Livet kan være herligt, især nu hvor Heaven Shall Burns nye opus, ”Antigone”, ligger øverst i fødekæden og de sidste par uger totalt har domineret min playlist med liflig metalcore af ypperste klasse. I anledning af skiftet fra Lifeforce til Century Media og udgivelsen af albummet har Clonemetal.dk haft fingrene i deres trommeslager, Matthias Voigt, for at høre lidt om musikken, politikken og den travle hverdag, der for tiden præger deres tilværelse.

Vi lægger ud med at høre lidt om springet til Century Media, et label kendt for stor alsidighed, og om HSB mon stadig er på god fod med Lifeforce?

”Alsidigheden var klart noget, som hjalp os, da vi tog beslutningen. Century Media har altid været et virkelig åbensindet label, og man kan finde ufatteligt mange forskellige bands hos dem, også mange af vores egne favoritter. Vi fik tilbud fra andre selskaber, men Century Media fik os til at føle os virkelig velkomne lige fra det øjeblik, hvor vi oprindeligt indledte kontakten til dem. De giver os også følelsen af, at de virkelig tror på HSB, og at vi ikke bare var ”endnu et band” i rækken, der skulle underskrive kontrakt. Det var meget vigtigt for os, at vores nye hjem også ville indvillige i, og være i stand til, at samarbejde med Lifeforce og Liberaction Records. Og ja, vi er stadig nære venner af Silke og Stefan på Lifeforce, som skal lave LP versionen af ”Antigone”. Liberation kommer desuden til at udgive albummet i Sydamerika”.

På det musikalske plan virker det ret tydeligt, at HSB denne gang har arbejdet på at fremdyrke det melodiske aspekt i lyden, så hvordan mon de håndterede denne del af opgaven i processen? Matthias lægger ud med et ”same procedure as last record” og bekræfter dermed indirekte, at tyskerne muligvis også har en vis forkærlighed for ”90 års fødselsdagen”…

”Vi ændrede egentlig ikke så meget fra sidst. Alle sangene blev skabt i øvelokalet, men vores guitarist, Maik, skrev det meste af det og lavede en del arbejde derhjemme, hvorefter vi kombinerer alle input og lader det blive et helt nummer. Sangene er ret catchy denne gang, så jeg tror, at det største fremskridt skete på det punkt. Efter at have spillet sammen i så mange år, ved vi efterhånden, hvordan vi bedst muligt skal udnytte de riffs, Maik skriver, så det hele ender med at lyde godt.”

Fødselsprocessen af ”Antigone” blev delt op mellem at indspilningen foregik i det tyske Rape of Harmony studie, hvorefter Tue Madsen tog over og håndterede mixning og mastering her til lands i Antfarm. Hvorledes kan det være, at de valgte at splitte håndteringen op mellem disse to instanser?

”HSB har indspillet i Rape of Harmony lige siden 1998, hvor vi lavede vores første MCD, ”In Battle…”. Vi føler os godt tilpas der og elsker at arbejde sammen med Ralf Müller og Patrick W. Engel, som altid har gjort et fornemt stykke arbejde og har hjulpet os med idéer, arrangementer og ting i den stil. Jeg mener, numrene var allerede skrevede, da vi gik i studiet, men man finder altid ud af mange flere detaljer, når man når dertil. Ralf og Patrick giver altid en hjælpende hånd, de er enormt tålmodige og dedikerede, hvilket også hjalp med til at genvælge Rape of Harmony denne gang. Vi ved, at ”Antigone” bliver et vigtigt album, så vi ville heller ikke risikere kun at samarbejde med helt nye mennesker. Desuden ligger studiet ret tæt på, hvor vi bor, så vi altid kan tage derhen et par timer om dagen og holde de pauser, der er brug for. På den anden side ville vi også prøve noget nyt, og det skete så ved at vælge Antfarm. Bare lyt til de nyeste skiver fra Born from Pain, Mnemic, Ektomorf osv. Tue har altid lavet gode sager der, og vi er glade for, at resultatet blev fantastisk her også”.

Når det kommer til titelvalget på det nye album, vil mit gæt være, at HSB har haft gang i at læse en del Sofokles her på det seneste, så mon lyrikken denne gang har et centralt tema forbundet til dette, eller kunne teksterne tænkes at være mere løseligt forbundet?

”De fleste af os læste det græske drama ”Antigone” i skoletiden, så vi ved alle i bandet, hvad det går ud på, men det var Maik, der kom med idéen til albumtitlen, som er direkte inspireret af karakteren Antigone. I dramaet blev Antigone straffet af kongen efter at have handlet imod hans autoritet og regler, så hun bliver brugt som en metafor for individets frihed, selv inden for rammerne af et tyranni. 

På pladen kan du desuden finde teksten til ”The Weapon they Fear”, som handler om historien omkring Victor Jara, der var en chilensk sanger. Han støttede Salvador Allende, som blev myrdet af general Pinochets tropper under militærkuppet i 1973. I den tid blev mange mennesker kidnappede og bragt til det nationale fodboldstadion til massehenrettelser. I september ’73 blev Victor Jara også ført derhen, men da han ankom, begyndte han at spille på sin guitar og synge, hvilket vogterne ikke ville have, men de kunne ikke stoppe ham og endte med at hugge hans hænder af. Ikke engang det kunne stoppe Jara, og han blev ved med at synge og skrige, lige indtil hundredvis af kugler dræbte ham. Pinochets tropper var klar over, at Jara kunne nå folkets hjerter med sine ord og sange, og derfor frygtede de ham og troede, at det ville stoppe ved at gøre ham tavs, men der tog de fejl! 

Han blev en martyr, ligesom Allende, og de blev begge symboler på kampen mod det fascistiske diktatur i Chile. Militæret kunne dræbe folk, men ikke deres idealer, og sådanne historier er værd at fortælle. Der er også et nummer, som handler om Nelson Mandelas kamp mod apartheid i Sydafrika, og disse historier kan ses i forbindelse med den Antigone metafor, vi bruger. Derudover er der også en tekst om den økonomiske situation i det tidligere Østtyskland, bare for at nævne et andet eksempel”.

Man betvivler i hvert fald ikke, at HSB er flok tænkende individer med noget på hjertet, men hvad mon er vigtigst af musikken og budskabet, hvis disse overhovedet kan skilles ad? Og kan musik virkelig anvendes som en katalysator til forandring, eller er det en spildt indsats, når alt kommer til alt – hvorfor ikke bare gå ind i lokalpolitik i stedet?

”For nogle kunstnere er musikken det eneste, der betyder noget, og det er helt ok. Jeg kunne også godt forestille mig, at spille i et andet band ene og alene af den grund, men HSB startede som et band, der kom fra hardcore scenen, og at være i HSB betyder også at dele nogle idéer med de andre bandmedlemmer. Vores mål er, at få folk til at tænke. Vi vil ikke prædike eller noget i den stil, da det helt sikkert er en forkert fremgangsmåde. I dag er problemet ofte, at de fleste mennesker går rundt med lukkede øjne og er ligeglade med problemerne rundt omkring dem. Vi vil blot gøre folk opmærksomme på sociale, politiske og økologiske emner. Verden lider under folks ignorance og egoisme – det kan vi nok ikke umiddelbart ændre, men i det mindste kan vi prøve på at få dem til at reflektere over tingene. 

At gå ind i lokalpolitik ville intet ændre. Almindelige mennesker må ændre sig, før politikerne også gør det, da de blot er en afspejling af det øvrige samfund. Hvis sådan en ændring skal ske, bliver det en langvarig proces, og vi snakker ikke om blot et par år, men årtier eller århundreder. Jeg er ikke sikker på, om de ændringer vil ske tids nok til at redde kloden, men folk må indse, at tiden er ved at rende ud for Moder Jord! Menneskeheden burde lære af fortidens fejl, men indtil videre er det ikke sket. Vi begynder altid på det samme lort igen og igen. Og derfor kan man, når alt kommer til alt, ikke adskille musikken fra budskabet hos HSB”.

Nu hvor det nye album er ved at udkommer, og med alt det arbejdet, der er forbundet dermed, såsom promotion og spille koncerter, bliver det så nogensinde på bekostning af andre ting – venner, familie og arbejde/studier. Kører det hele rundt, eller kan det blive lidt for hektisk af og til?

”Altså, vi prøver på at spille så mange steder som muligt, men det er svært at nå, fordi vi alle studerer og arbejder ved siden af. Det er ret svært bare at tage på tour i et par uger. Det er ikke altid, at det kører rundt, specielt ikke for Maik, som er den der laver mest i bandet. Vi har ikke et management eller noget i den stil, så han tager sig af alle vores buisness relaterede sager. Indtil videre har det værste været, at vi slet ikke kan spille alle de shows, vi bliver tilbudt. Ellers må vi se, hvordan udfaldet bliver efter udgivelsen af ”Antigone”.

Med den lyd HSB har arbejdet sig frem til, går jeg ud fra, at de også er vokset op på en sund diet af metal og hardcore, men hvilken af disse to ting opdagede Matthias selv først?

”Jeg voksede op med metal og begyndte i 1985 med bands som Accept, AC/DC og Iron Maiden…ting i den dur. Fordi jeg voksede op i det gamle Østtyksland, var det ret svært at få fat i musikken, og der var kun enkelte kassettekopier at få fra de helt store bands. Udover det optog jeg en masse fra radioen, så jeg lidt efter lidt fik noget Slayer, Metallica, Kreator, Sodom og Anthrax. Det muren faldt, var death metal ved at blive stort, og det fangede straks min interesse. Jeg opdagede hardcore i begyndelsen af 90’erne, og senere hen blev jeg endnu mere interesseret i det, for jeg var vegetar og lærte, at mange forkæmpere for dyrs rettigheder var aktive inden for scenen. Det var virkelig noget, der fangede min opmærksomhed. 

Det har været nogenlunde det samme med de andre i HSB – vi voksede op med metal, og opdagede hardcore siden hen. Men vi føler os alle hjemme i HC. Vi er alle interesserede i veganisme, og desuden er de fleste af os straigh edge. Da vi startede HSB, spillede vi alle shows for et hardcore publikum, så vores rødder ligger dybt deri, og det vil aldrig ændre sig”.

Sidste år gav HSB jo en fantastisk koncert til Fredericia Hardcore Festival, som mere eller mindre flåede taget af Ungdommens Hus med voldsomme toner og endnu vildere aktivitet i pitten. Kan man regne med at se dem her til lands igen snarligt?

”Tak for de pæne ord om showet. Vi havde det virkelig fedt der og vil meget gerne vende tilbage hurtigt, men intet er planlangt indtil videre. Jeg er dog ret sikker på, at vi nok skal finde ud af noget. Festivalen var utrolig, og det var en rigtig cool oplevelse endelig at kunne spille i Danmark. Vi ser helt sikkert frem til at komme igen”.

Så er det tid til at takke af, og jeg fortælle lidt om, at jeg virkelig sætter pris på ”Antigone”, som mere eller mindre kører non-stop herhjemme for tiden. Matthias slutter af…

”Vi er virkelig glade for, at du bryder dig om ”Antigone”. Det er utroligt, at folk allerede giver positivt feedback. Tak for interviewet og for muligheden for at fortælle lidt om, hvad der sker for os lige nu. Vi sætter virkelig pris på det! Det er altid rart at se folk lave zines, organisere shows osv., for uden Jer ville ingen bands være noget”.

Det lader vi hermed stå som en opfordring til folk, der sidder derhjemme og triller tommelfingre, men også har en spirende drøm om at støtte scenen. Som de siger det i reklamerne…Just Do It! -guldmann















Kom med dine kommentar i vores FORUM