Direkte fra den århusianske undergrund rejser sig i disse tider et nyt seriøst navn på det danske metals landkort. Nemlig Hatesphere. I anledning af at deres debut skive snart skal udgives har And fået sig en lille snak med frontbrøler Jakob Bredahl, som klart imponere på pladen med
sin evne til at variere sin stemme.
Jacob fortæller at albummet var færdigt produceret sidste efterår. Det var i første omgang meningen at producer Jacob Hansens eget selskab Serioes Entertainment skulle have udgivet Hatesphere, men da SE kom ud i økonomiske problemer måtte bandet se sig om efter et andet selskab. Bandet fik flere gode tilbud og valgte
til sidste det italienske label Scarlet, som har for vane at tage unge talentfulde acts under deres vinger. Så det var held i uheld at SE måtte slippe Hatesphere, da bandet nu får helt andre muligheder for at promovere sig ude i verden. Bl. a er det kæmpe SPV som skal stå for promotion og distribution i Tyskland.
Hatesphere levere en solid omgang Død med inpiration både fra den svenske melo og fra den mere amerikanske groove. Bandet selv peger på navne som The Haunted og At The Gates, hvis man gerne vil have referencer. Ellers har Hatesphere ikke andre ambitioner med deres udtryk end at musikken skal svineryk publikum. Temaet med had dækker ikke over nogen særlig vrede, som bandet ønsker udtrykt.
Albummet bliver sparket igang af "Hate", som klart er pladens mest brutale. Derefter følger den catchy og rockende "Picture This", som
markere et højdepunkt på debuten, der burde finde vej til den alternative radio ifølge Jacob. Ellers kunne han godt tænke sig "Ill Will" på Børneradio, da den indeholder Hr. Bredahl på røvhul !!. Sidst nævnte sang er iøvrigt et cover af en gammel D.A.D sag.
Hatesphere håber at udgivelsen af skiven giver bandet mulighed for at komme ud i verden. I første omgang som opvarmning for et større navn. Jacob har iøvrigt tidligere været Europa rundt med Hardcore bandet Barcode, som han er guitarist i. Barcode var på daværende tidspunkt på turné med good old Madball.
Om det lykkedes Hatesphere må fremtiden vise. Held og lykke herfra, vi vil spændt følge med hvordan terningerne lander for bandet.-and |