clonetalk - hatesphere

Interview med forsanger Jacob Bredahl

Køb Hatesphere albummet Bloodred Hatred hos CDON nu !!!

Det danske thrash/dødsmetal rødder i Hatesphere har med deres seneste album "Bloodred Hatred" manifesteret sig i den absolutte metalelite herhjemme. I den forbindelse fik jeg mig en lille snak med bandets frontfigur Jacob Bredahl om Hatesphere og om hvordan fremtiden ser ud for det århusianske band.

På "Bloodred Hatred" er Hatesphere søgt lidt væk fra den dødsmetal som bandet dyrkede på debuten, i stedet er det bl.a. inspirationer fra den amerikanske Bay Area thrash som bærer "Bloodred Hatred" frem. Trommeslager Morten Toft Hansen fra Raunchy er på "Bloodred Hatred" også blevet en del af Hatesphere, efter at bandets tidligere trommeslager Jesper valgte at trække sig. Morten er absolut med til at fremmane en energi og friskhed som klæder Hatesphere. Selvom flere anmeldere og "fans" har påpeget at Hatesphere anno 2002 mangler HITS, så kan hverken Jacob Bredahl eller undertegnet skrive under på den påstand, da vi begge netop ser det som en af "Bloodred Hatred"s store forcer at hver enkelt nummer har indbygget en "catchyness".

Hatesphere har fået masser af roser for deres 2 albums og spørgsmålet er så hvad al denne omtale skal bruges til i fremtiden. Drengene er hidtil været en del af det lille italienske selskab Scarlet og Jacob lægger ikke skjul på at bandet gerne vil et skridt videre i deres udvikling. Ikke at Hatesphere har noget som helst at udsætte på Scarlet, da de har gjort et stort stykke arbejde for bandet, men ambitionerne i Hatesphere er klart til mere.

Konkret kan Jacob ikke afslører hvordan fremtiden ser ud til at forme sig for Hatesphere, men der ingen tvivl om at bandet er blevet et interessant navn i branchen. Jacob vil dog godt oplyse at Century Media i det nye år vil udsende "Bloodred Hatred" i USA, men hvem der skal udsende bandets fremtidige udgivelser ellers er stadigvæk så uvist at Jacob ikke vil sætte navn på selskabet. Men man kan godt forvente at endnu en positiv nyhed for den danske metalscene er på vej i de kommende måneder og denne gang kommer den fra Hatesphere !. Faktisk arbejdes der iøjeblikket på materiale til et nyt album, så Hatesphere har måske allerede i det nye år et 3. album på trapperne. 

Der findes endnu ikke nogle salgstal for "Bloodred Hatred", Jacob kan oplyse at debuten har solgt ca. 1500 eksemplar i Japan og ca. 3500 i Europa. Allerede lige på den anden siden af nytår vil Hatesphere drage på en tour i Sydeuropa, inden bandet sidst i januar er klar til at tænde op under de danske spillesteder (se vores tourside for informationer). Derudover har Hatesphere planer om en tour i Holland til marts og hvad der så sker derefter afhænger af hvilket selskab som i fremtiden har Hatersphere i opstillingen. Men Jacob regner stærkt med at bandet kan blive support på en større tour med et ikke helt ukendt svensk navn !!

Så der bliver nok at rive i det nye år for Jacob, der iøvrigt også har været involveret i diverse andre projekter og bands. Han har bl.a produceret debutalbummet fra danske Koldborn, ligesom han stadigvæk er en del af Hardcore bandet Barcode, som dog nu holder en længere pause, da flere af medlemmer står foran familieforøgelse. Men der er også noget der tyder på Jacob og resten af Hatesphere får mere end rigeligt at se til i den kommende tid. (-and)

Tilsidst har Jacob Bredahl udarbejdet en lille liste over de metalskiver som igennem tiden har betydet mest for ham. Så værsgo at dykke ind i fortiden sammen med Jacob.

Exhorder - "The Law" :
Det ondeste groovy thrash der nogensinde er lavet! De vildeste riffs, den vildeste sanger. Da jeg hørte "Slaughter in the Vatican" følte jeg at jeg blev trampet i smadder. Da så "The law" kom var det endnu vildere. Det er snart en del år siden de plader udkom, så lyden på dem i dag, er desværre ikke helt op til date. Men rygterne har gået på en gendannelse, og jeg håber at de laver en nu skive - den vil uden tvivl knuse alt! Exhorder er bandet som Pantera gerne ville være dengang de stoppede med at spille glam. Kyle Thomas var Phil Anselmos største inspiration og også en af mine største inspirationskilder

Suicidal Tendencies - "How Will I Laugh Tomorrow..." :
Jeg har altid været kæmpe Suicidal fan, og syntes at alle deres plader holder. Men "How will I laugh tomorrow..." er klart deres bedste plade i mine øjne. Deres Venice Beach crossover metal er stadig holdbart den dag idag.

Suffocation - "Effigy of the forgotten" / "Pierced from within" :
Det fedeste death metal band der har eksisteret. Ved ikke helt hvilken af de to nævnte albums der er det fedeste - de styrer begge for vildt på hver deres måde.

Metallica - "Master Of Puppets" :
Dengang Metallica var på sit højeste. En af de første metal plader jeg hørte som et kid på 12-13 år - stadig en af bedste jeg plader jeg har.

At The Gates - "Slaughter Of The Soul" :
Klart det bedste der er sket for metal scenen i nyere tid. De gamle plader var også gode, men "Slaughter.." slog alt.


Entombed - Alle deres plader. :
Entombed har altid været i en klasse for sig selv. Det er nok et af de bands jeg har lyttet mest til. 

Madball - "Look my Way" :
Jeg lytter en del til hardcore, og Madball er en af mine absolutte favoritter. Alle deres albums holder, men Look my way er nok det mest gennemførte i mine øjne. Er lige blevet gendannet - dejligt.

Guns 'N' Roses - "Appetite For Destruction" :
Den bedste rock plade ever!

Crowbar - "Odd Fellows Rest" :
Tungt er godt når det er Crowbar.

Blood for blood - "Outlaw Anthems" :
En af de eneste nye hardcore skiver jeg virkelig er faldet for. Hold kæft de er sure - fee.

Motörhead - "1916" :
Stodder rock´n´roll når det er bedst. Og det fede er at Lemmy og co. stadig kører med klatten.

Nye udgivelser jeg dyrker:
Rotten sound: "Murderworks" - Fee grindcore
Servere Torture: " Misanthropic carnage" - Død der smadrer.
Hatebreed: "Perseverance" - Skulle lige vende mig til deres lidt nyere stil, men nu er den rigtig fee.
Snapcase: "Ens transmission" - Nu lyder de snart som Helmet - det holder.
Defleshed - "Straight royal flesh" - hurtig death thrash når det er hurtigst.

Læs iøvrigt anmeldelsen af Hatesphere - Bloodred Hatred HER.








Kom med dine kommentar i vores FORUM