“Endelig er der livstegn igen fra Lack på pladehylderne. Gennemgående omvæltninger i lyden har resulteret i overraskende skridt (dog ikke så overraskende igen om man har fulgt bandet på live fronten) siden forgængeren, ”Blues Moderne: Danois Explosifs”, og med friske samarbejdspartnere er Lack nu klar til at stå ansigt til ansigt med et publikum, der ej blot begrænses af scenedogmer, subkulturelle normer eller rutiner. Når mainstreampressen kommer til at møde Lack, vil der ganske givet fokuseres meget på bandets ideologiske og politiske standpunkter. Men for læserne af Clonemetal.dk er musikken som effektiv, legitim kanal for udsondring af sådanne tanker og følelser næppe noget nyt, så de side af sagen kan du passende tjekke ud, hvor de gør sig bedst – nemlig i følgeskab med den energiske lyd af ”Be there Pulse”. Lige her og nu tager vi i stedet noget af alt det andet, da guitarist, Jakob Nielsen, som talsmand for bandet var mere end villig til at stå for skud.

En håndfuld år er der efterhånden gået siden "Blues Moderne", og forventer man i dag at høre det samme Lack som sidst, venter der sig nok lidt af en overraskelse. Hardcore lyden og aggressiviteten er sløjfet til fordel for, hvad jeg oplever som et mere eftertænksomt udtryk, selvom energien er alt 
andet end marvet ud, men hvad fik jer til at sadle så markant om? 

”Egentlig har det været en meget flydende udvikling for os, der først manifesterede sig endeligt, da pladen lå færdig. Den heftige koncertaktivitet oven på ”Blues Moderne” udmarvede og drænede os som band, og efter hjemkomsten fra USA var vi praktisk talt gået i opløsning, uden dog nogensinde at beslutte os for det. Vi fandt, at der måtte noget drastisk til for at kunne fortsætte kreativt som band, og vi havde yderligere flyttet os så meget musikalsk og i forskellige retninger, så det ville være umuligt for os at fortsætte tråden fra ”Blues Moderne”. Konklusionen blev ganske enkelt at starte forfra. At forsøge at forkaste alle gamle vaner og "regler" omkring sangskrivning og genre-definitioner og prøve at finde os selv og hinanden igen. Vi er stadig utrolig stolte af ”Blues Moderne” og alt, hvad den har gjort for os, vi ville bare aldrig være i stand til, eller have behov for, at lave den samme slags plade igen.” 


I tiden mellem de to udgivelser har man primært kunnet stifte bekendtskab med Lack som et aktivt live band. På hvilken måde har I gennem disse år oplevet at skulle afprøve og præsentere nye numre for et publikum, som endnu ikke havde haft mulighed for at snuse til dem på plade inden? 

”Vores koncerter det sidste halvandet til to år har været meget prægede af det nye materiale, og jo mere dette tog form, jo mere er de gamle numre gledet ud. Responsen har været blandet, og det har da nogle gange været lidt svært at bevare troen på os selv. Specielt i udlandet har vi kunnet mærke, at vi har et vist "navn", der er forbundet med ”Blues Moderne”, og vi har da klart kunne mærke, at vi har skullet arbejde for det. Kurven har dog hele tiden været opadgående, og vi har stædigt holdt os selv fast i, at vi gjorde det rigtige. Vi har hele tiden vidst, at nogle ville stå af, men heldigvis er mange fulgt med, og nye er kommet til, men jeg tror da, vi alle sammen glæder os til, at pladen har sat sig lidt fast, så folk ved, hvad de får, når de går til en Lack koncert. Egentlig er vi jo bare super privilegerede ved, at der kommer flere og flere til vores koncerter, og at dem, der kender det gamle, har gidet give os chancen med det nye.” 

Tre uger i Sverige ved Overlook studiet blev det til, da de nye sange endelig skulle indspilles - hvordan forløb de? 

”Det var superfedt og superhårdt. I og med vi kun var os fire og William Blackmon i studiet i tre stive uger, blev vores selvtillid sat på helt uhørte prøver, og vi skulle konstant holde hinanden fast i, at det var det rigtige, vi gjorde. To års arbejde skulle pludselig manifestere sig på bånd og med ubegrænset studieadgang og mig med det tekniske ansvar, når William holdt fri, blev vi nogle gange sygeligt perfektionistiske, og dagene kom snildt op på en 16-18 timer. Isolationen i Sverige var helt sikkert gunstig for vores fokus på pladen, men vi var også ved at blive sindssyge til sidst, eftersom vi seriøst ikke lavede andet i de tre uger end at indspille plade, tænke plade, diskutere plade og drømme plade.” 

Cd-versionen af "Be there Pulse" udkommer både gennem danske Play/Rec og engelske Undergroove. Var der andre bud oppe til seriøs overvejelser, og hvorfor endte I med at vælge lige præcis denne løsning? 

”Play/Rec er gennem det sidste års tid endt med at blive vores rigtig gode venner, og de har foreløbig gjort et stykke helt fantastisk arbejde. Det var ret vigtigt for os, at vi denne gang fik både en international release og en dansk release gennem mere officielle kanaler end med ”Blues Moderne” og med ordentlig distribution, igen ud fra devisen om at gøre noget andet end, hvad vi havde gjort før. At udgive gennem Play/rec har jo så den konsekvens, at vi i Danmark arbejder med Target Distribution, og også dette har foreløbig været helt fantastisk. Undergroove henvendte sig positivt, og efter at vi havde forhørt os omkring og været i dialog med dem, syntes det ideelt at signe med dem. I forsøget på at bryde med gængse genre-konventioner var det også vigtigt for os, at de labels, vi endte på, ikke var udelukkende dedikerede til en bestemt genre og dennes indviede. Der var en masse positiv respons på vores demoer, et par konkrete tilbud fra henholdsvis USA og Europa, men vi endte altså med ovenstående løsning. Vinylen udkommer i øvrigt på et lille tysk selskab, Riptide Recordings, i slutningen af April.” 

Ved siden af albummet er "Greetings from a Non Believer" med to eksklusive numre netop udkommet på Level Plane. Man kunne formode, at I valgte den løsning, fordi sangene ikke går i spænd med det materialet på "Be there Pulse som helhed, eller…? 

”Præcis, men omstændighederne omkring "Greetings..." har været meget trættende. De var de to første numre, vi lavede efter ”Blues Moderne”, og da flere kom til, blev de ret hurtigt valgt fra til albummet. I stedet indspillede vi dem oktober 2003 med henblik på en 7" på Scenepolice. Hele idéen var, at de skulle have været med på tur i december 2003 og fungere som et mellemstadie i mellem de to plader. Scenepolice gik ned, vi brugte lidt tid på at finde et nyt label, og de brugte så oceaner af tid på at udsende den. Men nu er den her så mere end et år efter oprindelig planlagt.” 

Hvorfor bør den kræsne musiklytter i 2005 give lige præcis Lack en chance? 

”Jamen det behøver den kræsne musiklytter heller ikke at gøre. Der er 1000 andre gode bands derude. Men interesserer man sig for (alternativ) musik med holdninger i teksterne, for bands der gerne søger nye veje, og for musik der gerne vil flytte grænser, ville jeg da selv som kræsen musiklytter give et band chancen.” 

Hvad har gennem tiden virket som primære inspirationskilder for jer, lad det sig være musikalsk, filosofisk, praktisk eller måske noget helt andet? 

”Vi har gennem tiden været gennemstrømmet af mange inspirationskilder, men jeg håber da, at vi har taget, hvad vi skulle bruge, og at summen af alle inspirationskilder er blevet vores eget udtryk. En af de største øjenåbnere er nok Refuseds "Shape Of Punk To Come". Ikke så meget på grund af det musikalske udtryk, men mere fordi den plade er lavet med frihed til at lave præcis, hvad de havde lyst til. Tekstmæssigt har Thomas helt sikkert en stor forkærlighed for Nietsche.” 

En hel del folk er kommet til den danske musikscene uden for mainstream spotlyset, siden Lack startede tilbage i slutningen af 90'erne. Føler I jer nogensinde som de gamle drenge blandt et virvar af helt ungdommelig, flyvsk energi, eller går det stadig fint med at følge med? 

”Vi er sgu egentlig lidt ligeglade med, om vi kan følge med eller ej, det er jo ikke rigtig op til os at bedømme, og vi har det godt med det, vi laver. Men det er da fedt, at der er kommet så mange nye bands til og lidt fokus på den hårdere del af den danske undergrund. Flere bands kommer på tour og får deres plader ud i udlandet. Det er super.” 

Hvis jeg beder dig om at nævne en ting, der vækker bekymring, og en ting som vækker glæde, hvad er så det første, der dukker frem i bevidstheden? 

”Lige nu, i mit eget snæversynede univers, vækker det absolut mest bekymring, hvordan jeg skaffer penge nok til at (over)leve ind i mellem tournéerne det næste halve år, helst uden at skulle arbejde alt for meget. Med hensyn til glæde så er det noget så banalt som forårets komme!” 

Der takkes af, trykkes på ”save” knappen herfra, og så er det ellers på vej ud i solen for at samle kulør og energi igen oven på den kolde tid. ”Be there Pulse” ryger med mig i lommen som oplagt soundtrack/følgesvend, og af sted går det. Hvad venter du selv på? -guldmann




Kom med dine kommentar i vores FORUM