Det legendariske band Meshuggah er nu albumaktuelle igen med konceptværket ”Catch 33”. I denne forbindelse fangede jeg Umeå-drengene, hovedsageligt guitarist Mårten Hagström, til en kort sludder før koncerten i Lille Vega. Jeg opfordrer indledningsvis til en kort introduktion af den forestående udgivelse:

”Det er i bund og grund en 47 minutters lang sang. Ideen kom af, at vi gerne ville prøve at bryde vores egne grænser for sangstrukturer, og starte på med et tomt lærred. Et album som dette muliggør en hel ny indgangsvinkel til musikken, vi kan strække udtrykkene over længere tid og gøre dem mere dynamiske. Det nye album er som en komplet oplevelsestur, der strækker sig over forskellige musikalske landskaber.”

En sådan udgivelse kan også skabe nogle vanskeligheder. Hvordan har I tænkt sig at håndtere ”Catch 33” live?

”Vi har valgt at fremføre et omkring 13 minutters uddrag. Det var ret svært at udvælge, indtil Fredrik kom med forslaget om at spille fra ”Minds Mirrors”. Desværre var det samtidig den sværeste del af det nye album at spille. Men det føltes som en fed udfordring, og stykket giver det rigtige vibe i livesammenhæng. Indtil videre på turen har vi udelukkende modtaget positiv respons fra publikum på det nye materiale.”

Meshuggah forsøgte sig allerede med EP’en ”I” fra 2004 at lave en udgivelse med et langt nummer. Hvorfor dog gentage dette stunt?

”Planen var først og fremmest, at ”Catch 33” skulle være albummet bestående af ét nummer. ”I” var hovedsageligt et resultat af lidt leg og en lyst til at udgive et album på vennen og ex-Mushroomhead vokalisten, Jason Popsons nye label. Denne EP stod for os som et sammendrag, af alle de albums vi førhen har lavet. I sammenligning med ”Catch 33” er ”I” en smule mere direkte og energisk, men besidder ikke den samme fornemmelsen af en episk rejse og forskellige udtryk.” 

Meshuggah er et band, der har formået at lave et betydeligt stilskifte mellem de forskellige udgivelser. Er konceptalbumet et resultat, af en gruppe der presser sig selv fremad?

”Vi prøver generelt ikke bevidst at fremtvinge et bestemt udtryk eller retning i vores musik. Ligegyldigt hvilken af vores udgivelser man hiver fat i, er de et resultat af, hvad der føltes rigtig for os på det pågældende tidspunkt. På bundlinjen handler det hovedsageligt om at lave et kvalitetsalbum. Men der foregår utvivlsomt en underbevidst proces, der tvinger vores musik fremad fra album til album.
Vi leder selvfølgelig som så mange andre efter essensen af vores band. Men det ville fandme være kedeligt, hvis man fandt den og blev ved med at udgive det samme album igen og igen. Essensen af Meshuggah er vores særlige udtryk, som vi så belyser fra forskellige sider med de forskellige albums. Når vi laver nyt materiale, prøver vi så vidt muligt at ignorere meningerne fra både label, fans og presse. Er vi ikke ærlige overfor os selv, er vi ikke ærlige overfor vores fans.”

Albummet ”Destroy Erase Improve” fra 1995 har altid været min og mange andre fans favorit. Hvordan ser bandet selv på det? 

”Ja, ”Destroy Erase Improve” har altid været stemplet som vores mesterværk her i Europa. Selvfølgelig er vi mere trætte af at spille det gamle, men forstå mig ret ”Destroy Erase Improve” er et virkelig godt album. Dengang det udkom, skete der ikke meget, det fik fine anmeldelser, men det lod til bare til at passere over folks hoveder. I dag er det lige pludselig et mesterværk. 
En sjov ting er, at det er gået op for os i løbet af årene, at det er en proces der sker for hvert af vores albums. Jeg husker folks skuffelse over ”Chaossphere”, fordi den afveg så meget fra ”Destroy Erase Improve”. Nu siger folk, at ”Chaossphere” er vores mesterværk. Det samme skete med ”Nothing”. Det er et tegn på, at vores albums vokser og har holdbarhed, det er noget jeg påskønner.”

I USA har Meshuggah, især i de seneste år, haft stor succes. Jeg lurer derfor lige bandets indtryk af, hvad der foregår ”over there”:

”Det er ret fantastisk, men samtidig en underlig situation. Normalt skal europæiske, især svenske bands virkelig arbejde for at bryde igennem derovre, hvorimod de har det let i Europa. For os har det været fuldstændigt omvendt. Jeg kan absolut ikke forklare hvorfor, men det gør ikke så meget, da vi elsker at være i Staterne. Det giver jo sig selv, når vi spiller større steder, har flere fans og sælger mere. Tror også, det hænger sammen med, at flere døre har åbnet sig for os derovre i form af opvarmningskoncerter for bands som Slayer, Tool og System of a Down. Vi ville ønske det var på samme måde i Europa, men sådan er det ikke. En forklaring kan være, at vi ikke er retro nok. Herovre vil man have udvandet gammelt powermetal eller billige efterligninger af Machine Head. I Staterne derimod, kan bands som DEP sælge hundredtusindvis af albums. Altså i USA er man åbne, i Europa vil man have schlagermetal.”

Jeg bliver nødt til at bryde ind: ”Ej, sådan er det sku kun i Tyskland”
Forsanger Jens Kidman der er slumret hen i sofaen ved siden af mig vækkes til live med et grin, men resten af bandet giver mig nu alligevel ret.

Meshuggah er fremhævet af mange store navne som inspirationskilde. I coveret til ”Destroy Erase Improve” nævner bandet selv alt fra Peter Jackson klassikeren ”Meet the Feebles” til Björk.
Hvad rykker så meget for bandet i dag, at det ligefrem inspirerer? 

”Pornofilm!” indleder Jens, der på mirakuløs vis fik mandet sig op til at bidrage til interviewet.
”Generelt vores egen dumhed. Som band lever man i en symbiose, så vi finder hovedsageligt inspiration i hinandens arbejde. Derudover finder vi stadig masser af spænende ting i f.eks. film og bøger. Andre musikere kan til dels stadig inspirere os, men så er det i højere grad deres optræden end den egentlige musik. Bare det at opleve folk der er ærlige overfor deres egen ideer, præcis som vi også prøver det. 

Til slut bliver jeg lige nød til lige at forhøre mig, om hvorfor bandet valgte at sætte trommeslager Thomas Haake til side og bruge programmerede trommer på ”Catch 33”?

”Normalt bruger vi hovedsagelig programmerede trommer, når vi skriver riffs. Da vi endelig skulle sætte albummet sammen, passede de programmerede trommers linearitet bedre ind i det nye albums mystiske univers. Så hvorfor udskifte dem? Desuden er det et guitar- og ikke et trommedrevet album.
For os handler det mest om riffets helhed. Selvfølgelig kommer vi til at høre meget for det, men vi er egentlig ligeglade”.

Og med disse ord sluttede mit interview med Meshuggah før bandets fabelagtige koncert. Efter at have haft ”Catch 33” i rotation et par dage har det vist sig, at Umeå drengene har gjort det igen. –adam 






Kom med dine kommentar i vores FORUM