"Vi er bare nogle bonderøve, der spiller musik." - Andreas fra eXcm - 

Resterne af en 'død' mand ligger stadig på gulvet efter en kollegiefest, hvor Bo Daugaard - vokalist i eXcm - valgte at have gangstertema. Der er lettere rodet på det lille kollegieværelse, hvor jeg befinder mig sammen med Bo samt guitarist Andreas Krohn en novemberaften. De bander lidt over et dvd-projekt, som har voldt dem en del problemer, men nu skal der slappes af og drikkes øl. 

Bandet, der oprindeligt er fra Haderslev, består desuden af trommeslager Jesper Bergstedt, bassist Alex Falkesgaard og blev sidste år udvidet med endnu en guitarist, Dennis Stuhr. Efter to demoer er de nu klar til at deres første Danmarkstourne som del af Fast Beat Bookings Metal Mania # 2 tour, der finder sted dette forår. eXcm optog i 2004 albummet "Act of aggression" med Tue Madsen, men det udkommer aldrig. Deres debutalbum er i stedet udskudt til efter sommer og bliver en helt ny plade med nye numre.


Hvordan startede eXcm?

Bo: "Jesper og jeg har spillet sammen i 10 år til februar. Da vi startede, var det sådan noget med, når vi øvede nede i hans fars kælder, så sad vi og så Pantera home videoer og drak os totalt stive inden, og så var det bare at gå ned og spille et eller andet larm. Først spillede vi punk. Så begyndte vi at spille rockmusik, for det tænkte vi, at der ville være flere tøser i. Det var der så ikke, og så fyrede vi hele banden og fik Alex og Andreas med i 1998. Siden har det faktisk været samme besætning. 

Så tog vi op til Tue Madsen i Aarhus i 2003 og lavede den første demo, "Hardcore Hatemetal INC", som vi fik rigtig god respons på, og så tænkte vi, at vi kunne alligevel ikke undvære hinanden. Derfor flyttede vi alle sammen til København.

Det var egentlig først efter, vi kom herover, at vi begyndte at koncentrere os om musikken sådan rigtigt. Før var det bare hele idéen om at spille musik. Men siden er det gået rigtigt stærkt med bandet, fordi vi har haft så meget øvetid. Vi begynder at finde der, hvor vi skal være." 

Andreas: "Det giver pote nu, at vi har øvet så meget, efter vi er flyttet herover. Vi er blevet pisse sammenspillede." 


Hvordan synes I, at I er blevet bedre? Hvordan har I ændret jer?

Bo: "Vi har haft stilforvirring næsten hele tiden, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle lægge os op ad. Vi har heller aldrig rigtig sagt 'Den stil vil vi godt spille' og så bare sigtet efter det. Det har mere været, hvad vi lige syntes var fedt på det tidspunkt. Andreas og jeg diskuterede rigtigt meget med rytme riffs og melodi riffs for at få det til at passe ordentligt sammen. Nu er bandet blevet mere ensporet på den stil, vi gerne vil have. Der hvor vi gerne vil ligge." 


Hvad er det så for en stil, I godt vil have? 

Andreas: "Vi er kommet lidt mere over i at køre melodierne mere. Og sammenhæng. 

Bo: Vi piller meget tit de ting, vi laver fra hinanden fire-fem gange, før det bliver det nummer, vi gerne vil have. Medmindre det selvfølgelig bare kører lige ud af landevejen. Der er rigtigt mange numre, hvor Andreas og jeg har siddet og lavet hjemmearbejdet, og så kommer vi op i øveren, og så hænger det bare overhovedet ikke sådan sammen, som vi havde forestillet os. Så piller vi det fra hinanden og sætter det sammen på nogen nye måder. Mange af gangene bruger vi faktisk kun et eller to af de måske 10 riffs, vi har lavet hjemmefra. Det kan godt irritere mig lidt nogen gange." (griner) 


Hvad betyder det for jer som band, at I kender hinanden så godt?

Andreas: "Pissemeget. Det betyder alt. Vi er bedste venner og har været det i rigtig lang tid." 

Bo: "Da vi boede i Haderslev, var vi sammen hver dag. Når vi øvede, var det bare en undskyldning for at drikke på en hverdag. (griner) Det betyder rigtigt meget. Vi var ikke flyttet til København og begyndt at spille igen, hvis ikke det var fordi, vi var gode venner." 

Andreas: "Det, at vi kender hinanden så godt, betyder virkeligt meget i øvelokalet. Det kendskab man har til hinanden og at man ved, hvor hinanden vil hen uden at skulle snakke om det hver eneste gang. Hvad man skal. Det føles bare rigtigt, og det kan vi efterhånden mærke på hinanden, fordi vi kender hinanden så godt."

Bo: "Og de diskussioner man har i øvelokalet, kommer ikke med ud af øvelokalet, fordi man godt ved, at det er musikken, og så er det ikke det andet." 


Hvad har det betydet for bandet, at Dennis er kommet med?

Andreas: "Der er nogle ting, der rammer rigtigt, og nogle ting der rammer forkert. Ja, det betyder noget, for han kender ikke os ikke på samme måde, og vi ikke kender ham på samme måde. Det gør det lidt sværere at kommunikere. Men det er også fedt at få noget input udefra." 

Bo: "Det er lidt ligesom at have en banddoktor med, som lige fortæller en, at det der kunne godt lyde anderledes eller.. Det er lidt på samme måde, det fungerer. Jeg tror måske også, det er sundt nok et eller andet sted."

Andreas: "Det er helt sikkert sundt. Jeg havde pissesvært ved at acceptere det i starten. At der kom en - som ikke var os - der skulle ind og være med til at bestemme nogen ting. Jeg blev pisseirriteret. Men jeg kan udemærket godt se, at det er pissefedt. Det er godt for os som band. Det er bare noget, man skal vænne sig til."

Bo: "Men han er heller ikke en, der går dig på nerverne. Han har sgu en fed holdning til det. Han ved godt, hvornår man skal holde sin kæft." (griner) 


Hvorfor besluttede I at få Dennis med i eXcm?

Bo: "Til at starte med ville vi egentlig bare have en guitarist, som kun var med, når vi skulle ud og spille live og så øve et par gange op til det. For vi er rimelig sammenspiste. Vi har spillet sammen i seks år, så det er lidt svært for en ny mand at komme ind i bandet, men Dennis har sgu gjort det godt. Han kan ikke drikke lige så meget som os (griner), men det kommer nok på et eller andet tidspunkt. Han skulle lige have noget tid til at vænne sig til at spille med band. Men ellers var han sgu meget godt på. Også i Valby i august, det første gig med ham, det gjorde han fandme godt." 


Hvad kan I godt lide ved at spille live?

Andreas: "Det kick det giver. Det er jeg helt tosset med. Og det er fedt bare at stå på en scene og så give den så meget gas, som man overhovedet kan, og bare fyre den af. Det er fucking fedt. Også at se folk gå amok til det musik, man spiller."

Bo: "Vi har altid været et liveband. Der har aldrig været de store overvejelser om, hvad vi skulle lave af musik. Faktisk til at starte med, var det 'Vi skal bare ud og spille' og så var det egentlig lige meget, hvordan vi lød." 

Andreas: "Det er det så ikke mere." 

Bo: (griner) "Nu skal det også lyde af noget. Efter jul skal vi på Fast beat Records Metal Mania 2 tour sammen med The Pilgrimz. Det bliver rigtigt fedt. De lavede det sidste år sammen med Blindfault og Fury, hvor de var ude at spille i hele Danmark faktisk. 12 jobs tror jeg." 


Hvilke forventninger har I til den tour?

Bo: "At drikke en masse bajere." (griner) 

Andreas: "At det skal være fedt, og det skal være sjovt. Vi skal bare ud og spille og det tror jeg også er hele ideen med det - også fra selskabets side - at vi skal ud og give den gas og være rockstars. Selvom man ikke er rockstar (griner), så opfører man sig sådan og bare fyrer den af. Det skal være pissesjovt." 

Bo: "Og så at blive lidt mere kendte. Men det kan man jo ikke forvente. Vi håber også lidt på, at vi får en Holland-Belgien tour i 2005. Vi er i kontakt med en mand dernede, som godt vil promote os. Det kunne være rigtigt fedt, men det er slet ikke noget, der er fastlagt endnu."


Hvordan kan det være, at I valgte Tue Madsen til at producere "Hardcore Hatemetal INC"?

Andreas: "Første gang var det fordi, han havde lavet noget, vi selv synes var fede navne, og så tænkte vi, at det skal sgu nok blive til noget. Det lød rigtigt fedt, det han havde lavet. Vi har været hos Jacob Hansen før, og han er jo dygtig, men det er jo ikke.." 

Bo: "Vi var også meget unge, da vi var oppe hos Jacob Hansen første gang, så man kan ikke rigtigt sige, at det var hans skyld (griner). Men han virkede mere som om, at han bare lavede det, han lavede, og så var det det. Mens vi kunne høre på Tues produktioner, at de ikke lignede hinanden så meget, som Jacob Hansens produktioner gjorde. Men det var mest af alt bare for at prøve noget nyt." 

Andreas: "Det var en fed oplevelse at være deroppe første gang. Der er god stemning og han er en hyggelig gut. Vi var meget tilfredse med resultatet på det tidspunkt. Vi brugte fire dage på at indspille. Vi ville godt have haft en uge, men vi havde ikke penge til mere." 

Bo: "Det var lidt svært at få penge til det til sidst. Vi var ude og låne penge for at kunne komme hjem deroppefra næsten (griner). Og det er altså ikke fordi, Tue er dyr. Det var bare fordi, vi var på røven. 


Hvem er I mest inspireret af musikalsk? 

Bo: "Det tror jeg ikke, at vi kan sige. Vi henter vores inspiration fra så meget forskelligt. Altså jeg lytter meget - inden jeg skriver riffs - til Darkest Hour og As I Lay Dying, men jeg vil godt over og have det mere aggressivt og brutalt end det. Så det er måske mere Hatesphere agtigt." 

Andreas: "Vi er også sindssygt meget forskellige på det punkt. Bo henter rigtigt meget inspiration i andre bands og lytter virkelig til det, mens jeg stort set ikke hører særligt meget musik og bliver ikke inspireret på den måde af andre bands." 

Bo: "Det er også det, der er meget fedt ved at skrive sammen med Andreas, fordi vi altid ender op i nogle underlige diskussioner om, hvordan det skal lyde, og det er sgu meget sundt. Så kommer man ikke til at ligne nogen for meget. Det ville jeg f.eks. komme til, hvis jeg havde et band, hvor jeg bestemte alt. Så ville jeg lave en plade, hvor der var et nummer, der lignede Darkest Hour, og et der lignede Blood For Blood og sådan noget. (griner) Og det ville være noget pis."


Hvad lægger I vægt på tekstmæssigt?

Bo: "Vi lægger sgu ikke rigtigt vægt på noget, tror jeg. Det er mig, der skriver alle teksterne, og det er meget.. Altså ekskærersterne får altid en sang, ikke? (der grines) Det gør de. Ellers er det mere, hvad der kommer til en, og hvad der pisser en af. Det er for det meste gale tekster. De skal helst være rimeligt ærlige, for ellers er det ikke særligt fedt at stå og synge. De bliver mere skrevet ud fra, hvordan jeg skal synge dem på end ud fra, hvad der egentlig er meningen med dem." 


Hvordan ser I hardcore scenen i Danmark? 

Andreas: "Når man ser sig omkring i koncertkalenderen, så er det hver fucking weekend, at der er fede koncerter med fede danske bands." 

Bo: "Bare det her halve år er det ogå eksploderet med koncerter med udenlandske bands. Det er jo helt åndssvagt. Jeg tror meget af det skyldes Fredericia Hardcore Festival, da den kom. Den har fandme skabt meget røre. Det fede er også, at der ikke rigtigt er nogen, der spiller den samme stil. Alle folk har deres eget. Der er jo ikke nogen, der ligner The Psyke Project f.eks. Ikke endnu. Der skal nok komme et eller andet. Men The Psyke Project skabte fandme røre, da de kom frem og det samme med As We Fight. Nu tror jeg, at noget af det næste bliver Jim Fear, hvis jeg skal være helt ærlig. Når de først får noget på cd.. Det bliver eddermame fedt. Og så er der alle de der små projekter. (griner) Blasphemia Casualis og Copenhagen Suicide og sådan noget. Det er sgu sjovt." 


Hvilke muligheder tror I, der er for danske bands i international sammenhæng?

Bo: "De bliver større nu, hvor As We Fight har fået en pladekontrakt i udlandet. Helt sikkert. Jeg tror også sagtens, der er andre danske bands end As We Fight, der kan få en udenlandsk pladekontrakt. Ham vi snakker med fra Holland kan også godt se, at der er et kæmpe gap mellem at norske bands og svenske bands sagtens kan lave en tour i Holland-Belgien-Tyskland, mens danske bands har ekstremt meget mere svært ved det. 

Men det er ikke kun hardcore scenen, der er også kommet rigtigt mange fede danske metal bands: Mnemic og Raunchy og Hatesphere. Hatesphere er helt klart kongerne. Og Barcode. Og Scamp fra Aalborg er satme også bare fee. Det er lidt som om, at alle folk har stået i øvelokalerne samtidig med, vi har, og ikke fået noget musik ud. Lige pludselig har alle bare været på et plan, hvor det kunne bruges professionelt, og så er musikscenen i Danmark eksploderet med metalbands."


Hvilke fordel/ulemper er der ved at scenen er så lille i Danmark?

Bo: "At der kommer alt for mange bands, så det bliver kæmpe konkurrence. Men det kan også være meget fedt, for så kan det være, man kommer op på et plan, hvor man kan følge med i udlandet. Men det kan også slå bands ihjel, hvis de ikke kan komme ud og spille. Det er så ikke noget problem lige nu, tror jeg. Men det kan hurtigt dø igen." 

Andreas: "Det er fedt at man kender de andre bands personligt. Jeg tror ikke, der er nogen fare, for at det bliver for indspist, netop fordi at der ikke er nogen, der ligner hinanden som musiker."

Bo: "Men man føler det heller ikke rigtigt som konkurrenter." 

Andreas: "Det er jo ens venner."

Bo: "Men det har altid været sådan, at alle kendte alle. Også dengang det var Illdisposed og Konkrah. Alle folk kendte jo også alle folk dengang. Så snart man spiller metal, så ved man jo, hvem folk er." 


Hvad forstår I ved hardcore? Er det kun musik eller en livsstil eller..? 

Bo: "Jeg tror, at vi mest er med bare for musikken. Jo, der er selvfølgelig det tekstmæssige af det. Man kan godt spille noget, der lyder som dødsmetal, men det er det ikke, fordi man har en lyrik, der måske er lidt anderledes end at 'sprætte maven op på folk'. F.eks. Heaven Shall Burn kan godt lyde som dødsmetal eller bare almindelig metal. 

Men ved hardcore lige nu er det sådan, at scenen er blevet mega bred i forhold til andre musikgenrer. Der er alt fra rocket hardcore som Shai Hulud, og så er der old school Blood For Blood helt over til Darkest Hour, der er sådan noget dødsmetal noget. Men den hardcore livsstil ved jeg sgu ikke rigtigt, om der er i Danmark. Jeg tror også, det er fordi, vi kommer fra Pantera og alt det der old school metal. Selvfølgelig har vi lyttet til Sick Of It All og Madball." 

Andreas: "Vi er ikke så hardcore inspirerede. Så derfor har vi heller ikke den der hardcore livsstil. Det er mere.. metal. Drikker bajere og.."

Bo: "Vi ligner nok mere Illdisposed end Zao. (griner) Sådan drukmaessigt." 


Hvad er jeres største ambitioner eller mål?

Bo: "Vi har altid sat vores mål sådan, at de var nogenlunde inden for rækkevidde. Da vi boede i Haderslev, ville vi gerne spille på Panic. Det skete rimeligt hurtigt. Så ville vi godt spille på Kløften Festival, som er Haderslevs festival ting. Det skete også rimeligt hurtigt. Så ville vi godt udgive en plade og få en Danmarks tour." 

Andreas: "Det har hele tiden været det store mål at få en pladekontrakt." 

Bo: "Vi tager det sgu meget stille og roligt. Så laenge vi hygger os med det, så er det fedt. Selvfølgelig har vi ambitioner om, man gerne vil ud og spille, men det er ikke det, der styrer det. Det er mere lysten til at spille." 

Andreas: "Hvis det ikke lykkes, så fuck det." 

Bo: "Så prøver vi bare igen. Så længe vi har lyst til at stå i øveren, så bliver vi ved. Det er jo heller ikke fedt at få en deal på tre plader, hvis man godt ved, at man ikke gider. Større festivaler kunne være meget fedt. Men altså.. Nu er vi osse jyder jo, så er man meget sindig med sådan noget." (griner) 

Andreas: "Vi er bare nogle bonderøve, der spiller musik."

Bo: "Der er ikke mere i det end det. Man skal heller ikke lade det hele gå op i ambitioner, så bliver det bare kedeligt. Så bliver det et arbejde, og det skal det jo slet ikke være. Det har man nok af i forvejen. Er der flere øl herinde? (henvendt til Andreas) Står de alle sammen i køleren eller hvad?" 

Der brokkes lidt mere over dvd-projektet, hvorefter vi går ud i køkkenet og spiser lasagne. En ganske rar afslutning, synes jeg selv. Metal Mania # 2 spiller næste gang i Hjørring på Sysselting, hvor også Visual Block, Chuck Bronson og Spleen deltager. -ditte 







Kom med dine kommentar i vores FORUM