Den 27.10 lander det nye album fra Machine Head på hylderne i din lokale pladebiks, så i den forbindelse fik undertegnede sig en snak over telefonen med bandets trommeslager Dave McClain, som bestemt virkede veloplagt trods en lang dag med interviews til et hav af europæiske metalmedier fra Grækenland i syd til Finland i nord.
Det nye album "Through the Ashes of Empires" skal søge at genopbygge den status som Machine Head mistede med "Supercharger" fra år 2001. Dave fortæller at bandet modtog en mur af dårlige anmeldelser og dårlig omtale ovenpå "Supercharger". Mange medier som tidligere have støttet Machine Head lugtede pludseligt blod og gik efter at nedsable albummet og bandet. Dave kan
i dag sagtens følge kritikken af "Supercharger", selvom han på ingen måder syntes den er en katastrofe, men Dave er enig i at for stor en del af
materialet på "Supercharger" var for tyndt.
Jeg spørger lidt ind til hvordan det er for Dave altid at skulle sammenligne den nye musik med debutten "Burn My Eyes" når Dave ikke var en del af bandet på det tidspunkt hvor denne klassiker blev skabt. Det har Dave nu ikke et problem med, da han som de fleste andre elsker "Burn My Eyes" og idag har taget sangene derfra til sig som var det hans egne.
På "Through the Ashes of Empires" er det frontmand Robb Flynn som selv står for produktionen. Et valg bandet tog efter at have brugt stjerneproducere som Ross Robinson og Colin Richardson på de forrige albums. Robb og resten af Machine Head følte sig modne til selv af stå for produktionen, hvilket har lettet den kreative proces en hel del for bandet, sådeles at resultatet helt bliver efter medlemmernes hoveder.
I forhold til bandets line-up så har Ahrue Luster forud for det nye album forladt Machine Head og istedet har bandet fået Phil Dimmel i folden. Demmel er gamle venner med Flynn fra Vio-lence og i forhold til Luster så er Demmel langt mere metalorienteret, hvilket passer perfekt med den linje som Machine Head har tænkt sig at følge i fremtiden. Luster var fortaler for et meget melodisk og radiofokuseret udtryk, hvilket han får alle muligheder for at udleve i sit nye band Ill Nino. Dave fortæller at med Phil Demmel i bandet føltes det som om Machine Head er tilbage i Logan Mader-æraen fra de første albums, hvilket Dave bestemt ser som noget meget positivt.
Udover line-uppen har Machine Head også mødt nye udfordringer på pladeselskabsfronten. Efter "Supercharger" valgte Machine head at forlade deres gamle label Roadrunner, da bandet ikke længere følte at Roadrunner gav bandet den støtte som de var berettiget til. Hurtigt efter opsigelsen af kontrakten blev bandet kontaktet af Roadrunners europæiske afdeling som gerne ville forsætte med Machine Head på det europæiske marked og da bandet ingen problemer havde med Roadrunner Europa blev en kontrakt lavet. Machine Head mangler dog stadigvæk et selskab i USA, men bandet har en del gode kontakter til labels som der iøjeblikket arbejdes på. Men Dave fortæller at der bestemt ingen majorlabels er imellem, da Machine Head er færdig med at løbe efter de store kontrakter med selskaber, som i den sidste ende lader musikken i stikken.
Som afslutning på vores lille snak får jeg Dave til at fortælle lidt om hvad bandets europæiske fans kan forvente sig når Machine Head rammer verdensdelen sidst på året. Dave fortæller at bandet netop nu er ved at sammensætte setlisten til touren som vil blive BRUTAL. Gamle killertracks som "Blood for Blood" og "None But My Own" vil blive en del af settet, som vil have vægten lagt på det nye album selvfølgeligt og på de to første albums. Ellers glæder Dave sig til at opleve hvordan gamle fans af bandet vil modtage "Through the Ashes of Empires". Et album hvor bandet er søgt tilbage til Machine Heads metalrødder samtidigt med at ny inspiration er hentet hos den nye metalgeneration med bands som Killswitch Engage, Lamb of God og Chimaira.
Forud for interviewet havde jeg fået mulighed for at sniglytte til 8 numre fra det kommende "Through the Ashes of Empires" album, så starks jeg fik Dave i røret fik jeg ham til at kommentere de 8 numre :
Imperium : "The Davidian of the New Album !!" ... Næsten 7 minutters brutalitet som vil få gamle MH fans til at skrige på mere. En af de sidste sange som blev skrevet til "Through the Ashes of Empires" af Dave selv og Flynn.
Bite the Bullet : En af de første track som var klar til albummet. Viste vejen for Machine Head til et mere metallisk og tungt udtryk. En kommende klassisker ingen tvivl.
Left Unfinished : Et numre som er tættere på "Supercharger" end de to første. En af de kortere sange på albummet, kan hentes som mp3 HER.
Elegy : En mørk sang, som har elementer af Sepulturas "Roots" og af Pink Floyd som inspiration. Ikke et nummer som egner sig til radioen, tilgengæld guf for fans af "Burn My Eyes".
In The Presence of My Enemies : Machine Head har fået den kolde skuldre fra mange folk i branchen ovenpå "Supercharger" og teksten her kan meget vel være Flynns reaktion. Den nye guitarist Phil Dimmel bragte store dele af denne komposition med sig.
Days Turn Blue to Gray : Et rigtigt Killer track. I den kreative proces medbragte Dave på et tidspunkter sin Rush samling, hvilket har efterladt sig visse indtryk på denne sang.
All Falls Down : Det allerførste nummer i processen. Heftigt angreb med masser af breakdowns.
Descend the Shades of Night : En mørk og neddæmpet sang. Nærmest en metallisk ballade, hvor de helt store armbevægelser bliver brugt. -and
Kom med dine kommentar i vores FORUM |