Interview : Helhorse
Læs også vores anmeldelse af "For Wolves And Vultures" HER

Med Helhorse' fremragende debut ude i butikkerne greb Clonemetal.dk chancen og smed en stor håndfuld spørgsmål efter bandet. Den ene af forsangerne Mikkel Vad Larsen leverede svarene.

Clone: Som band her I tidligere gået under navnet Dødning, er det udelukkende af hensyn til det internationale marked at I har skiftet navn?

Mikkel: Det var ikke udelukkende det hensyn der var I spil. Som band brugte vi 2010 på at definere os selv og sørge for at vores visuelle udtryk og signaler matchede det musik vi lavede. Derfor gik vi gang med en grundig diskussion og fandt frem til at vi havde behov for at skifte navn. Det har givet bandet et strammere udtryk og det er lettere for os at kommunikere med omverdenen, så vi er er meget glade for det.

Clone: Helhorse har jo et ry som et yderst eksplosivt liveband, som ikke er bange for at give den fuld skrue på scenen. Fortæl om jeres fedeste oplevelse på scenen.

Mikkel: Vi elsker at spille live, så der er heldigvis mange oplevelser at tage af. Der er et par stykker der står stærkt for mig. The Rock showet for et par uger siden oplevede jeg at vi spillede hævede vores niveau , spillede pisse fedt, og havde rigtig godt kontakt med publikum. Men også vores sidste koncert i Århus hvor vi supportede The Burning. Der kunne vi mærke at vi "vandt" publikum og de gad at høre på en flok skrigende københavnere :-)

Clone: Når man lytter til "For Wolves And Vultures" er det slående så stor en variation det er lykkedes at skabe på albummet. I hvor høj grad er I i en den kreative proces bevidste om at variere udtrykket fra track til track?

Mikkel: Vi er altid meget bevidste om ikke at blive for konforme I vores sangskrivning. Vores største styrke er netop vores variation og at vi ikke er bange for lave musik der har mange forskellige stemninger og udtryk. Derfor gik vi meget bevidst efter at lave en plade som ville holde lytterens interesse og havde en lang leve tid på anlægget/i høretelefonerne. Det er selv den slags plader vi elsker, så det var meget vigtigt for os.

Clone: Beskriv processen frem mod at I skrev under med Mighty Music, var det et svært valg i den sidste ende?

Mikkel: Ikke rigtigt. Mighty gav os det bedste tilbud og havde fra et tidligt tidspunkt vist interesse. Men da først skulle vi lige have et overblik over hvem der var reelt interesseret i at arbejde med os og hvem der bare var lidt nysgerrige. Processen var ret lang, men vi brugte tiden konstruktivt og står nu som en stærk enhed der er klar til at bakke vores plade 100% op og ved hvad vi vil.

Clone: Angående materialet på "For Wolves And Vultures", er det så udelukkende nye numre, eller er sangene hentet fra alle faser af jeres tid som band?

Mikkel: Primært er det nye sange. Få af sangene har vi spillet igennem en årrække, men generelt satte vi os for at det var på tide at lave en plade og så brugte vi 6 måneder på at skrive sange og gik så i studiet, da vi syntes vi havde materialet til det . Genrelt er vi et band der har det bedste med at blive lidt presset og have klare deadlines - det plejer i hvert fald at
sparke gang i kreativiteten:-)

Clone: Fortæl om indspilningerne sammen med Jacob Bredahl. Var alle mand på bølgelængde med det samme, eller var det nødvendigt med blodige magtkampe?

Mikkel: Bredahl var virkelig fed at arbejde med. Faktisk var han en af de første (udover vores mangement selvfølgelig :-)) der så et potentiale i os og ville gerne arbejde med os. I studiet er Bredahl en virkelig fed sparringspartner. Han skærer al overflødig fedt væk og er meget fokuseret på at tjene sangen. Det betød pisse hårdt arbejde for os, men det var essentielt for os og vi gik ud af det studie som meget bedre musikere og med en meget klarer bevidsthed og hvad vi ville som band. Der var ikke det store behov for at forklare de musikalske visioner - fra starten af var vi på bølge længde.

Clone: I følge promomaterialet så er albummet indspillet "live" i studiet, var det hele tiden planen, eller var det en indskyldelse i studiet.

Mikkel: Det har hele tiden været planen. Vi er primært et live band og den vibe skulle vi have ned på plade. Det groove vi har som band er alt afgørende og vi gik efter en organisk/menneskelig lyd.

Clone: Hvordan ser den kommende tid ud for Helhorse med hensyn til koncerter rundt om i Danmark?

Mikkel: Vores nye booking bureau, Gearbox er I fuld gang med at booke shows til os i norden, så vi håber at kunne offentliggøre nogen shows snart - det klør i hvert fald i os for at komme ud :-)

Clone: Har I en sidste kommentar som skal ud til det danske metalfolk?, så er det nu.

Mikkel: Hold øje med vores sites for koncerter - vi glæder os til at vælte scenerne derude. Ellers vil jeg bare opfordre til at man bliver ved med at gå til shows, køber merch. og skiver ... metal har brug for jer!

-and