crossfire - illdisposed

Læs vores anmeldelse af "1-800 Vindication" HER !!!

Crossfire er et lille nyt tiltag på Clonemetal.dk hvor hele redaktionen har været samlet i rundkreds for at finde på et par hurtige spørgsmål til et band. Det første offer er danske Illdisposed som netop nu har stor succes ovenpå releasen af albummet "1-800 Vindication".

Clone : Identify yourself ! 

Illdisposed : Bo Summer + Batten.


Clone : Overvejede bandet på noget tidspunkt at gå hver til sit efter "Kokaiium" albummet ? 

Illdisposed : Vi gik hver til sit - en uges tid....det var ikke p.g.a. "Kokaiinum" som har fået gode anmeldelser i f. eks Tyskland og Sverige, det var mere p.g.a. stofferne og så alt, alt for meget alkohol. Vi kunne ikke holde synet af hinanden ud, uden der var promille på.


Clone : Hvor tæt var det på at "1-800 Vindication" var udkommet på Metal Blade, hvad gik der galt ? 

Illdisposed : Vi havde et godt hul igennem til Brian Slagel (manden der startede Metal Blade i 81 - red.) og han var meget interesseret, men så brændte hans hus, og alt muligt geil + vi var ikke i stand til at flyve derover og præsentere os da han ønskede det. Set i bakspejlet burde det hele være foregået gennem deres tyske afdeling. 


Clone : Hvordan oplevede I at folk i Danmark modtog nyheden om at I havde signet med Roadrunner ? 

Illdisposed : De sked først i bukserne, men da de var blevet skiftet fandt de ud af at de hellere måtte kalde os løgnere, det kunne jo ikke passe; Sådan en flok talentløse fede tabere kunne ikke komme på Roadrunner. Men for en gangs skyld narrede de mindre kloge de kloge.


Clone : Hvilket band har I det bedst med at være i selskab med på Roadrunner? Og hvilket band på Roadrunner er mindst tiltalende? 

Illdisposed : Obituary = Fee ... Kender ikke til så meget andet ...


Clone : Hvorfor lyder I nu som alle andre, i stedet for at lyde som Illdisposed? 

Illdisposed : Vi har vel glemt at stjæle en masse riffs fra os selv, men det skal der blive lavet om på til næste gang - vi vil i øvrigt gerne vide hvad vi lyder som, da det ofte er besværligt at besvare folk der spørger hvem vi lyder som. Vi troede faktisk at vi lød som os selv.. 


Clone : Hvilket danske band ville I foretrække som support på en kommende tour ?, Konkhra måske ?

Illdisposed : Vi har intet foretrukkent band, alt det ævl med Konkhra bunder kun i at Anders Lundemark har dummet sig en enkelt gang eller 2, men i hvert fald 1 gang på skrift, og det finder vi os ikke i. Han skrev i al sin enkelhed at han ville smadre os og vores kællinger (dette er et citat) hvis der var mere med os. Det var i et gammelt Die Hard blad - men virkeligheden fungerer ikke sådan, det ved Hr Lundemark også godt, så måske en dag får han de flade han har fortjent. Det skulle faktisk undre meget hvis ikke han fik dem. På den anden side er det jo heller ikke fordi vi jagter ham, og han kommer i hvert fald ikke til vores koncerter - ey o weyh.


Clone : Kan I genskabe de mange stemningslag på "1-800 Vindication" live ? 

Illdisposed : Illdisposed - nu med sequenzer live...


Clone : Bliver "Dark" jeres nye åbningsnummer live ? 

Illdisposed : Aldrig i livet, det har aldrig været vores eget foretrukne singleudspil..


Clone : Er det udtryk for arrogance når I ikke takker andre end jer selv i bookletten til "1-800 Vindication" ? 

Illdisposed : Vi har aldrig takket nogen, det der med at være 18 år og takke samtlige mennesker man har mødt på den lange rejse gennem sit liv (det var ironisk), det er jo helt til grin. Hvorfor skulle man i øvrigt takke kæresten når hun alligevel er nærig med fissen? Vi gør det her alene som der står, der var sgu ingen der hjalp os da vi var nede, og det er der heller ikke når vi går ned igen. 


Clone : Hvordan har den danske metalscene udviklet sig siden dengang i startede ? 

Illdisposed : De gamle navne er væk, og folkene foran scenen bliver ved med at holde den samme alder... 


Clone : Hvem er Jeff ? 

Illdisposed : Jeff er bare et fedt navn, ligesom Johnny, Ronny og Bo


Clone : Giv et bud på noget som indkapsler essensen af Århus? Og ikke er fodbold.

Illdisposed : Indavl, man kan ikke slå en prut i denne by uden alle andre ved det - men vi passer også på hinanden her i byen, mod f. eks de stygge københavnere ey o weyh.







Kom med dine kommentar i vores FORUM