clonetalk - invocator

Læs vores anmeldelse af "Through The Flesh To the Soul" HER !!!

Køb hos CDON nu !!!

Efter en tur ned af nostalgiens vej, i form af en ekstrem veludført koncert fra Invocators side, mødte jeg frontmand og eneste tilbageværende originale medlem, Jacob Hansen backstage på Loppen. Invocators nyeste bedrift "Through The Flesh To The Soul" er et typisk Invocator-album fyldt med hamrende fede riffs, tunge grooves og Jacob's karakteristiske vokal. Han havde følgende kommentarer til genopstandelsen, den nye plade og den nye besætning.

?Hvordan er det lykkedes jer at lave en så fed ny plade efter 8 års fravær?

"Jamen altså...Jeg ville gerne begynde at lave noget hårdere musik igen, noget som sparker lidt ende. Ikke nødvendigvis noget Invocator eller noget. Så jeg kontaktede Flemming, for at høre om han var interesseret i at lave noget hårdt metal sammen. Det var han klart med på, og så begyndte vi stille og roligt at lave noget. Vi indspillede et par demoer med nogle forskellige trommeslagere, som jeg spillede for Carsten, vores bassist, og han blev fyr og flamme, og sagde: Kan I ikke høre det? Det er jo Invocator. Det kunne vi sådan set godt se. Vi havde allerede snakket lidt om det, så vi blev enige om at kalde det Invocator.
Carsten spillede så med Jakob Gundel i et poprock-band, og ham kender jeg fra gamle dage fra Withering Surface, og lige pludselig var vi bare samlet og var et band, og så videre. Så kørte toget bare. Så skulle vi så til at tage stilling til, hvad skal vi så gøre. Det er også sådan at denne her plade er blevet lavet af lyst, og det synes jeg også man kan høre."

?Så der var ingen skrupler om gamle dage, og hvem er med nu osv.?

"Overhovedet ikke. Vi gider bare godt og spille det her."

?Det synes jeg sgu godt man kan høre. Det er godt gået! Fed plade! Nu har du i mellemtiden arbejdet meget som producer. Har det haft nogen effekt på Invocators lyd i dag?

"Ja, det tror jeg. Jeg har selvfølgelig altid gerne ville producere Invocator, men har aldrig haft ekspertisen til det i gamle dage, jeg fik i hvert fald aldrig lov. Og nu har jeg så pludselig fået frie hænder, til at gøre hvad jeg ville med det her band, og det synes jeg har været rigtig rart, for jeg har ligesom kunne præge det i en retning, som jeg altid har synes Invocator skulle. Det tætteste på vi kom var med "Weave The Apocalypse". Der havde vi fat i et eller andet, og det synes jeg vi mistede lidt igen med "Dying To Live". Vi mistede ligesom kontrollen. Der var også sådan lidt dårlig stemning i bandet dengang."

?Udfra mit synspunkt er de begge fede plader. Men jeg tænker især på vokalen, og de mange harmonier på "Through...."?

"Nej, det ved jeg ikke... jeg havde bare lyst til at prøve noget nyt. Og det at sidde alene og arbejde i et studie, det gør at man at har lidt mere ro på. For mig som sanger, har jeg det lidt svært ved at, der sidder 3 hoveder, du ved... gå ind og syng et eller andet fedt...så havde jeg det godt at gå alene, og nusse lidt om mig selv, med en kop kaffe, og så lige pludselig, "nu prøver jeg lige det her", og "hov, det var sgu meget fedt", du ved, det giver lidt mere selvtillid, også når der ikke sidder en på den anden side af ruden, og siger: "arh det var ikke så godt, prøv lige en gang til." 

?Så på den måde er det måske også en ny start for dig?

Ja, det tror jeg. Det har været skønt at arbejde helt alene, og bare bestemme over sit eget projekt. De andre i bandet har ikke kommenteret noget. De ved godt de skal holde deres kæft, ha ha. Nej, det er selvfølgelig ikke sådan. Mht. vokalen, så ved jeg jo godt hvornår det er godt, og hvornår det er dårligt. Hvis der var noget der var tvivlsomt, så havde jeg alligevel lavet det om, så de havde ikke det store at skulle have sagt. Jeg gjorde det hele selv."

?Det er vel også et spørgsmål om tillid, til at hver enkelt yder sit bedste?

"Ja klart. Det havde de selvfølgelig også til mig. Det stolede de på jeg sagtens kunne klare. Så det var godt."

?Hvordan er det så at være tilbage efter 8 år?

"Jamen, det er faktisk helt fedt. Jeg har det faktisk sådan lidt...jeg er jo den lidt sindige jyde, den lidt stille type, og det der med at tage ud og spille, det er sådan lidt...det er jo ikke fordi jeg hader at spille for folk, men det er lidt ligesom et nødvendigt onde. Det er ikke den del af at være i et band, der tiltaler mig mest. Jeg er jo studiemanden, der elsker at gå og nusse om hver enkelt lille ting, og slår mig selv oven i hovedet, hvis jeg ikke har spillet eller sunget ordentligt. Men jeg har faktisk en rigtig god fornemmelse af de her jobs, som vi har spillet."

?Man må sige der var god respons fra folk?

"Helt sikkert! Altså, jeg tror sgu det er bedre end det nogensinde har været. Det er lidt både den der nostalgiske, som du selv siger, man lige kan huske den sang, og samtidig er vi blevet et mere voksent band. Vi tager tingene lidt mere oppe fra og ned, sådan ja ja, det går sgu nok det hele. Og vi går på scenen med en ro, og tager det som det kommer. Vi har ikke noget at tabe, som da vi var unge, hvor man satsede meget på sit band. Når man havde en dårlig aften, så betød det noget i mange dage efter. Nu betyder det ikke så meget, andet end en times efter, fordi der er så mange andre ting i ens liv, der optager en. Jeg synes det er fedt, men man ligger ikke al sin energi i det, tager det mere stille og roligt, og for mit vedkommende bliver det også en meget bedre oplevelse."

?Så det har måske været en positiv ting med den lange pause og nye medlemmer?

"Ja det tror jeg. Og jeg kan også kun se noget rart i at, de andre der er med nu, er alle nogen som jeg har det godt med. Det er jo alpha omega. Det er ikke sådan at man har taget en med, som spiller fedt, men han er nu godt nok lidt irriterende... det er kemi igen, når vi er på scenen eller ude at køre, som vi gør nu, at det er som bedste venner."

?Ja, jeg er jo kun glad for at se jer på banen igen! Fortæl lidt mere om den nye plade. Har du nogen favoritnumre?

"Ja, altså jeg synes titelnummeret er vellykket. Det var faktisk det sidste nummer vi skrev, inden vi gik i studiet, i en lidt stresset periode. Der blev den og "Flick It On" til faktisk samme dag. To numre som er ret forskellige, men gode på hver sin måde. Og det giver mig sådan en god fornemmelse af, at vi har nogle ubrugte ressourser i bandet, vi er næsten lige mødtes og så skal der bare laves noget musik, og folk kom ikke rigtig på banen. Det var mest mine og Flemmings idéer. Og så på de sidste numre kom Carsten og Gundel sådan lidt mere med. Og så tænker jeg lidt, gad vide hvordan det bliver med at skrive nye numre, nu hvor vi ved hvad vi hver især kan, og der er meget at hente der. Det synes jeg man kan høre på de to numre, de skiller sig lidt ud.

?Hvad skal der så ske nu? Europatour eller ny plade?

Jamen æh... vi ved det jo ikke...hvad skal man sige, vi tager det bare som det kommer. Vi er blevet tilbudt 2 europatours fra vores pladeselskab, som vi sagde nej til. Mest fordi det var dårlig timing i forhold til pladen. De var begge inden pladen skulle udkomme, og så havde vi det lidt sådan, man kan jo ikke være væk i 8 år, og så lige pludselig være på tour. Så vi havde det sådan at det gik sgu ikke. Så nu venter vi lige til efter jul og nytår, og så tager vi den op igen med pladeselskabet, og så må vi se hvad, der så skal ske.

?Så det nye år kan godt bringe nogle sjove ting på banen?

Jamen, det kunne det jo godt. Vi ved ikke om vi tager på tour, planen er sådan lidt måske. ellers skal vi skrive nye numre i februar/marts, så der kan komme en plade til næste efterår. Det er i hvert fald min plan.

?Det er ret hurtigt?

Ja, men jeg tror vi skal smede mens jernet er varmt. Det lyder måske lidt negativt, men det skal også ske fordi, det er to et halvt år siden Flemming og jeg begyndte at skrive de her numre, så vi har nogle ting liggende. Jeg tror vi er klar til det. Og så længe det er fedt, så er det med at komme videre. Også som touren her er gået. Indtil videre er det kun positive oplevelser. Det virker som folk godt kan lide den nye, og ikke kun "det gamle er meget federe". Det er mere, det gamle er fedt, men det nye holder også. Selvfølgelig er det også sjovt for os at spille de gamle numre, fordi der er den der respons.

?Det er vel også lidt en fordel at have de gamle numre at trække på, i forhold til et nyt band med kun en plade?

Ja nemlig. Det er da fedt at kunne spille nogle numre, som folk kan huske. Og man kigger ud, og ser alle de der gode gamle hoveder...ja det er fedt.

Det var så alt hvad den Jacob havde til os i denne omgang. Herfra er der kun tilbage at sige køb "Through The Flesh To The Soul" og check Invocator live, hvis de kommer forbi et sted hvor du bor. Det kan varmt anbefales. -bo














Kom med dine kommentar i vores FORUM