Interview : Kataklysm |
|
Kataklysm på Myspace.com
HER Videoen til "Taking The World By Storm" HER Med et nyt Kataklysm album på hånden fik Clonemetal.dk sig en snak med bandets guitarist Jean-François Dagenais. Clone : Lad os starte med at tale lidt om det nye album; hvordan adskiller det nye album sig fra "In the Arms of Devastation" ?. Er der en bestemt udvikling i lyd eller udtryk som du vil sætte særligt fokus på ? JF : Det er altid vigtigt for os at være i musikalsk bevægelse, vi prøver konstant at finde nye veje indenfor rammerne af death metal. Udtrykket denne gang er nok en anelse mere tilbagelænet og "smooth" i forhold til de foregående albums. Selve lyden har virkeligt udviklet sig, hvilket først og fremmest skyldtes at vi på "Prevail" har ændret i hele arbejdsgangen omkring produktion og mixning. På "In the Arms of Devastation" var det danske Tue Madsen, som vi lod lave mixet, men da vi gerne ville afprøve nye ting på "Prevail", tog hele bandet denne gang til Florida, hvor Jason Suecof lavede hele mixet sammen med os. Det var en fed uge i Orlando hvor vi også fik festet igennem. Det var fedt at kunne slappe af mens Jason arbejde på vores materiale. I forhold til at vi tidligere måtte lave alt selv omkring en udgivelse, så er det fantastiske at vi nu kan overlade elementer af processen til andre, hvilket bestemt tilfører Kataklysm en masse ny dynamik. Clone : "Prevail" er meget varieret i forhold til tempo og udtryk. På det punkt adskiller Kataklysm sig generelt en del fra store dele af den moderne death metal scene, hvor det i disse år lader til at "speed" er ALT. Ser I jer selv som et mere modent band på dette felt ? JF : Selvfølgeligt er vi et modnet band, vi er sgu nogle halv-gamle mænd, som har spillet death metal i over 17 år. Men jeg ser egentligt os selv som en slags brobyggere til den "nye" scene. Vi vil gerne arbejde med det bedste fra begge verdener, hvilket "Prevail" også klart gerne skulle vise. I mit eget studie, som jeg driver ved siden af Kataklysm arbejder jeg rigtigt meget med navne fra den nye moderne death metal scene her i Canada, så på den led har jeg fingeren på pulsen. På den anden side så er jeg helt vild med old school heavy metal stuff som Iron Maiden, som uden tvivl er mit favoritband overhovedet, så et eller andet sted der imellem det "nye" og det "gamle" skulle man gerne finde Kataklysm. Clone : På "Prevail" har I et par gæster indover, fortæl om disse indslag, var de nøje planlagt på forhånd ? JF : Det var alt sammen meget spontant ... I forbindelse med en tour med Cannibal Corpse fik vi den ide at lade Pat O’Brien fra Cannibal Corpse indspille en meget melodisk solo til albummets afslutningsnummer "The Last Effort". Pat er vanvittig dygtigt til de meget melodiske leads, hvilket man godt nogen gange kan glemme i al Cannibal Corpses brutalitet. Dave fra Overkill ville i første omgang have mig med i studiet sammen med Overkill, men den sag strandede og istedet fik vi Dave Linsk til at lave en meget old-school/80'er orienteret solo til "Blood In Heaven". Clone : Fremhæv tre udvalgte skæringer fra "Prevail" som du mener fortjener det ? JF : Så vil jeg klart starte med "Blood In Heavens"; et nummer som jeg virkeligt er stolt over - supertungt og groovy i bedste Black Sabbath stil, klart et højdepunkt på albummet. Herefter vil jeg fremhæve titelnummeret, som var det allerførste nummer vi skrev til albummet. "Prevail" er et nummer som er skabt til vores liveset med dets pumpende og brutale vibe. Til sidst vil jeg nævne "Tear Down The Kingdom", der nok indeholder de stærkeste riffs overhovedet på albummet ... et virkeligt dræbertrack ! Clone : Fortæl lidt om den kreative proces i Kataklysm; skriver I materiale på tour eller sidder I helst hjemme ved computeren og arbejder på sangene ?. Har I gennemført nogle ændringer på den front i forbindelse med "Prevail" ?. JF : Vi skriver aldrig på tour, vi kan godt lige at se de byer vi besøger og vi kan rigtigt godt lide at give den gas til festerne efter en koncert, så vi skriver stort set aldrig sange når vi er af sted. Meget af vores materiale tager sit udgangspunkt i øvelokalet, der ligger i det område af Montreal hvor alle mand i bandet undtaget vores forsanger Sylvain bor. Men derudover så bruger vi efterhånden rigtigt meget Internettet og computerne til at udveksle ideer og til den kreative proces generelt. MSN bruger vi en hel del, ligesom vi bruger masser af musiksoftware, så vi må klart sige at den teknologiske udvikling har givet os mange flere redskaber og muligheder når vi skal skabe nyt. I forhold til i "gamle" dage så er hele processen i dag meget mere effektiv, hvilket også klart har indflydelse på hvor lang tid der går imellem vores udgivelser. Clone : Kataklysm blev dannet helt tilbage i 1991, hvordan er det lykkedes jer at holde sammen som band i så mange år, uden at rende ind i en helt masse udskiftninger i line-uppen, som man ellers ser det med mange andre bands, hvad er hemmeligheden bag ?. JF : De helt centrale ting har været at vi altid har haft samme mål og samme glød i bandet, vi har altid arbejde som en enhed hen imod de ting vi gerne ville opnå. Det at være i et band på det her niveau er et hårdt arbejde, som kræver højeste grad af fokus. Vi ser masse af bands som spiller musik af de forkerte årsager og gang på gang ser man at disse bands løber ind i en masse problemer. Jeg tror man må sige, at vi i en meget ung alder indså hvilken indsats der skal til for at overleve i branchen. Vi må også sige at vi har været meget heldige med at dukke op på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted; ellers var vores unikke partskab med Nuclear Blast måske aldrig blevet til noget. Nuclear Blast grundlæggeren Markus Staiger har vi altid haft et helt særligt forhold til, vi har altid følt at vi havde selskabets fulde opbakning i alt, sålænge vi leverede det nødvendige stykke arbejde. Jeg snakkede med Markus for nylig, hvor han jokede med at Kataklysm altid ville være en del af Nuclear Blast, selv den dag hvor der ellers kun ville være tysk Power metal tilbage på Nuclear Blast vil han stadigvæk have os signet som det sidste Death metal band. Han har altid været vores største fan, hvilket er et ekstremt stort privilegium i branchen i dag. Vi er meget taknemmelige over de muligheder vi har fået igennem vores musik, det at kunne rejse jorden rundt som et band er en kæmpe tilfredsstillelse. Clone : I skal have gang i kæmpetours med Shadows Fall og Summer Slaughter i den kommende tid. Har I som band den samme tilgang til de disse tours set i forhold til hvis I skulle ud på jeres egen headliner-tour ? JF : Vi tager på ingen måder hensyn til hvilken tour vi er på, når vi går ind til en koncert. Der findes ikke noget med at gå ned i tempo for at behage nogen, vi går ud med den samme tilgang uanset hvad. Vores setlist har samme opbygning uanset om det er Danzig, Cannibal Corps, Dying Fetus eller Sworn Enemy vi er på tour med. Vores tro fans har nogle numre fra hvert album som de bare kræver at vi spiller, hvilket vi selvfølgeligt gør alt hvad vi kan for at efterkomme. Clone : Hvad er udsigterne til at vi ser jer her i Danmark igen ? JF : Vi håber meget at vi snart får muligheden for at komme til Skandinavien igen, da vi på en eller anden måde føler os hjemme der. Naturen, klimaet og stemningen i Skandinavien er meget lig den vi kender her fra Montreal området, så vi får altid en god fornemmelse når vi er på tour hos jer, så håber vi inden for overskuelig fremtid kan ligge vejen forbi. |