clonetalk - kloak

Læs vores anmeldelse af "A True Bohemian Revolutionary" !!!

"Som et slag i nyrerne...", sådan vil forsangeren i danske Kloak Anders Mogensen beskrive bandets musik for folk, som ikke tidligere har skiftet bekendtskab med Kloak. Bandet er netop nu klar med deres debut albummet "A True Bohemian Revolutionary" på selskabet Drug(s)/Mighty, som jo også er platform for Raunchy. 

Anders er ikke imponeret over den Metalscene som vi ser i disse år. Det progressive og nytænkende er forsvundet til fordel for en masse poleret og alt for ens musik. Kloak må aldrig nogensinde blive en ligegyldig metervarer, hvilket også er baggrunden for bandets meget rå og umiddelbare udtryk på "A True Bohemian Revolutionary".

Albummet blev indspillet på blot 6 dage sammen med producer Anders Bech, som er tæt på at være det 5. medlem i Kloak. Indspilningerne foregik inden at kontrakten med Drug(s) var på plads, hvilket passede Kloak perfekt, da de dermed 100% kunne gå efter den rå energi de på alle måder ønskede sig.

Store dele af Anders' vokal på "A True Bohemian Revolutionary" er "One Takes", f.eks på åbneren "80% Bassminus", som vi hurtigt kan blive enige om er noget af det fedeste bandet nogensinde har skabt. Nummeret er også et godt eksempel på de meget abstrakte tekster man finder hos Kloak. Anders forsørger igennem sine tekster at skabe stemninger og billeder i hovedet af lytteren, uden at det rationelt behøver give nogen mening. 

Hvad angår inspirationskilder så nævner Anders især Will Havens forsanger Grady Avenell, som en af sine helt store helte ved en mikrofon. Ellers finder Kloak masser af inspiration udenfor metalmusikken, f.eks igennem så alternative navne som Sonic Youth og Grandaddy.

De første anmeldelser af "A True Bohemian Revolutionary" har været noget svingende i deres bedømmelse af albummet, hvilket som sådan ikke overrasker bandet, da de godt er klar over at den kæledægge status bandet havde som demoband ikke kan holde ved når man skal ud og sælge udgivelser til 130 kr. stykket. Men Anders er selvfølgeligt skuffet når en anmelder ikke belønner bandet for at ville noget andet end den metervarer, som der er så rigeligt af i forvejen.

I den nærmeste fremtiden skal Kloak selvfølgeligt ud i det danske land og spille en masse jobs. Men samtidigt arbejder Kloak også på nyt materiale til det næste album, som bandet håber de kan gå i krig med inden længe. Drug(s) har option på 2 albums mere fra Kloak, men alt afhænger selvfølgeligt af hvordan "A True Bohemian Revolutionary" klarer sig på markedet.

Blandt det nye materiale er der stor variation. Det tungeste nummer Kloak nogensinde har skrevet er netop blevet færdigt, men også et mere stille og atmosfærisk track er klar. Stilen fra debuten vil dog også være udgangspunktet næste gang Kloak vil ryste den danske Metalscene. -and












Kom med dine kommentar i vores FORUM