clonetalk - moonspell

interview med Mike Gasper

 

I forbindelse med udgivelsen af Moonspells seneste værk "Darkness & Hope" den 27.08 fik jeg mig en lille snak med trommeslager Mike Gasper. 

Rasmus : Hvad forventer I jer af "Darkness & Hope"?. Hvordan tror du jeres fans vil reagere?.

Mike : "Vi forventer sådan set både alt og intet, hvilket også er en del af baggrunden for titlen "Darkness & Hope". Vi er igennem de seneste år blevet mødt med meget kritik, om at vi var ovre toppen af vores karrierer. Folk har ikke brudt sig om at vi gang på gang har skiftet stil på vores plader. De "gamle" fans savner lyden og stemningen fra albums som "Wolfheart" og "Irreligious", men vi ønske jo ikke blot at være en gentagelse af fortiden på vores plader. Til gengæld levere vi gerne live et show med vægten lagt på klassiker som "Opium"".

Rasmus : I er stadig Portugals førende Rock / Metal band, hvordan har I det på hjemmebane?.

Mike : "Vi har følt en del jalousi rettet mod Moonspell. Især i årene 96 - 97 var det svært at komme hjem fra store begivenheder i udlandet. Vi følte os nærmest fremmedgjort i vores eget land. Bl.a havde vi mange negative oplevelser efter at vi kom hjem fra en stor turne med Type O Negative. Men allerede da vi som det første band i Portugal tog til Tyskland for at indspille en skive, var der mange der syntes vi var blevet ligeglade med vores rødder".

Rasmus : Føler I så at stemningen er vendt sidenhed?.

Mike : "Klart. Vi har også åbnet os en del og er blevet bedre til at bruge medierne og pressen positivt. Folk er også blevet klar over at vi har en masse indsigt og rutine om hele den tekniske side af rockmusikken, hvilket vi gerne bruger til at hjælpe nye unge bands i Portugal. Jeg har flere gange udlånt dele af mit Drumkit til lokale musikere, som ikke selv har råd til det dyre udstyr".

Rasmus : Hvis vi vender tilbage til "Darkness & Hope", hvad er så forskellen på den og "Butterfly FX" fra 99 ?.

Mike : "Hele stemningen omkring indspilningerne har være markant anderledes. "Butterfly FX" blev indspillet i London, hvilket sammen med andre omstændigheder gav et meget kaotisk udtryk. I forbindelse med "Darkness & Hope" brugte vi først 6 måneder i øvelokalet, inden vi lavede pre-produktion sammen med den finske producer Hiili Hiilesmaa. Han gik hen og blev en rigtig god og nær ven, som har givet albummet en masse kvaliteter. Tekstmæssigt er Fernando (Forsanger og tekstforfatter) søgt tilbage til en mere historiefortællende stil. Han har brugt en fantasiverden med forskellige figurer som "Nocturna". 

Rasmus : Har du et favorit nummer på den nye skive ?.

Mike : "Det må klart være "Heartshaped Abyss", som både har et fedt groove og en særlig lækker stemning".

Rasmus : I har i to omgange været på turne i USA, hvordan var det ?.

Mike : "Vi har været derovre med In Flames først og senere så med Amorphis. Det var overraskende positiv oplevelse. Vi spillede på både store og små steder, men som regel for fulde huse. Vi har fedt at opleve hvordan publikum også derover kunne synge med på vores tekster. Masser af folk kom med Moonspell T-shirts og fortalte hvor stolte de var over at et band helt fra Portugal ville spille netop i deres by !!. I USA findes en hel sub-kultur af unge mennesker, som udelukkende dyrker europæisk Metal. De har vendt ryggen til den amerikanske musikindustris plastik produkter".

Rasmus : Kan du give mig en par navne på bands som inspireret dig og Moonspell i det hele taget ?.

Mike : "Af europæiske navne har vi stor glæde af HIM og Amorphis, men også Massiv Attack hører jeg en del. Vi forguder svenske Katatonia, som desværre ikke får meget promotion og koncertjobs. Vi har flere gange forsøgt at få dem på vores turneer, men det er mislykkes hver gang. Til sidst skal jeg bestemt også nævne Tool og A Perfect Circle".

Rasmus : Alle mennesker henter i dag inspiration fra Tool og A Perfect Circle, kan du forklarer hvorfor ?

Mike : "Jeg tror det handler om mod og teknisk formåen. Både Danny Carey (Trommer Tool) og ikke mindst A Perfect Circles fantastiske trommeslager Josh Freese tør skabe helt utrolige ting, som jeg aldrig ville kunne bruge i Moonspell. Men alligevel er der masser af inspiration at hente".

Herefter måtte Mike videre til det næste interview i promotionarbejdet forud for "Darkness & Hope" albummet, som vi snart vil anmelde her på Clonemetal.dk. -and 



Kom med dine kommentar i vores FORUM