Seattle bandet Himsa er forbi København som følge af deres Europa tour med 3 Inches Of Blood, og jeg møder vokalist Johnny Pettibone på Lades Kælder en december aften til en lille snak om tourneliv, politik og kristne bands. 

Tourne

"Touren har været fantastisk. Den er snart færdig. Det er sidste stop i morgen. Vi har været på tour i tre uger med vores venner 3 Inches Of Blood og det har været virkelig godt. Vi har spillet et par nye steder. Personligt har jeg været herovre med bands ca. ti gange.. Spillet meget i de samme klubber. Med bandet.. Det er tredje gang vi er herovre. Der er et par nye steder, der er nye for os og det er spændende at spille et nyt sted. Jeg tror, det bedste er at kunne mødes med gamle venner, som du ikke har set længe. Det er altid en god oplevelse. Ellers.. det er det samme, der sker hver dag. Vi står op, forlader hotellet, sætter os ind i bilen og kører ca. seks til otte timer, vi ankommer ved spillestedet, læsser vores ting af, har lydprøve, spiser aftensmad, spiller koncerten, og gør så det hele om igen så.. Der er ikke megen tid til sightseeing. Vi er her pga. noget helt specifik.” 

Ulemper ved at tournere

"Det er aldrig kedeligt. Jeg mener, jeg laver noget, jeg elsker og brænder for og jeg befinder mig langt fra mit hjem. Der er helt sikkert nogle mindre sjove tider. I aften er vi i det mindste tæt nok på byen til at kunne gå lidt rundt. Men nogle gange ligger klubberne ude på lars tyndskids mark og vi er ligesom fanget der. Så vi medbringer alle bøger, musik, ipods og den slags. Alle bands har også en dvd afspiller. Det findes ting til at beskæftige os. En del af det at tournere er at hver dag sker der det samme. Det bliver monotont.” 

Om publikumsforskelle

"Der er ligheder og forskelle. Selv internt i Europa er der forskelle. I Tyskland er de mere fokuserede på at se showet. Der er ikke meget kaos foran scenen, men hvis du tager til UK og spiller koncert der, så går de helt amok. De deltager meget mere. Ungerne stagediver osv. Det er lidt mærkeligt, for vi er et band der får energi fra crowden. Så hvis crowden går amok, er det ligesom, adrenalinen pumper mere. Vi giver os selv 100 % hver aften, men det er mere svært, hvis der er mange folk, der bare står og kigger. Vi spiller aggressiv musik.. Men så længe de ikke forlader stedet.. så bliver de der tydeligvis af en årsag.” 

Fredericia Hardcore Festival og festivaler generelt

"Det var fantastisk. Det var første gang, bandet spillede her. Så det var ret nyt.. Se folks reaktion for første gang.. Vi må se, hvordan det går i aften. Personligt kan jeg godt lide shows som disse. Tæt på gulvet og den slags.. Du ved, jeg har mine rødder i hardcore scenen med DIY og det med at være tættere på publikum. "Vi er ikke så store fan af festivaler. For det meste bliver de ikke kørt særligt godt. Nogen gange skal man spille meget sent, og så er folk trætte og går hjem. Vi sidder og venter hele dagen. Det er fedt at opdage og se nye bands, men hele politikken der følger med, er bare lidt træls, da alle er der for det samme og mange af bands'ne lyder ens. Det er bare en af de ting med mange nedturselementer. Især det med bare at vente." 

Om politik og hardcore i henholdsvis USA og Europa

"I Europa er den politiske eller revolutionære stillingtagen inden for hardcore og punkrock meget stærkere. For eksempel, de protester der altid er herovre.. Det er ligesom, der er en stærk alliance med hvordan europæere forholder sig til deres regeringer. Hjemme.. vores regering er så.. De misleder folk. Vi bliver konstant løjet for, men amerikanerne er så dovne, at de ikke gider lette røven og forsøge at gøre noget. De prøver ikke at ændre ved, hvordan systemet er. Systemet er så magtfuldt og kontrolleret hjemme, at ligemeget hvad folk gør, så sker der ikke meget. Gennem årene er det den samme type: en hvid rig mand i Det hvide hus og kontrollerer, hvad der sker og uheldigvis har det ført os til, hvad der sker i dag med krig og det bliver ledt af en komplet idiot. Det er de forskelle, jeg ser inden for hardcore og punkrock scenen i USA og herovre. Der er bestemt revolutionære stile etc. på den amerikanske scene, men det er sværere for dem at få det ud. Det er meget mærkeligt, når du kommer herovre. Europæere ser ud til at brænde meget mere for det og de får udrettet noget. Når det gælder bands, der snakker om politik, så giver det meget mere mening herovre, end det gør hjemme. Bands kan sige alt det, de vil, men der er ikke mange bands derude, som jeg har set ændre noget. Og bands, der forsøger at lave ændringer, de bliver større og mere mainstream og mere populære, så deres publikum ændrer sig helt. De forandrer sig til universitetsunger. Du ved, de vil bare feste, og jeg er så meget ovre det." 

Om at ændre sig

"Jeg tror ikke nogensinde, vi vil ændre os. Vi er alle i 30'erne og vi har stort set været den samme slags type mennesker, siden de tidlige dage, hvor vi gik ind i punkrock. En del af bandets motivation er at være loyal mod vores rødder og vores moral. Hvis vi bliver mere populære, betyder det at flere folk lytter til os. At vi når flere. Størstedelen af tiden er de unger, der kommer for at høre os eller høre vores type musik.. de har allerede nogenlunde samme mentalitet, som vi har, så du prædiker til folk, der allerede er enige med dig. Så medmindre vi når et popularitetsstadie og bruger den popularitet til at lave ændringer ligesom Rage Against The Machine.. Perfekt eksempel. Revolutionære. De ved, hvad de snakker om og de nåede denne stjernestatus og de bliver stadig ved med.. De tog til Wall Street og begyndte at spille der. Det er den slags ting, der er inspirerende. Vi ser mange bands ændre sig, som de bliver mere populære. Jeg ser os ikke, som et af den slags band. Vi har gjort det her i fem år. Vi har spillet store shows, men vi spiller f.eks. stadig koncerter i folks hjem eller i kældre. Vi ved, det ikke ændre os, ligemeget hvor mange folk, der lytter til os." 

At spille mindre steder

"Jeg foretrækker at spille mindre steder. Det er den intimitet, der finder sted. Jeg bryder mig ikke om at se os som et underholdsningsband, som folk kommer og drikker til og fester og så går hjem. Jeg ønsker at folk forlader koncerten med en oplevelse, fordi de også er en del af det. Hvis det ikke var for dem, kunne vi ikke gøre det her. Og jeg er sådan en stor fan af musik.. Hvis jeg ser et band spille, kan jeg lide at være en del af det." 

Reaktioner til musikken

"Den eneste negative reaktion er folk, der ikke kan lide vores musik eller ikke kan lide den måde, jeg laver vokaler på. Og det er jeg ligeglad med. Hvis de ikke kan lide det, så behøver de ikke at lytte til det. Unge mennesker virker til at søge en bestemt slags musik, og prøver ikke at opleve noget nyt af nogen art. Hvis folk kan lide vores musik, så er det fedt. Hvis ikke, så er det bare ærgeligt. Vi har ikke brug for dem (griner)." 

Om religion og musik

"Personligt er jeg ikke meget for den kristne musik filosofi. Alle de bands der brugte kirken og dens følge til at gøre deres band populært. Vores trommeslager er kristen, men det er noget, han holder for sig selv, og jeg er helt det modsatte. Jeg har aldrig været religiøs. Bands kan gøre, hvad de vil. Der er kristne bands og krisna bands. Det er meget populært lige nu. Det kommer og går, men det har altid været der, så hvad kan du gøre? Jeg kan synge imod det og de kan synge for det. Nogle af vores venner, As I Lay Dying, er alle kristne, men de bruger det ikke som et middel til at få ungerne til at købe deres albums. Når det først er ude, så ved ungerne det. Men jeg tror, at det har meget at gøre med at deres forældre kun tillader dem at lytte til den slags musik. Den musik jeg voksede op med var hardcore og punkrock. Det var så rebelsk og en del af den rebelskhed var mod kirken, og det var det, jeg faldt for. Det var risikoen for og truslen om ikke at være en del af normen. Og nu hvor jeg ser det være en del af normen.. Det medvirker til at holde os i gang, da vi ikke passer ind i den scene. Vi har touneret med bands, som er sådan. Jeg har respekt for bands, som har respekt for os, og så er den ikke længere." 

Det nye album ”Hail horror”

"Jeg er vild med det! Det er tungere end det sidste album. Stadig en del af de samme elementer. Men det er et mørkere album. Det har en punket følelse ind over, og når jeg siger punk, så mener jeg ligesom Discharge og Neurosis. Mere vredt og hurtigere. Vi spiller nogle nye numre på denne tour, så du kan høre det. Den tekstmæssige side.. Det er altid personligt, men det er mere om, hvor jeg er kommet til i dag og hvad der motiverer mig i stedet for.. På sidste album var det mere om starten på forhold og den slags ting og noget af det, jeg har været igennem de sidste par år. Det her er mere lyst og lettere.” 

Om at skrive

"Jeg skriver bare. Jeg skriver altid, hvad enten det er til bandet eller til mig selv. Nogle gange tager jeg dele fra min egen skrivning og bruger det til bandet, hvis det passer ind i helheden. Hvis jeg føler, det vil styrke nummeret. Jeg starter bare med at skrive og som regel bliver temaet tydeligt, efter jeg er startet med at skrive. Det er ikke svært for mig. Jeg skriver til mig selv. Hvis ungerne kan lide det, så er det fedt. Jeg tror alle kan forholde sig til mine tekster et eller andet sted.” 

Fremtidsplaner 

”Vi tager hjem, tager på tour med Darkest Hour og A Life Once Lost i midten af februar, og det er der, hvor ”Hail horror” udkommer. Det udkommer 7/2 på Prosthetic Records. Så tournerer vi i to måneder i USA, og så kommer vi tilbage til Europa i slutningen af april-maj med vores venner Death By Stereo. Hvis nogen booker os til Danmark, så kommer vi tilbage her. Bagefter er der sommer festivalerne hjemme. Og så ellers i gang med at skrive et nyt album.” 
Nummeret ”Sleezevil” fra det kommende album ”Hail horror” kan høres på Himsas Myspace side og musikvideoen til dette nummer skulle kunne ses omkring samme tid, hvor ”Hail horror” udkommer. -ditte p








Kom med dine kommentar i vores FORUM