Q&A : Crossfire : Hatesphere

Læs vores anmeldelse af "The Sickness Within" HER !!!

Ikke et nyt Hatesphere album i handlen uden at bandet skal have ordet. Redaktionen på CM har smidt en flok spørgsmål efter frontfiguren Jacob Bredahl. Her er hvad der kom ud af den aktion.

Clone : Som ethvert andet band ved udgivelsen af et nyt album udtaler, så er dette album vel jeres bedste til dato går jeg ud fra. Men kan du begrunde hvorfor "The Sickness Within" hæver sig over resten ??? 

Hatesphere : Ja, selvfølgelig er det det. Alt andet ville jo være dumt at sige. Køb skiven og hør hvorfor.

Clone : Robinson spørgsmålet : Hvem er det fedeste live publikum, jyderne eller københavnerne ??? 

Hatesphere : Fynboerne.

Clone : Hvad kan Steamhammer/SPV som Scarlet ikke kunne ??? 

Hatesphere : De kan ha' Motörhead.

Clone : Er det ikke snart på tide at Hatesphere begynder at benytte sig af skyhøje hooklines og masser af keyboards ??? 

Hatesphere : Vi er sgu spændt helt op med skyhøje hooklines! På en utrolig dejlig måde.

Clone : Hvor mange gange har I sagt nej tak til at spille på Roskilde Festivalen ??? 

Hatesphere : Så mange gange at det ikke sjovt mere.

Clone : Nævn et sted I ikke har spillet endnu, som kunne være fedt at runde ??? 

Hatesphere : Finland er et de steder vi ikke har være endnu, men skal det lige om snart, så det bliver godt. Ellers så har vi stadig en del festivaller vi godt gad prøve.

Clone : Hvad sker der med "Ballet of the Brute" vinylen, som var sat til at komme på Beniihana ???

Hatesphere : Tja, den kære Björn hang sgu lidt i bremsen... Han brugte sikkert pengene på et band der vil redde verden istedet. Vi lurer stadig på nogen der vil.

Clone : På "Sickness Within" har I scoret et solo bidrag fra Nevermores's Steve Smyth, fortæl lidt om hvordan det kom i stand ??? 

Hatesphere : Jeg har været i kontakt med ham igennem mange år. Steve syntes at vi holder max - og så det var bare at nævne det for ham og han var på. Jeff Loomis måtte desværre takke nej p.g.a af tidspresset. Det ku' ellers ha været den vildeste chase!.

Clone : Hatesphere skal snart på endnu en stor tour, denne gang sammen med melodeath-kongerne Soilwork. I har efterhånden tourneret med et hav af stærke navne, men hvad villle være det ultimative navn for jer at dele koncertsal med ??? 

Hatesphere : Når nu Exhorder bliver gendannet (helt sikkert), så skal vi da med dem. Men ellers så må det være AC/DC.

Clone : Fortæl lidt om hvem der har skabt det fede artwork til "The Sickness Within", hvor meget har bandet været involveret i processen ???

Hatesphere : Det er en tysker ved navn Christof Kather, som jeg lærte at kende igennem nogle andre tyskere. Vi har været en del inde over, men ikke så meget som vi plejer. Han er flink og god!.

Clone : Dækker albummets titel over reel sygdom hos medlemmerne i Hatesphere, altså lige udover de knubs som er en erhvervsrisiko ??? 

Hatesphere : Tja, det kan man godt sige...hvis det er det man vil. Man kan tolke det lige som man vil - der er frit valg på alle hylder.

Clone : Hvad, hvor, hvorfor ?: Fortæl os om din seneste tatovering ! 

Hatesphere : En død japaner på det ene baglår - og en død japaner på det andet baglår. www.uncleallan.com. Skulls holder bare!.

Clone : Hvordan har reaktionerne været på jeres supportjob for Korn?, og hvordan oplevede I koncerten og publikum ??? 

Hatesphere : De folk der var at se os var utrolige glade for at vi var der. Og de anmeldelser der har været har været gode. De var sgu cool at spille for et så stort publikum i lille DK. Vi hyggede os. Og Korn var travlt optaget af deres bodyguards, så dem slap vi for at snakke med.

Clone : Du har været involveret i projekter med Born Form Pain, Aborted og Allhelluja på det seneste og selvfølgeligt Hatesphere og Barcode, hvad bliver det næste projekt vi skal opleve dig bidrage til ??? 

Hatesphere : Der er gang i noget hele tiden. Lige nu har jeg Purified in Blood i mit studie, og har lige produceret legendariske Liar. Flere bands er booket i fremtiden... Skal råbe på franske Eyeless nye skive i oktober... de er stramme som Scamp...fee...

Clone : Hvad er der galt med AGF ???

Hatesphere : De mangler Preben Elkjær og Mark Strudal på holdet.







Kom med dine kommentar i vores FORUM