Læs også vores anmeldelse af "Mechanize" HER

Interview : Fear Factory

Som det fremgår af så godt som samtlige anmeldelser af Fear Factorys nyeste udspil, er der på flere måder kommet rigtig godt med gang i de gamle cybermetalnavn igen. Genforeningen med den oprindelige guitarist Dino Cazares og rekrutteringen af metaltrommeguden Gene Hoglan har ført til det både vellykkede og ekstraordinært hårdtslående comeback "Mechanize", som det revitaliserede band i disse måneder promoverer på en omfattende turne rundt om i verden.
Danmark skulle ikke snydes. D. 5. marts indtog Fear Factory Pumpehuset med en koncert, der nok må siges at have fastslået deres status som værende kommet igen.
Tidligere på dagen får jeg tildelt 20 min. i et stramt interviewprogram med forsanger Burton C. Bell og førnævnte Cazares. Min kontakt fra Target forsikrer mig om, at de er helt og aldeles nede på jorden, og dette står da også klart med det samme, jeg hilser på dem.
- "Fed trøje!" udbryder Dino. "Så du dem på touren sidste år?" Han er åbenbart også AC/DC-fan. - Men andet kunne man vel næppe heller forvente fra en mand med en ølvom af den volumen.
Vi snakker lidt om sidste gang, de to var i landet sammen. Train i Århus fik revet taget helt og aldeles af, og en frenetisk moshende teenageudgave af undertegnede fik stukket en mikrofon ned til sig i pitten under hittet "Self Bias Resistor" og kvitterede med hele andet omkvæd.
Store tider.
Men nok om det. Nærliggende som det nu er, tager jeg udgangspunkt i den nye plade. Nærmere bestemt folkets respons derpå...

Burton: "Lige hvad salgstallene angår, kan man godt se, at der er sket ting og sager på den teknologiske front i løbet af de sidste 10 år. Men netop dét taget i betragtning sælger "Mechanize" faktisk relativt godt. Og folks reaktioner har været helt enormt positive. Jeg ville sige, at 99% af de tilbagemeldinger, som jeg har hørt, set eller fået, har været positive."

Clone: "Den virker ret oldschool'et, "Mechanize". - Forstået på den måde at den er meget ind-til-benet; meget back-to-basics. Sangskrivningen meget minder om jeres "klassiske" periode. Er det med vilje?"

Burton: "Tjo, altså, nu er Dino jo kommet tilbage. Det var i høj grad hans sound og spillestil, der var med til at forme bandet, så den sound er vendt tilbage med ham."

Dino: "Vi ER trods alt Fear Factory og vi gør nu engang den ting, vi nu gør. Så jo, der var et par ting, vi gjorde bevidst. Vi ville gerne bringe industrial-elementerne tilbage. Keyboards'ene... Hele atmosfæren. Vi ønskede også at samarbejde med Rhys Fulber igen, du ved, ham der producerede vores tidlige plader. Fear Factory er lig med god produktion, masser af melodiske hooks, hurtige dobbeltstortrommer og en masse killerriffs, og det prøvede vi bevidst at ramme essensen af altsammen."

Clone: "Noget andet mærkbart ved "Mechanize" er, at den virker helt enormt aggressiv - måske mere end noget I har lavet siden "Soul of a New Machine" ('92). Hvor kommer den al vrede fra?"

Burton: "Jamen der er da trods alt ikke så lidt at være vred over, når man har boet i USA i de sidste 10 år. En masse af de ideer, som det gav mig, kunne både Dino, Gene og Byron (Stroud, bassist, red.) sagtens relatere til. Derudover var der bare en masse spændinger i luften - positive, vel at mærke. Både personligt fra min side over at skulle arbejde med Dino igen, men også i det hele taget over vores nuværende team. Mange af sangene er også endt med at være meget upbeat, og tempoet tilføjer naturligvis noget til aggressionen. Men Fear Factory skulle jo også gerne være noget, der intimiderer en og som ER in-your-face-aggressivt."

Dino: "Når jeg spiller mine riffs for Burt, og han synger noget over det, ender det simpelthen bare gerne med at blive aggressivt. Og når man så tilmed har Gene Hoglan med på trommer, er der ikke ligefrem fordi, der er megen fidus i at skrive popsange... (griner)."

Ovenpå bruddet med Dino i sin tid, rekrutterede Fear Factory Strapping Young Lad-bassist Byron Stroud, og guitartjansen blev overtaget af Fear Factorys hidtidige bassist Christian Olde Wolbers. Denne indspillede dog selv bassen på de to følgende plader "Archetype" ('04) og "Transgression" ('05), så i sagens natur er "Mechanize" Fear Factory-navnets første skive med Stroud på de dybe frekvenser. Så meget desto mere velvalgt er det, at nyest tilkomne medlem under FF-fanen, Gene "The Machine" Hoglan er Strouds gamle bandkammerat, - hvilket tilmed kan høres, hvis man kender til Strapping Young Lad. Men i hvor høj grad har den nye rytmegruppe influeret tilblivelsen af "Mechanize"?

Burton: "Vi var fælles om det hele, men Gene bidrog ihvertfald mere end Byron. Dino og Gene arbejdede meget sammen: Dino havde selvfølgelig en masse riffs, men Gene havde også et par ideer til rytmer, som Dino spillede over og skrev ud fra. Men altså, vi arbejdede allesammen sammen. Jeg var der endda selv hele tiden og sad bare og skrev ideer til vokallinier ned..."

Dino: "... Som mest bare består af bla-bla-bla til at begynde med. Og det er jo i virkeligheden også en ret oldchool'et måde at skrive på. I dag er der mange, der sidder bag deres computere og skriver ud fra trommemaskiner. Vi vil gerne gøre det på en lidt mere naturlig måde... Jeg vil ikke sige "organisk", men... Det at stå og få idéer fra hinanden synes jeg er den bedste måde at skrive sange på."

Clone: "I har altid kørt det her menneske-vs.-maskine-tema. Har I nogensinde tænkt jer at prøve noget andet?"

Dino: "(Flækker af grin) Hahahahah, skidegodt! Ham der lige var her før dig, sagde at det da bare var alletiders, og at vi da endelig skulle fortsætte i den stil, og så kommer der en bagefter og spørger, om vi ikke snart prøver noget andet, hahaha!"

Burton: "Det tema er bare noget, der inspirerer os og altid har gjort det. Termen "maskine" på denneher skive er, - jf. det som jeg var lidt inde på før mht. USA, - mere metaforisk: I stedet for en fysisk eksisterende maskine dækker ordet mere over samfundet på denne plade."

Dino: "Og organisationer. Og religion..."

Clone: "Jeg tænkte bare, at I har berørt det samme overordnede tema både siden "Demanufacture" ('95), og der er løbet meget vand under broen siden da..."

Dino delagtiggør mig kort i forskellen på de forskellige Fear Factory-skiver. For selvom bandet alle dage har flirtet med både et industrielt musikalsk udtryk samt en overordnet cyber-tematik, ligger der en mindst lige så væsentlig nøgle i selve Fear Factorys bandnavn...

Dino: "Hver af vores plader behandler en forskellig form for frygt. "Soul of a New Machine" var lissom introduktionen... "Fear Is the Mindkiller" ('93) handlede om ens egen, personlige frygt, - det som man selv er bange for. "Demanufacture" var om frygten ved at lægge noget bag sig og starte på noget nyt. "Obsolete" ('98) var bare om den totale død, hæhæhæ... - Om frygten for at vi er forældede og bliver "kasseret". Og så handlede "Digimortal" ('01) mere om virtuelt liv. Hvordan man ville kunne leve videre som menneske, efter man er død, ved at få sin sjæl lagt over på en chip og få den implanteret i et genetisk designet menneske."

Clone: "Når I så har disse her stikord til alle de andre skiver, hvad er så essensen af "Mechanize"?"

Burton: "Verden er ved at blive mekaniseret. Vi befinder os i teknologiens tredje bølge. Den industrielle revolution er for længst ovre, og i dag er samfundet blevet en mekanisk størrelse. Vi arbejder måske ikke allesammen rent faktisk for et industrikompleks, men vi er stadig små tandhjul og dele i det større maskineri, som er samfundet, og det er en falsk form for individualitet. Alle har et illusorisk indtryk af at være individer."

Clone: "Prædiker I at tingene går i den forkerte retning?"

Burton: "Tingene går i den retning, de nu engang går i. Det virker garanteret enormt forkert for mange, - ikke mindst dem, der er vokset op tilbage i "fortiden", så at sige, - men det er bare den retning, samfundet skubber os hen imod. Vi prøver ikke på at ændre verden; vi kommenterer bare tingenes tilstand."

Dino: "Vi er ikke Bono, hæhæhæh!"

Burton: "Men altså, vi vil nu stadig gerne åbne folks øjne lidt for verden udenfor de her virtuelle støttegrupper, som er Facebook, MySpace og hvad-har-vi. Seriøst, er alle de der folk VIRKELIG dine venner? Øh, nej!"

Den flittige Clonemetal-læser vil vide, at undertegnede i mit interview med Machine Head-trommeslager Dave McClain for nylig bl.a. kom ind på den pionérstatus, som både bands som Machine Head og netop også Fear Factory har opnået med årene. McClain ville ikke nødvendigvis være ved det, men hvorhenne står mon Fear Factory på den front?

Dino: "Jeg tror egentlig bare det fungerer på den måde, at alle er influeret af noget, og så handler det i bund og grund om, hvordan du bruger det, hvordan du videreudvikler det og skaber dit eget derudfra. De bands, som inspirerede os, da vi voksede op, inspirerer os stadig i dag. Men jeg tror da helt bestemt, at der findes bands derude, der er blevet inspireret af Fear Factory. Vi gjorde melodisk vokal indenfor aggressive rammer cool dengang back in the day, og det hører du jo overalt nu. Så om Fear Factory har påvirket bands? Fandme ja. - Men jeg tror bare nemt man kan glemme, hvor en given påvirkning kommer fra. Vi kan snildt have inspireret nogle bands dengang, som siden har lavet plader i årevis og selv går og inspirerer bands i dag, og så er vi allerede ude i fjerde led fra Fear Factorys forbilleder."

Burton: "Tingen er, at der i virkeligheden intet originalt er på musikscenen længere. Alting er blevet gjort før. Det kan sagtens være GODT lavet... Men du kan ikke lave noget, der ikke er blevet lavet før."

Dét er et statement, der vil noget. Jeg taber mælet for en kort stund og prøver at komme med indvendinger og opildne til lidt uddybning og måske afdækning af formildende omstændigheder, men forgæves. Burton står fast som en klippe ved sin udmelding.

Clone: "... Hvordan ser musikkens fremtid så ud??"

Burton: "Aner det ikke. Det er et godt spørgsmål..."

Dino: "Vi bekymrer os egentlig ikke rigtig om det; vi gør bare det, vi nu gør. Men som jeg sagde før, så er det stadig de samme bands, der inspirerer os i dag som dengang. Det er meget, meget sjældent, at jeg hører noget nyt musik, der inspirerer mig. Ekstremt sjældent, faktisk."

Ovenpå Burtons drastiske tilkendegivelse vælger jeg at driste mig ud på endnu dybere vand. For legalt er Fear Factory-navnet denne signatur bekendt stadigvæk delvist ejet af fhv. trommeslager Raymond Herrera og tidligere nævnte Christian Olde Wolbers, som begge har været en del af Fear Factorys faste og, om man vil, "klassiske" line-up siden gennembruddet med "Demanufacture". Jeg gør det klart at emnets ømtålelige natur er en ærlig sag, men jeg er simpelthen nødt til at høre, hvad der sker med de to eks-medlemmer.

Burton: "Raymond VIL ikke være med. Han sagde det ordret til mit åbne ansigt. Christian ville egentlig gerne, men... jeg tog nogle skridt for at omorganisere bandet, og han tog ikke de fornødne skridt, der skulle til. Og lige nu ligger vi i forhandlinger, så..."

Clone: "Så der kan ikke siges mere på nuværende tispunkt?"

Burton: "Der BØR slet ikke siges mere overhovedet. Efter min mening behøver fans'ene ikke vide den slags ting. Der bør være noget mystik omkring bands. Det var det fede ved bands før internettets udbredelse: at der var noget mystik omkring dem. Sådan er det ikke længere i dag pga. internettet."

Clone: "Ser I nødvendigvis internettet som noget dårligt? Du nævnte også Facebook tidligere..."

Burton: "Det afhænger af, hvordan du bruger det. Der er et positivt og et negativt aspekt ved det. For mig er [Facebook] en falsk form for støtte og venskab. Jeg har ikke selv en Facebook-profil. Jeg har kun en MySpace-side til The Watchers (Burtons sideprojekt Ascension of the Watchers, red.) og en til Fear Factory, og jeg bruger dem kun til at promote mine bands... Men jeg ser det sgu ikke engang virke. De der MySpace-fans er ikke dem, der går ud og køber ens plader. Og de der folk, der er på Facebook, bliver måske indenfor og køber deres ting online. Så.. Jeg har ikke rigtig set noget bevis for, hvordan det skulle virke."

Om man så er enig med ham eller ej, er Burton en mand af sine meninger. Og Dino er en hyggelig gut med let til latter. Vi kunne sikkert have drøftet musik og teknologi længe endnu, men mine 20 minutter er desværre ved at være udløbet. Jeg er dog lige nødt til at høre, om bandets gamle parole holder stik...

Clone: "ER mennesket "obsolete"?"

Burton svarer med et skælmsk grin, som jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal tolke.

-"Ikke endnu, men vi er på vej til at blive det...!"

-andreas