Interview : Isis

Inden Isis leverede deres lidt vel rutineprægede, men ganske fængslende koncert på Roskilde, tog jeg mig en stille snak med guitarist og keyboardspiller Bryant Clifford Meyer. Her er udfaldet.

Clone: I spillede her i Roskilde for nogle år tilbage nu. Hvordan husker du den koncert?

Bryant Meyer: Ja, det må være fire års tid siden nu. Jeg husker det bare som én stor fest, faktisk. Sunno))) spillede her også, og det var fantastisk at være her, og hænge ud med fyre samtidig. Altså, jeg tror det var en af de første sådan store festivaler vi spillede på, så det føltes ret vildt, og som om vi var nået langt i vores karriere allerede på det tidspunkt.

Clone: Jeg har lige spurgt Mario fra Gojira om hvilke forskelle han ser på at spille festivaler som her, og så ordinære shows i koncertsale. Jeg kunne godt tænke mig at høre dit bud også.

Meyer: Der er rigtig store forskelle, vil jeg sige. Festivaler er mere som én stor fest, endda en fest hvor ikke alle kommer for musikkens skyld, hvorimod man til clubshows kommer for at opleve et bestemt band. Men altså, vi nyder virkelig de her festivaler; folk ser ud til at kunne lide vores musik, og den stemning vi bringer med, er ikke lig så meget andet herude, så et eller andet sted er vi nok et ret unikt indslag.

Clone: Lad os lade snakken falde på Jeres nye album, ”Wavering Radiant”. Hvad var Jeres primære mål med det album?

Meyer: Vi prøvede i hvert fald at få det til at lyde lidt mere autentisk, hvis du forstår. Vi ville virkelig gerne fange energien og stemningen fra vores live-optrædener, hvilket også var grund til at hive Joe Baresi (producer på ”Wavering Radiant”, red.) ind over. Han gjorde et fantastisk job, og vi synes virkelig det lykkedes os at genskabe den form for intensitet, der er når vi spiller live. Og så ellers ville vi gerne eksperimentere en smule mere end normalt, og Joe var fuldstændig enig med os i, at vi burde prøve at gå lidt nye veje denne gang. Vi tog lidt mere keyboard ind over bl.a., og har lagt det længere fremme i mikset, hvilket selvfølgelig var fedt for mig personligt. Aaron (Turner, sanger og guitarist, red.) har virkelig udviklet sin rene stemme, så den er også brugt en del mere end førhen. Altså, jeg synes virkelig vi har opnået hvad vi ville med den her plade; arbejdet røven ud af bukserne for at få det helt rette udtryk i hver sang og sådan. Jeg tror vi arbejdede måske dobbelt så lang tid på de her numre, end hvad vi ellers har gjort, men det har givet pote i sidste ende.

Clone: Nu vi er ved det, hvordan griber i så sangskrivningen an i Isis?

Meyer: Det er en virkelig lang og opslidende proces. Altså, egentlig kan sangens skelet komme til os på forskellige måder. En der bringer en lille part på bordet, og så jamme over det, eller også simpelthen bare stille os op i øvelokalet, ligge et beat og så improvisere. Vi indspiller alt nyt vi laver i øveren, og så går vi tilbage og hører det og finder ud af hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Så ellers en masse demo-indspilninger, og diskussioner frem og tilbage, indtil vi føler den sidder i skabet. I virkeligheden bare at tage sin tid, og komme ned i hver detalje, så vi ikke sidder tilbage med følelsen af at et riff eller en passage kunne være bedre skrevet.

Clone: I har haft forskellige koncepter kørende før på Jeres albums. Er der et lyrisk koncept i gang på ”Wavering Radiant”?

Meyer: Altså, denne gang vil jeg sige, vi har ladet meget være op til lytteren selv. Før i tiden har vi selv fortalt hvad sangene handler om og hvilke tanker der ligger bag; helheden omkring det, men folk har ligesom trukket det hele lidt ud af proportioner og sådan, så nu følte vi det var på tide at lade lytteren danne sine egne meninger. Jeg kan personligt bedre lide idéen med at folk kigger på teksterne og hører musikken, og selv pusler rundt med sangens mening, end at vi render ud og fortæller hvordan det hænger sammen. Det giver også en større intensitet, og langt større mulighed for at lytteren rent faktisk kan identificere sig med lyrikken. Vi har haft overordnede temaer på alle vores albums, også den nye her, men folk må selv dykke lidt dybere denne her gang.

Clone: Hvordan synes stemningen på albummet er, i forhold til Jeres ældre skiver? Har den ændret sig?

Meyer: Ja, altså lidt mere drømmende, synes jeg. Og atmosfærisk, og samtidig med nogle af de absolut tungeste passager vi har skrevet hidtil. Et godt eksempel synes jeg er ”Ghost Key”, der starter rigtig atmosfærisk, du ved, keyboard og den slags, og så ellers åbner op for sluserne, og sparker dig i nosserne. Det var en ting vi virkelig også gerne ville udvikle, de her rigtig monster-tunge passager der bare smadrer alt på sin vej. Også for ligesom at få kontrasterne i vores musik endnu længere frem i lyset.

Clone: Når jeg lytter til Jeres musik, får jeg en masse billeder i hovedet, og fornemmelser af at være under vand eller i rummet. Hvilke billeder får i selv når i lytter til Isis?

Meyer: Jeg ved ikke om vi som sådan bliver draget af vores musik, på den måde du beskriver der. Altså, vi har arbejdet sammen som band i så lang tid nu, og hele arbejdet går på at levere det bedst mulige produkt. Jeg tror ikke sangene giver den der følelse til os, netop fordi vi har arbejdet så lang tid med dem, vi ved hvad de kom af, og vi kender følelserne bag dem. Vi er i en stilling hvor vi kan udtrykke lige hvad vi vil, og det er det og så det hårde slid med sangskrivningen, som falder mig mest ind når jeg hører dem bagefter, det må jeg indrømme.

Clone: Hvilken effekt ønsker du Jeres sange har på lytteren?

Meyer: Det er svært for mig at sige. Vel egentlig bare at folk kan lide det de hører; det er nok alt vi kan håbe på, og hvis folk får mere ud af det end det, så er det bare fantastisk jo. Nogle siger de kan lide at falde i søvn til det, og nogle at det er godt at køre til, eller have sex til, og så længe folk kan bruge vores musik på den ene eller den anden måde, så kan vi ikke bede om mere.

Clone: Skal man have den helt rigtige oplevelse ud af Jeres musik, vil jeg sige Jeres plader burde høres fra start til slut, men har du alligevel nogle yndlingssange fra Jeres bagkatalog?

Meyer: Det er sgu sjældent i de her dage med shuffle på Ipod´en og sådan, at man hører en plade burde lyttes til i et stræk, det er sgu dejligt at høre, mand. Jeg vil sige, at i hvert fald fra det nye album er ”Hand of the Host” måske mit yndlingstrack, og super fedt at spille live. ”Ghost Key” er også et af de fedeste at spille, det er helt sikkert. Det nummer opsummerer ligesom også alt hvad Isis egentlig står for. ”Wavering Radiant” er faktisk nok det første af vores albums, jeg kan nyde hele vejen igennem. Jeg synes ikke der er nogle svage punkter, hvilket jeg måske føler når jeg hører de gamle skiver igennem. Med tiden ender det måske også sådan med den nye her, hvem ved.

Clone: Nu spiller i snart her på Roskilde. Hvis vi spurgte publikum efter koncerten hvad de havde oplevet, hvad vil du så håbe de siger?

Meyer: Hmm, at de har set noget anderledes. Noget de måske vil kunne lide, og noget de har lyst til at give en chance når de kommer hjem. Jeg tror det er det bedste at håbe på, for jeg kunne ikke forestille mig så mange kender os her. Men det gode ved festivaler er jo netop også, at du kan åbne øjnene på en masse mennesker som ellers ikke ville have hørt din musik.

Mon ikke de fik skrabet et par nye fans til sig, på Odeon den eftermiddag. Publikum smilte i hvert fald, som var de musikalske kuldegys livsvigtige i den bagende varme. -dennis