"Jeg hedder Sebastian. Og jeg spiller guitar i bandet. Det har jeg gjort det sidste halve år."
"Jeg hedder også Sebastian. Jeg har været i bandet siden begyndelsen og jeg spiller også guitar. 24 år. Jeg er veganer og straight edge."
"Jeg hedder Andre, jeg synger i bandet og det har jeg gjort hele tiden. Og jeg er 30 år."
"Jeg hedder Tom og jeg spiller bas og har også været med i bandet hele tiden."
"Jeg hedder Nick og jeg har spillet trommer i et år."
Alle fem medlemmer fra det tyske band Maroon deltog i det interview, jeg lavede med dem før deres koncert på Studenterhuset i Kbh en oktober aften. Det var første gang, jeg snakkede med mere end to personer af gangen og frygtede lidt kaos og forvirring. Men det gik stille og roligt. De supplerede hinanden godt og var yderst sympatiske. Deres engelske var måske ikke helt optimalt, hvilket i følge dem selv var fordi, de havde for travlt med at gå op i musik end at gå i skole. Men de var opmærksomme, engagerede og meget nede på jorden.
Hvordan begyndte det hele?
Andre: "Det var i begyndelsen af 1998, hvor det bare var et for-sjov-band. Vi spillede til nytårsfester hvert år."
Tom: "Med coverversioner. Vi havde alle forskellige bands på det tidspunkt, så vi mødtes bare hvert nytår for at spille et par covernumre."
Andre: "Fire-fem år. Så fik vi nok af det og sagde 'Lad os starte et rigtigt band.'"
Sebastian: "Vi begyndte at skrive numre og i begyndelsen af '99 optog vi vores første demo bånd. Siden da har vi spillet masser af lokale shows og så er det bare gået op af bakke hele tiden."
Hvad er den vigtigste ændring, siden I startede?
Andre: "At få budskabet tilbage til hardcore scenen. Det var et af de vigtigste punkter for os, da vi startede bandet. Veganer, straight edge og politiske emner. Det var og er meget vigtigt for us at have et stærkt budskab og have noget at sige til publikum. At kunne give publikum noget."
Tom: "Men jeg tror at det vigtigste er, at vi alle elsker musik, så derfor elsker vi at spille. Men i starten var budskabet meget vigtigt for os."
Sebastian: "I starten var budskabet meget mere vigtigt, fordi vi ikke var så gode musikere (der grines rundt om bordet). Men det har ændret sig med årene og nu hvor vi spiller bedre, så er musikken blevet mere vigtig for us. Men budskabet er der stadig."
Hvad er det for et budskab, I vil give til publikum?
Sebastian: "I øjeblikket er det det at være straight edge. Det er ikke så vigtigt, eller jo det er det, men vi har snakket om emnerne før og nu på vores gamle albums. På det her album har vi nogle forskellige politiske ting såsom menneskelige fejltagelser og forurening, men jeg tror at Tom og Andre kan sige lidt mere om det, for det er dem der skriver teksterne."
Andre: "Det er ligesom en ændring af perspektivet i forhold til hele budskabet. Det er ændret til en mere misantropisk vinkel. Med al den grådighed og de voldtægter og mord der er hver dag. Det er blevet mere depressivt. Det her er mere interessant for os og andre mennesker, end hvis det bare er veganer og straight edge og veganer og straight edge hele tiden på alle albums."
Føler I så, at publikum lytter?
Andre: "Det håber vi. Det er en af grundene til, at vi laver musik. Vi ønsker at provokere og vi håber, at alle der går ud og køber vores cd også læser vores tekster."
Hvordan er det at være i et straight edge band i dag?
Andre: "Hvis du er et straight edge band, så siger alle metal ungerne 'Åh nej, det er et straight edge band. Det er ikke noget for mig og jeg kan lide min øl'. Vi ønsker at ændre dette. Vi vil ud og sige 'Det her er mig. Det her er mit budskab. Lyt.'"
Sebastian: "Vi håber at folk kan lide musikken og ikke bliver generet af det image. Så når de bliver interesserede i bandet, så kan de læse teksterne hvis de har lyst og danne deres egen mening. Hvis de ikke kan lide musikken, så er det ok."
Tom: "Det er bedre at nogen kan lide din musik, fordi du er musiker eller kan lide dit band pga. musikken og ikke kun pga. budskabet. Hvis folk siger 'Musikken er ikke så god, men de har et godt budskab'. Det er ikke det, vi ønsker som musikere."
Musikken er mere vigtig end teksterne og budskabet?
Sebastian: "Yeah, helt sikkert. Vi er et band og ikke en taler eller politiker."
Andre: "For mig er det fifty fifty."
Tom: "Yeah, det ændrer sig med tiden."
Sebastian: "Musik er en god måde til at bringe et budskab ud til folk."
Tom: "Men jeg kan ikke lide bands, som lægger alt i budskabet og hvor musikken så halter bagefter."
Sebastian: "De spiller de samme riffs hele tiden. Det er kedeligt, fordi de for det meste at tiden ikke forstår teksterne og bare vil høre god musik."
Tom: "Og det første du lægger mærke til ved et band, er musikken. Hvis du spiller dårlig musik, så er der mange folk, der ikke gider lytte og så gider de heller ikke læse teksterne."
Sebastian: "Vi synes at budskabet har 2. prioritet i forhold til musikken."
Andre: "Når du læser budskabet, så indser du at det er et stærkt budskab. Men det er stærkere end på vores gamle albums. Det er dybere følelsesmæssigt og det er meget mørkt. Det kan vi godt lide. At bringe hadet til folk."
Hvordan ser I hardcore scenen i Tyskland i dag?
Sebastian: "Det er meget svært at sige. Nogen gange kan vi godt lide den, fordi det er vores hjemmebase. Men nogen gange er den præget at dumhed. Nogen gange er der kun plads til at se tingene på én måde. Det hader vi. Vi har lyst til at gå i forskellige retninger til forskellige mennesker. Nogen gange virker det som om, at scenen begrænser.. Når du ønsker at nå flere folk med at budskab, må du arbejde hårdt."
Andre: "Maroon har aldrig været et rigtigt hardcore band. Vi er påvirket af en masse metal og har været det lige fra starten."
Tom: "Og vi tog til flere metal shows, da vi var børn, så.. Og det virker på mig som om, at det til hardcore shows er mere vigtigt, hvordan du ser ud og hvordan du danser og den slags ting. Det er ikke det, det bør handle om. Hvis nogen ikke opfører sig som en rigtig hardcore fyr, så bliver han betragtet som en outsider eller.."
Andre: "Jeg synes, det eneste der er hardcore i mit liv, er hvordan jeg lever. Mit liv er hardcore. Jeg lever for min musik og det er hardcore. Jeg er hardcore, når det gælder veganer. Jeg er hardcore, når jeg snakker om straight edge. Min livsstil. Ikke musikken, ikke teksterne. Men de ting jeg tænker på. Spille med bandet. Turnere. Resten er metal og ikke hardcore."
Sebastian: "I øjeblikket er hardcore scenen i Tyskland.. Den er virkelig stor, men den er samtidig delt op. Der er old school hardcore tilhængere, som tror at de er de virkelige fans. Og på den anden side er der de nyere hardcore unger. De kender de nye hardcore bands fra større blade og tv, bands som Destiny, Heaven Shall Burn, Caliban. De er mere til mainstream. Og de får en masse nye hardcore fans. De old school hardcore fans snakker dårligt om de nye unger og koncerterne.."
Andre: "Slipknot fans"
Sebastian: "Men det er problemet med hardcore scenen. Mange af hardcore ungerne er ikke fordomsfrie."
Andre: "På hardcore scenen er der en scene på scenen og den næste scene og der er en scene i den by og på den scene lytter de kun til old school hardcore og ingen kan lide metal bands fra nabobyen. Det er dumt, synes jeg nogen gange. I Tyskland der vi måske kun 10000 unger, der lytter til heavy metal og hardcore, så det er dumt at bruge tid på den slags."
Sebastian: "Men jeg kan lide den scene, der kommer til vores shows. De er mixede. Nogle hardcore unger og nogle metal unger. For mig er det én crowd. Det går bedre. Der kommer flere unger til showet."
Andre: "Nye unger og fordomsfrie unger. De elsker vores musik. De elsker bandet og det tror jeg er meget vigtigt for et band."
Sebastian: "Det er fedt at se, hvordan folk ved første nummer står og tjekker os ud og så ved sidste nummer, så headbanger alle."
Andre: ".. 'Tak, I var gode, og vi har aldrig hørt jer før og nu.. Tak, I er et virkeligt godt band.' Jeg tror det er bedre med denne crowd. Nogen gange er det kedeligt at spille for de samme 250 veganere/straight edge og eller.. nej.. 24 (griner) veganer straight edge unger rundt i Europa. Det er sjovt og vi behøver de unger, men vi vil nå flere unger. En større crowd."
Sebastian: "Det er godt at have en base, men ethvert band ønsker at vokse og nå flere folk."
Andre: "Så derfor er det vigtigt for os.."
Sebastian: ".. at blive rige." (griner)
Andre: ".. at alle de nye unger kommer ind i teksterne og lærer om det at være veganer. Det er meget vigtigt for os. Så det er en god måde at spille for en ny crowd hver aften. En crowd med Slipknot shirts og Him shirts. Efter showet køber de måske en cd, læser teksterne og tjekker noget ud om vegetarisme og veganer og politik."
Tom: "Mange af ungerne er ikke fordomsfrie på hardcore scenen. Alle er jaloux på alle nye, der kommer ind. 'Det er min scene og jeg vil ikke have at den vokser'. Hvis du spiller foran en metal crowd, så.. De kan lide dig og viser dig det. Men på hardcore scenen handler det hele om 'Jeg ved ikke, om jeg bør kunne lide dem eller..' Hvis der er nogen der siger, at du ikke skal lytte til det eller det, så er der ti andre folk, der siger 'Ok, jeg lytter ikke til det band mere'."
Har I spillet i Danmark før?
Andre: "Vi har kun optaget det nye album her. I Århus. I Antfarm studiet. Det var godt. En meget meget god mand bag knapperne. Vi elsker ham. Det var godt at arbejde sammen med ham."
Tom: "Den bedste vi har haft."
Hvordan var han god sammenlignet med de andre?
Andre: "Han var flink. Ikke som en producer, sådan 'Rrrrr'. Men mere som en ven. 'Tjek de her dele og denne del er kedelig og måske kan vi gøre sådan og sådan'. Han havde nogle gode idéer til albummet. 'Måske kan vi prøve noget keyboard her'."
Tom: "Han var meget rolig. Vi har haft producere, som ikke rigtigt interesserede sig for vores musik eller hvordan det lød. De fik bare deres penge og gjorde deres arbejde. Det var irriterende. Men han var så rolig og sagde det til dig, hvis du kunne
gøre noget bedre, men på en rolig og meget venlig måde."
Andre: "Og han var totalt professionel omkring det, han lavede. Jeg tror vi alle kan lide denne fyr."
Hvad synes I er den største forbedring ved Maroon?
Andre: "Musikalsk er det vores nye trommeslager. Det er det største skridt fremad i de sidste seks år."
Hvorfor det?
Tom: "Vi har før haft gode trommeslagere, men vi havde nogle problemer med dem. Nogle gange kunne de ikke spille de ting, vi ville have dem til at spille."
Sebastian: "Jeg tror at alle i bandet er blevet bedre musikere. Vokalen har ændret sig meget og vi har lært at skrive bedre numre."
Andre: "Og vi arbejder hårdt. I starten skrev vi numre for at få en pladekontrakt."
Sebastian: "Men jeg tror det er en naturlig udvikling fra album til album. Vi ændrer os lidt."
Tom: "Jeg synes, vi har forbedret os og vores sidste trommeslager kunne ikke rigtigt følge med os. Vi blev bedre og han forblev på det samme niveau. Og så fik vi Nick og.."
Andre: "Det er et bedre samarbejde med den nye trommeslager. Med nye idéer. Det er en ny trommestil. Det åbner døre for os at spille denne slags musik, denne slags metal. Det har fået os frem. Det er det samme med den nye guitarist.. tror vi. Vi ved det ikke endnu. Det tjekker vi til næste år." (der smågrines rundt om bordet)
Tom: "Men han er meget bedre end den gamle guitarist."
Sebastian: "Den gamle så bedre ud."
Andre: "Han var kvinde-venlig og den nye er musik-venlig." (der småfnises)
Hvordan har reaktionerne været på det nye album indtil videre?
Sebastian: "Meget gode. Alt går bedre og bedre. Der har været noget negativ kritik fra hardcore scene, men.."
Andre: "Nogle råber af os."
Sebastian: "Fordi vi ikke mere synger så meget om veganer og straight edge ting, som vi gjorde før i tiden. Det er samme situation omkring veganer og straight edge, men nu er det mere i baggrunden. Det er pakket ind i bedre ord. Men vi har fået en masse god respons fra metal unger og metal scenen. Nogle blade og også fra pladeselskaber, som nu anerkender os som et godt band. Store metal pladeselskaber har vist os interesse."
Andre: "Vi underskrev en ny pladekontrakt i sidste uge."
Sebastian: "Nu kan vi sige navnet på det nye pladeselskab."
Andre: "Og det nye pladeselskab er Century Media."
Sebastian: "Det er ikke offentligt endnu. Vi må vente lidt."
Andre: "Om to uger er alt officielt. Nu åbner der sig nye døre og verden er åben for os. Vi kan ikke vente med at arbejde sammen med dem og tage på tour."
Sebastian: "Det er et stort skridt at blive professionel i musik. At leve af musikken. Så du kan tjene dine penge på din musik og rejse rundt i verden. De ting vi drømte om for 15 år siden. Med Century Media bliver det meget nemmere for os at spille på større scener, at nå flere folk rundt i verden. Det er en ufattelig stor kontrakt for os. Vi har drømt om det i årevis. Siden vi startede med at lytte til musik. Dengang var det sådan 'Åh, der er det nye fra Century Media!'. For et halvt år siden ville vi ikke have troet, at vi ville være her nu. Det har været et sindssyg år for os. Alt er ændret. I følge reaktionerne har vi lavet et godt album."
Er I nervøse for at folk vil sige at I har solgt ud, fordi I nu er på et stort pladeselskab?
Sebastian: "Egentlig ikke. Fordi vi ved, at vi ikke lyder.."
Andre: "Vi var et veganer og straight edge band og vi er stadig et veganer og straight edge band."
Sebastian: "Det var en af de vigtigste ting bag Maroon og har været det hele tiden. Hvis vi får et nyt medlem, så skal vedkommende være veganer og straight edge."
Tom: "Og vi har aldrig sagt, at vi altid vil blive på meget små uafhængige pladeselskaber. Vi har altid sagt, at hvis vi skulle ændre os for at tjene penge på vores musik og lave hobbyen om til et job, så ville vi gøre det."
Sebastian: "Det er det bedste for alle musikere. Hvis folk siger, at det ikke er hardcore, så siger jeg 'Så er jeg hardcore for mig selv'. Jeg er ligeglad med den slags shit. Vi ved at nogle folk vil brokke sig over, at vi er på et stort pladeselskab. Jeg tror det er et problem for alle bands."
Tom: "Nogle folk vil sikkert sige, at vi har solgt ud, fordi vi ikke har x'er på vores hænder og nogle vil sige, vi har solgt ud, fordi vi spiller for et større publikum med større bands og.."
Sebastian: "Det har var vores drøm, siden vi startede med at høre musik. Vi startede med at høre metal, da vi var 10-11 år. Du ved de bøger, hvor børn kan skrive deres hobbier og deres favorit bands og den slags? Jeg har en af de bøger derhjemme og vi skrev alle i den. Ved drøm skrev jeg 'en pladekontrakt med Century Media'. Andre skrev 'Jeg vil være rockstjerne'. Vi skrev alle det samme. Mens vi kun var børn. Og nu er drømmen gået i opfyldelse. Så fuck de folk, der bitcher over os."
Andre: "Vi har arbejdet hårdt i seks år nu. Så vi er nødt til at ændre os for at få noget tilbage fra publikum, fra musikindustrien.."
Tom: "De folk der snakker shit om os, de er her måske i to år og så hører de noget helt andet musik. Vi startede med store metalbands som Metallica og vi så altid op til dem. De var stjerner for os."
Andre: "Og Lars Ulrich er fra København (der grines). Så vil kunne godt tænke os at spille for dem i aften."
Sebastian: "Måske er han her. (griner) Måske vil han spille trommer på nogen af de nye numre?"
Tom: "Alle de nye unger på hardcore scenen er vokset op med den følelse, at disse bands er dine bedste venner. Det er en forskel. For os var bands noget særligt. De betød noget for os. Vi var virkelige fans. De nye unger på hardcore scenen er ikke fans."
Sebastian: "Det er cool at være på hardcore scenen. Det er cool at være straight edge i to år. Det er cool at være veganer i to år. De personer er de værste til at snakke shit om os. 'De sælger ud. De har ikke nogen x'er'. Vi er ligeglade med den slags. Vi ved, hvem vi er. Vi er ærlige mod os selv."
Tom: "De folk der har kendt os fra begyndelsen, de er glade på vores vegne og stolte af os."
En sidste kommentar?
Andre: "Tak for interviewet. Det er godt at være i Danmark og det er godt at bringe veganer og straight til Danmark. Danmark er en dejlig by."
Sebastian: "En hilsen til vores venner i Hatesphere. Det bedste band fra det her land. Og til Tue Madsen. Han er den bedste. Forhåbentlig vender vi snart tilbage til Danmark. Og forhåbenligt vil vi rejse verden rundt og lære mere engelsk (der grines rundt om bordet) og tjene en masse penge."
Studenterhuset var nok ikke det optimale spillested for Maroon, idet folk mere sad og drak te og snakkede, end var opmærksomme på musikken. Kun en lille skare havde taget plads foran scenen, hvor den til gengæld også fik med møllehjul og hele baduljen. For dem der ikke nåede at opleve Maroon der, kan de fange dem, når de spiller sammen med Downset og Demean på henholdsvis Loppen (22.02.05) og Voxhall, Århus (24.02.05). -ditte
Kom med dine kommentar i vores FORUM |