clonetalk - lostprophets

Læs vores anmeldelse af "Start Something" HER !!!

Jeg mødte walisiske Lostprophets i Vegas Lounge onsdag den 25/2-04 om eftermiddagen. Mike, trommeslageren og Jamie, keyboardspilleren var klar på ca. ½ halv times interview, hvor der også var tid til at fjolle rundt. Som tiden gik, overtog Mike nærmest rollen som interview'er og læste flere spørgsmål op til Jamie. Lostprophets var ude og turnere med det nye album, "Start Something", hvis singler "Burn burn" og "Last train home", havde fået pæn rotation på Mtv. Jeg spår dem en lækker fremtid på størrelse med Linkin Park, hvis de fortsætter med de tilgængelige og catchy numre, som det vrimler med på "Start something". 


Hvad synes I var den største forskel mellem "Start something" og "The fake sound of progress"?

Jamie: Tiden, kvaliteten og størrelsen.

Mike supplerer henslængt op af væggen: Vi skrev albummet, før vi havde en samling af numre. Vi modnede sangskrivningen i 3 år mellem de 2 albums og er blevet bedre musikere". 

Jamie tager over: "Vi har fået en bedre fornemmelse af selvidentitet. Det er helt bestemt det bedste Lostprophets album i verden nogen sinde og The fake sound of progress er det andet bedste Lostprohets album i verden nogen sinde."


Hvorfor valgte I Eric Valentine som producer?

Jamie: "Vi kunne lide hans arbejde. Hans idéer. Faktisk var det Eric, der henvendte sig til os. Vi skrev en bunke sange. 9 eller 10 sange, som Eric fandt virkelig friske og spændende. Jeg tror, han kunne lide den naivitet, vi havde. Det lød lidt anderledes. Han ændrede i sit skema. Han er en travl mand, men ville godt godt arbejde med os, så vi snakkede med ham. Vi elskede alt det han havde lavet, så han var den perfekte fyr for os. Med ham var vi i stand til at nå ind til bandets faktiske psyke og lave det bedste album. Derudover var han i stand til at arbejde med meget kommercielle bands. Vi vidste han kunne lave alting."


På mig virker Start something en smule mere tilgængelig end "The fake sound of progress"?

"Yeah, sådan virker det også på mig. Vi ønskede at skrive udfordrende og catchy sange. Ikke nødvendigvis kommercielle eller populære, men bare mere melodiske. Vi ville bare skrive de mest catchy sange. Sange som virkelig hænger ved. Sange der havde en stærk fornemmelse af melodi. Måske er det derfor, det virker mere tilgængeligt. Folk elsker bare melodi og hvis melodien er god, så er sangen god.
Start something er mere et album. Med begyndelse, slutning, op og ned og rundt omkring.. Hårdt.. Bliver mere roligt. Jeg tror, det handler om modenhed. Det seneste album lyder mere som et ordentligt album, mens det første lyder som en samling af sange, hvor vi prøvede at være alting på alle sange. Vi behøvede ikke at gøre det denne gang." 


Jeg synes, at de 2 sidste numre, "We are Godzilla, you are Japan" og "Sway" virker lidt anderledes i forhold til de andre numre. Den første er lidt mere hård og hurtigere, den anden er lidt mere afdæmpet og langsom?

Jamie: "Vi havde ikke lyst til at lave et album, der lød nøjagtig som det første. Man kan kun skrive det første album én gang. Det næste album er det andet og vil aldrig blive det første, ligemeget hvad du gør. Jeg synes, det her er mere eksperimenterende. Men på samme tid meget mere modent og elegant sådan som vi oplever det. Det var ikke eksperimenterende blot for eksperimenteringens skyld. Det var mere for at udvide og udvikle fores forskellighed. Vi blev ældre. Det er hvad der sker. Der gik næsten 4 år mellem de 2 albums.


Overvejer I at lave mere i retning af "Sway" i fremtiden?

"Vi er ikke forudsigelige. Vi sidder ikke og tænker 'Lad os lave et langsomt nummer'. Vi jammer bare og så sker ting og hvis det er interessant, så fortsætter vi og hvis det er kedeligt, så har vi et stort skænderi og går hjem og græder i vores hovedpuder og tænker på den næste dag, hvor vi skal lave det hele om igen (griner). Det er ikke noget, vi har en mening om eller har udtænkt på forhånd. Det er en meget organisk oplevelse. Vi kommer op med nogle ting og så spiller vi og eksperimenterer med nye idéer. For 4 år siden ville vi ikke have lavet et nummer som "Sway", men nu er vi lidt ældre og har fået en bunke nye inspirationskilde. Vi vil bare vise vores forskellighed. Folk der synes vi er dårlige nu, vil blive overbevist om, at vi faktisk er kompetente musikere. Måske vil de stille spørgsmål om vores første album. Fucking spørgsmål. Op i røven med det - på en pæn måde" (griner).


Når jeg hører det nye album, kommer jeg til at tænke på bands som Incubus og Faith No more. Men hvilke bands er I rent faktisk inspireret af?

"Faith No More og Incubus.. Altså, vi er tydeligvis inspireret af de samme, som inspirerede dem. Derfor. Incubus har ingen indflydelse på vores musik på nogen måde mere. Vi anerkender dem som musikere og sådan, men vi tager vores inspiration fra samme kilder som dem. Og det er en god ting. Hele vores generation af bands voksede op med at lytte til bands som Faith No More og Slayer. Jeg mener, de yngre bands.. Alle de der 18 år gamle bands, der voksede op med Korn, vil komme til at lyde som Korn. Det er lidt sjovt. Vi snakkede med nogle drenge, vi har tourneret med, Avenged Sevenfold, og de er et par år yngre end os. Deres favorit albums er albums, der er 2 år fra vores favorit albums. Vi kan lide Vulgar display of power med Pantera og deres favorit album er Far beyond driven. Vores Metallica album er Ride the lightening og Kill 'em all og deres er The black album. Så.. det er bare en tidsting. Derudover så har vi lyttet meget til Duran Duran og Police og sådan noget og som du bliver ældre, så begynder du at indse, at det har haft en stor påvirkning på din musikalske smag. Jeg tror, vi måske har lidt mere af sådan et element i vores musik, end Incubus har." 


I har lavet et Duran Duran cover?

"Ja og vi har lavet Justin Timerlake cover og et Inxs cover. Når vi laver covers og b-numre, så er det en chance til at fucke rundt og være mindre seriøs. Vi er ikke særligt seriøse mennesker. Jeg mener, vi er seriøse omkring vores musik. Vi elsker det. Men vi er bare en bunke venner og når vi laver covers, kan vi godt lide at fjolle rundt. Udfordre os selv. Der er ingen pointe for os i at lave et Metallica cover. Vi prøver at gøre et nummer til vores eget. Det var det vi gjorde med Duran Duran og Justin Timberlake og 'Cry me a river'. Jeg syntes, det var sjovt." 


I er nu på Sony? Hvordan er det sammenlignet med det gamle pladeselskab?

"Vi er stadig på det gamle i UK. Det giver os en mulighed for at udvikle os. I stedet for at være på et af disse pladeselskaber der er "Skriv! Kontrakt! I studiet! Lav jeres album! Bam!" Sony gav os mulighed for at lave Start something og gav os tiden og de økonomiske rammer til at lave det album, vi virkelig ønskede at lave. På det gamle havde vi måske ikke haft den mulighed og havde ikke været i stand til at gøre alt det, vi havde lyst til at gøre. Vi vil godt have vores musik ud til så mange folk som muligt og de vil godt have os til at sælge så mange albums som muligt. Det følges ad. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med os selv. Vi laver stadig den musik, vi vil og som vi betragter som god musik og hvis ingen kan lide det, så fuck dem. Ingen bliver snydt. Det handler om at få alle til at arbejde for hinanden." 


Sidste gang I var her, var I opvarmning for Staind. Nu headliner I?

"Jeg kan godt lide det. Jeg kan godt lide at spille på et stadium. Det er ambitiøst. Men det er også rart at spille vores egne shows. Hvis der altså dukker nogen op". (griner).


Jeg så nogle unger foran jeres busser?

"Nej-nej. De venter på Funeral For a Friend (griner). Jeg synes, det er fedt. Jeg kan lide at supporte og jeg kan lide at spille egne shows. I det hele taget kan jeg lide at spille live. Gå på scenen. Måske fordi vi er så lidenskabelige omkring hvad vi gør."


Føler I noget pres, når I er hovednavn?

"Vi elsker disse sange og albummet så meget. Vi er nødt til at spille så godt vi kan, ellers føler vi, at vi svigter hinanden og albummet. De eneste mennesker vi svigter, er os selv. Hver aften prøver vi at gøre vores bedste og prøver at give et godt show. Nogen gange klapper folk. Klappe er godt."


Hvordan forbereder I jer til et show? Er I overhovedet nervøse? (Mike der læser op)

"Jeg bliver ikke nervøs. Det er mere et adrenalin sus, fordi jeg er spændt. Hvis jeg laver i bukserne, så er det bare adrenalin. Nej ok. Jeg elsker at spille numrene. Jeg er virkelig 'Cool. Jeg kan ikke vente med at spille de numre' og du går på scenen og tik-tik-tik-tok. Mike giver os en smule mandekærlighed. Jeg leger meget med mine brystvorter, før jeg går på scenen. Jeg putter plastre på alle mine fingre og danser en lille dans og tager dem af igen. (bliver seriøs igen). Vi har ingen ritualer. Det er fantastisk, fordi vi tournerer rundt i verden med vores bedste venner. Vi voksede op sammen og er ikke musikere der er sat sammen i et band. Så.. vi har en masse skæg i hinandens selskab. Vi prøver bare på at have sjov."


Får I set nogle af de byer, I spiller i eller har I ikke tid?

"Vi var ude i går og gik op til pladsen. Jeg var på Hard Rock Café og jeg fik også købt et par nye bukser. Men de er lidt stramme." (begynder at fjolle og snakke om bukser, der sidder oppe i røven)


Hvordan laver I et nummer? (Mike der læser op igen)

Jamie: "Vi sætter os ned og spiller. Jammer. Organisk. Vi bidrager alle til processen. Undtagen de numre hvor der ikke er trommer"

Mike: "Vi har endnu ikke haft et nummer uden trommer"

Jamie: "Men hvis vi skulle lave et nummer uden trommer, så ville Mike ikke bidrage. Du ville nok bidrage med et guitar riff. Men ellers foregår det sådan, at Mike siger: 'Hvorfor gør du sådan? Dun-dun-dun-dun med guitaren?' og jeg siger: 'Ian hvorfor synger du sådan bla-bla-bla?' og han siger: 'Det der lyder virkeligt åndssvagt'..


Er det rigtigt, at nogle af jer er straight edge?

Jamie: "Det er rigtigt. Men jeg er ikke. Er du straight edge, Mike?"

Mike: "Jeg ville ikke betragte mig selv om straight edge, men jeg fester ikke og jeg tager ikke stoffer."

Jamie: "Yeah, 3 af os er straight edge. Mike, Ian og Lee har spillet i hardcore bands, da de var 15-16 år. Så de er straight edge og har ikke drukket i adskillige år. Mike drikker bare ikke og tager ikke stoffer eller noget, men du ville ikke sige 'Huh, jeg er straight edge'. Jeg kan lide at drikke og ryge og.. det handler om balance. Nogle folk har kontrol over dem selv og det er cool. Du behøver ikke drikke for at have det sjovt - medmindre du er mig. Jeg bliver meget deprimeret, hvis jeg drikker meget. Jeg kan godt lide balance. Jeg tror, det er sundt. Jeg har ikke lyst til at frarøve mig selv noget, bare fordi.. altså. Jeg har tillid til og er tryg ved det faktum, at hvis jeg gør noget dumt, når jeg er fuld, så er det ikke rigtigt mig. Så derfor behøver jeg ikke tage ansvar for mine handlinger, når jeg er fuld." (griner)


Hvordan formår I at forblive så god venner, når I bruger så meget tid sammen? Hænger I ud, når I ikke er på tour? (Mike læser op)

Mike: "Jeg har børn og vil godt bruge tid sammen med dem."

Jamie: "Yeah, når jeg kommer hjem, så vil jeg bare være hjemme og har ikke lyst til at gå på pubber og lugtende steder. Jeg spiller bare Playstation og sådan noget. Jeg går ikke meget ud af huset. Vi var venner lang tid før bandet. Vi voksede op sammen. Vi kendte hinandens grænser og vidste hvor meget langt folk kunne skubbes tidligt i processen. Så når nogen ikke er rigtig på toppen, så ved du hvornår man ikke skal trykke på knapperne. At blive sammen og være i et sundt forhold er i alles bedste interesse, så det arbejder vi hele tiden hen imod. Jeg elsker at gøre det her. Jeg elsker at gøre det for dem, fordi jeg holder af dem. Jeg vil gøre mit bedste, selv hvis jeg ikke føler det er rigtigt for mig. Jeg står 120 % bag dem, fordi jeg skylder dem det og vi alle føler, vi skylder det til hinanden og til os selv. Så sådan fungerer det.


Hvad er jeres ambitioner på international niveau? Bliver Start something udgivet i USA og hvis ja, har I så planer om at tournere derovre?

Jamie: "Start something er udgivet i USA. Vi turnerer der ovre efter den europæiske tour. Albummet sælger meget godt i USA for øjeblikket. Vi var nr. 1 3 uger i træk. Vi har været nr. 1 i New York og L.A. Vi er glade for den måde, der sker derovre. Vores ambitioner på internationalt niveau?

Mike: "Verdensmester i bordtennis. Måske double hvis jeg kan."

Jamie: "Internationalt.. Dart ville være noget, jeg godt ville lære. Jeg kunne også godt tænke mig at blive interplanetarisk musiker. Så ville vi være verdensteamet imod andre planeter. Alle jer aliens derude.. Vi ser ikke vores musik som en geografisk ting. Som jeg sagde, vi vil have vores musik ud til så mange folk som muligt"

Mike: "Alle vil ende med at lytte til os." 

Jamie: "Vi giver ikke en skid for det med specifikke markedsbehov. Det er ikke geografisk overhovedet. Vi vil spille for enhver, der har lyst til at lytte til os. Faktisk så har vi også spillet for folk, som ikke havde lyst til at lytte til os."

Mike: "Så ender de med at ville lytte til os, fordi de vældigt godt kan lide os." 


Har nogen planer om at lave solo albums?

Mike: "I øjeblikket er alle 6 af os 100 % bag Lostprophets og vi vil overveje vores fremtid senere. 

Jamie: "Jeg vil lave vandmusik!"

Mike: "Jeg vil lave irsk tøsemusik."

Jamie: "Jeg vil lave hænge-ud-på-bar-musik. Vi var alle i bandet og har nogenlunde de samme inspirationskilder og samme smag. Jeg ved ikke. Måske i fremtiden, men det er ikke noget, vi overvejer lige nu."


Resten går over i pjatterier omkring, hvad de lytter til i tour bussen og lidt efter er tiden gået.  -ditte p



















Kom med dine kommentar i vores FORUM