herunder også vores pladeselskab Ultimhate Records. De har gjort utroligt meget for os og ikke brændt os af, ligesom mange andre pladeselskaber forsøger at gøre i disse tider. Næste år går vi dog efter de helt tunge drenge, selvom Ultimhate Records er et perfekt sted at starte. Vi er allerede nu i kontakt med nogle af de store selskaber, og det bliver spændende at se, hvor langt vi kan drive bandet. Vi sætter vores egne grænser, og vi vil gerne ud i verden og hejse ’The Flag of Hate’ (Dannebrog) højt, så dén drøm går i opfyldelse.’ 

Kreator referencer og store ambitioner er noget, vi godt kan lide på Clonemetal, så vi måtte lige spørge lidt mere ind til oplysningen om at materialet til det næste Essence album åbenbart allerede så småt er ved at tage form? 

Lasse: ’Den næste plade bliver indspillet fra d. 13. februar 2012 i Abyss Studio med Peter Tägtgren som producer. Vi er meget, meget beærede over at han vil bruge sin energi på os, taget i betragtning at den mand har ufatteligt meget at se til. Til vores første plade er Søren Andersens meget tunge og rockede produktion perfekt, og til næste plade vil en rå og ond produktion være det bedste. Det skal helst ikke blive mere poppet, så vi bliver nødt til at sikre os at den næste plade gør rent bord. Vi arbejder på musikken hver eneste dag, enten i øvelokalet eller hjemme. Derfor vil alt andet end at gøre sangene ære være en superdårlig idé. Det vigtigste angående vores valg af producer for opfølgeren var dog at det var en person, der troede 110% på os og vores musik. Peter ser potentiale i det vi laver, og derfor åbner han sit studie for os. Og så selvfølgelig fordi vores trommeslager er svensker, og de har jo begge en forkærlighed for den gode snüs.... Det nye materiale bliver en udvikling og en modning af vores første plade. Musikken udvikler sig i takt med at vi udvikler os som mennesker. Vi bliver ældre, får flere erfaring og lærer mere og mere om musik. Det vil det næste kuld sange helt sikkert bære præg af. Det bliver hårdere og mere gennemtænkt, uden at vi mister vores kendetegn som band. Det bliver dog ikke en ”Lost in Violence nr. 2”, men et nyt kapitel i Essence’ musikalske univers.’ 

Det lyder jo lovende for fremtiden, men heldigvis har gutterne også i den nærmeste fremtid fundet tid til at frekventere de skrå brædder, hvor thrashen som bekendt for alvor kommer til sin ret: 

Lasse: ’Vi spiller på SPOT Festival i slutningen af maj i Aarhus, Summer Campaign 2011 med Vader, Krisiun & Resistance i juni, festivaler herhjemme i juli, Vagos Open Air i Portugal i August sammen med Morbid Angel, Nevermore og Opeth, derefter endnu en EU tour, derefter nogle headliner shows herhjemme, derefter noget festival osv. Der sker meget mere, end man kan sidde og ridse op her. Hold øje med www.essencemetal.com og vores Facebook gruppe. Der er nyhederne først – altid! Tusind tak skal du have. Det har været en fornøjelse at blive interviewet af Clonemetal!’ 

Jamen, fornøjelsen har været helt på Clonemetals side, Lasse! Tro mig, de hér gutter bliver store; evnerne og ambitionerne er tydeligvis helt i top, og allerede nu kan man tillade sig have endog store forventninger til Essence’ møde med mester Tägtgren på det notorisk svære 2. album. Indtil da kan ventetiden passende fordrives med ”Lost in Violence”; en perle af en thrash debut, der bør give genlyd på såvel den danske som den internationale metalscene. Slet ikke dårligt gået af en lille håndfuld oste-elskende, snus-gumlende ’Clonebabies’ fra Nordjylland, vel? –byrial