Brutal sommer !! ... Det er menuen for danske Hatesphere i år. Bandet skal turnere Europa i stumper og stykker sammen med heftige navne som Exodus og Crowbar. Netop som Hatesphere drager ud smider bandet det 3. album "Ballet of the Brute" på markedet og i den forbindelse fangede Clonemetal.dk frontmand Jacob Bredahl til en lille snak om verdens tilstand set fra Hatesphere.
Om det nye album
Jeg beder i første omgang JB om at beskrive det nye album og fortælle hvad metalfolket kan forvente sig af Hatesphere anno 04. "Det album er 100% OS !!." fortæller JB, "Ballet of the Brute er svinebrutalt og viser med al tydelighed at vi er nogle rigtige røvhuller.... Stilmæssigt har vi arbejdet ud fra at de enkelte numre skulle kunne klare sig i en live situation. Vi er søgt væk fra de højtanlagte melodier og soli for istedet at være mere umiddelbare. Produktionen er dejligt smadret og alligevel er albummet fængende på den svingende måde. Vi har også arbejdet på at albummet skulle få et rimeligt varieret udtryk."
Gæstebogen
Et af de helt store øjeblikke på "Ballet of the Brute" er uden tvivl nummeret "Warhead" hvor JB får modspil fra selveste Jacob Hansen der giver den som gæstevokalist. Hansens band Invocator er "Gamle Guder" i JBs verden så det var oplagt for Hatesphere at få Jacob Hansen med. Det krævede dog lidt overtalelse da Hansen ikke er en mand som ligefrem elsker at fører sig frem, men det lykkes Hatesphere at lokke Jacob Hansen ind i et studie og resultatet er formidabelt. Det så i lang tid ud til at Hatesphere også skulle have haft en anden gæst på albummet, nemlig ingen ringere end Chuck Billy fra de amerikanske Thrash-veteraner Testament, men i sidste øjeblik gik den deal i vasken. Årsagen skulle være sygdom, men om den historie holder er JB nu ikke helt overbevist om. Ellers er JB selv iøvrigt at finde som gæst på den kommende Metal Blade debut fra det schweiziske band Cataract. JB gæstede Cataract i studiet for et par måneder siden og han lover Thrash/Metalcore for alle pengene når albummet fra Cataract lander inden længe.
Ham selv
I forhold til JBs egen præstation på albummet bliver jeg nødt til at rose ham for den enorme spændevidde som han demonstrere på "Ballet of the Brute". JB fortæller selv at de øvrige medlemmer i bandet også syntes han har modnet sin vokal en del, bl.a er de mange "Yiiiirrrr....." hyl næsten forsvundet !!. Udover at være frontsvin i bandet så har JB også en rolle som manager og indpisker i forhold til kontakter til selskaber, booking og presse. Han fortæller at han altid har haft ambitioner på bandets vegne og hvis man vil have ting til at ske så må man selv op af stolen. JB har lært tingene hen af vejen uden nogen særlige forudsætninger udover viljen og energien.
Dansk forår
I den periode hvor Hatesphere har været en del af den danske metalundergrund har denne scene udviklet sig heftigt i en positiv retning. Bare det faktum at Hatesphere og andre danske bands nu får lov til at spille på et sted som Lille Vega er i JBs verden et klart signal om at stemningen i disse tider er med det danske metal. JB glæder sig især over at en masse unge mennesker på 14 til 18 år nu stempler ind til koncerter med danske navne som Hatesphere. Et ungt publikum som nok tidligere dyrkede letmetalliske internationale navne, men som pludseligt har fået øjnene op for vitalitet i den danske metalundergrund. JB fortæller at stemning iblandt de danske bands indbyrdes er god, de fleste i branchen er gode venner. Så selvom Illdisposed elsker at tage lidt pis på JB, så er kun noget som manden selv finder morsomt og ganske underholdende.
Hvilken farve har fremtiden
Efter 3½ albums på det lille italienske label Scarlet ser det nu ud til at JB & Co. vil søge nye græsgange i fremtiden. Indtil videre kan JB fortælle at der forhandles med omkring 5 selskaber, hvoraf de 3 af dem er store kendte metallabels, som folk nok næsten selv kan regne navnene på ud. Ellers har JB da også en trang til at gøre tingene lidt anderledes så andre og noget mere overraskende muligheder er også i spil i øjeblikket. JB forventer en afklaring på labelsituation indenfor det næste halve år. Efteråret byder ellers også på en voldsomt omfattende Danmarks turne hvor Hatesphere drager ud sammen med Metalcore rødderne i As We Fight for erobre det danske heavyland og mon ikke JB og resten af flokken løber ind i en enkelt klon eller 2. -and
Kom med dine kommentar i vores FORUM |