clonetalk - mudvayne

Køb Mudvayne hos CDON nu !!!

Backstage området i Vega er ikke det hyggeligste sted på jorden. Væggene er kridhvide og det virker som at de bare fjerne de sorte lædermøbler en gang hver fuldmåne for at desinficere hele skidtet. Sony’s lækre pressepige har lige fortalt mig at jeg skal interviewe ”Ryan”. Ja hej, her snakker vi om et band der skifter navne fra plade til plade og som går ret meget op i deres scene-image, læs make-up. Så efter at have dummet mig ret så kraftigt overfor trommeslageren (no, my name is NOT Ryan) beslutter jeg mig til at følge det gode gamle ordsprog, hvis Muhammed ikke kommer til bjerget, må bjerget komme til Muhammed. Eller noget i den stil. Og rigtigt nok, efter 10 min dukker Ryan også kendt som R-üD op sammen med hans lydmand/roadie/udsmider-ven som jeg selvfølgelig ikke lige fik navnet på. Jeg tror han hed Chris så det kalder vi ham fra nu af. Ryan er en lille, tynd og alligevel muskuløs fyr, veganer, utrolig opmærksom og meget velformuleret. Roadien er hans diametrale modsætning, stor og bred fucker-type med blåt skæg og skaldet isse. Ryan ligger ud med at spørge om roadie-vennen godt må være med og det kunne jeg ikke se noget galt i så i får også lige et par guldkorn med fra hans side. Før jeg får tændt for min minidisc begynder han så at fortælle om det armbånd han sidder med, et originalt, limited edition Steve Harris armbånd sågar...

Clone: hvordan i al verden har du fået fat på dem?

Ryan: ahhh, en ven af bandet...

Clone: Så han kom bare op til dig og så, hey mester vil du have en af dem her?

Ryan: en lille dværg, cirka så høj her...

Chris : MEATBALL!!

Ryan: som hedder Meatball, han har ligesom gjort sig venner med bands som Slayer og Maiden, han er en af vores...

Chris: Han er del af en wrestling gruppe der hedder bloodymidgets.com

Clone: Det er satme langt ude...

Ryan: han er for sej.

Chris : han været med i The Jerry Springer Show to eller tre gange, han er en sej gut.

Ryan: han kommer nogle gange med os på tour for at hjælpe og sådan. Han elsker bare musik, han har et godt job for et luftfartsselskab, flyver næsten gratis rundt i verden. Og så hænger han bare ud med de bands han godt kan lide...

Chris : han arbejder for et luftfartsselskab, han tjecker de der rum over sæderne, om der nok plads til din baggage.

Clone: errrr, hvordan?

Chris : ved at kravle ind i dem og tjecke...

Clone : Nu tager i pis på mig...

Chris : Ja, det gør vi.

Clone : (latter)

Chris : siden at du opdagede den så får du lov til at blive ellers var vi nok blevet nødt til at smide dig ud.

Clone : så det er den slags mennesker i møder på tour...

Ryan: tjaaa, han var med til Rock in Rio med Maiden og han vidste at jeg var en kæmpe fan. Vi er alle fans af Maiden men mig i særdeleshedda Harris udøver en stor indflydelse over mit bassspil. En af de mennesker der fik mig til at spille bas var Steve Harris. Punktum. Så Meatball gav mig en af de armbånd så vi skulle lige nævne ham...

Clone: siden i nu er blevet til et stort band, virker det ikke som en magnet for mærkelige ting, at sådan nogle mennesker kommer over og sådan...

Ryan : faktisk ikke.

Chris: Meatball var venner med vores tour-manager, Mark. Det var sådan vi mødte ham. Han er ikke hvad man kunne kalde en professionel ”punter” (medløber/fan).

Clone: Sikke noget...Sådan nogle historier elsker jeg, har i måske flere af dem eller?

Chris : (sidder og griner ned i skægget)

Clone : Nårh ja, selvfølgelig har i det...

Ryan : det kan du skisme tro.

Clone : Det er bare sådan at de fleste folk jeg har interviewet igennem Clonemetal virkede alle sammen SÅ trætte. Man kunne tydeligt se at tour-trætheden var i gang med at tære på dem...

Ryan: Det er i hvert fald sandt..... Fuck. Men ved du hvad? Det er jo sådan set dig selv og ingen andre der gør dig træt. Hvis der er nogen der brokker sig over det så er det for mig lige meget. Du har selv valgt den livsstil, tag imod det og vær med så lang tid det varer. Nogle gange kommer man til at brokke sig for det vil på et eller andet tidspunkt presse dig derud. Der er så mange ting der kan gå galt, hvis der er nogen der i sidste øjeblik kommer til at smide noget væk. Man tvinger sig selv til at være professionel. Men ud over det så har vi det rigtig fedt. Du skal ikke på noget tidspunkt være i tvivl om at det her er en rigtig fed måde at leve på.

Chris : Man kunne altid arbejde på en McDonalds.

Ryan : Det er nemlig rigtigt. Jeg får lov til at spille musik foran en masse mennesker hele tiden og jeg får penge for det. Jeg kan sørge for mig selv igennem den musik jeg laver. Det er eddermanme en smuk ting. Og dem der ikke kan se igennem alt det fis man oplever for ligesom at komme til den konklusion har efter min mening ikke helt fattet hvad det går ud på.

Clone : Jeg stod også og kiggede på jeres store Black Bus of Death der stod dernede og tænkte at det kunne da ikke være alt for fedt at skulle bo i sådan en satan.

Ryan : den bus der står derude er faktisk ret lækker. Det er ret mange mennesker på et meget lille område men det også en del af det. Du skal lærer bo sammen med dit crew. Det er en ret seriøs ting, det er så vigtigt at folks personligheder kan sammen ellers går det hele ned.

Clone : og det jo også sådan at i ikke får andet se end den bus når i er på tour.

Ryan : Jeg har stadigt ikke være ind og se Le Louvre. Jeg spillet så mange gange i Paris, tre eller fire og spillestedet lå ret tæt på men alligevel...Det er noget skidt noget. Hvis jeg var Europæer, var i New York og ikke fik lov til at se The Smithsonian eller Guggenheim museet. Det er jo sindsygt at man ikke får lov til det. Det er jo en del af deres/jeres historie. Ved at besøge sådan nogle steder får man jo også en ide om hvad de mennesker der bor der er for nogen. Som Amerikaner så lærer vi ikke så meget om andre folks historie. Amerikanere tror at den amerikanske kultur og den amerikanske historie rent faktisk er de eneste der er her, sådan generelt. Hvis du ikke har en videregående uddannelse så tror jeg at det er det de fleste amerikanere tror på.

Chris : Dem der ser Jerry Springer tror helt sikkert på det.

Ryan: Yeah, det er sådan de ser det og det er også det de har lært i skolen. Så når man så kommer til et fremmed land og bliver udsat for forskellige ting som alle de statuer her i byen. Vi har jo ikke en anelse om hvem de disse mennesker er for vi fik aldrig lært om europa’s helte og dem som byggede de her lande. Og der er for mig ret vigtigt at have en eller anden viden om hvor det er man kommer fra. Og også hvor alle andre kommer fra. 

Clone : det lyder lidt som et dårligt kliche men det passer sgu.

Ryan: nemlig og nu kommer til europe som udlænding så er det de ting der er interessante. Det er fedt at møde en masse mennesker og spille hver aften, specielt den første gang vi var herovre. Man kommer til den by og bliver straks interesseret i hvordan vibe’en er i byen og dens historie. 

Clone : bliver det ikke lidt forvirrende når man er ude spille? For i har jo spillet her på Vega engang før. Kan du genkende stedet?

Ryan : Yeah, bestemt, man begynder at blive god til at finde vej rundt i byer over hele verden. Jeg ved hvor de gode restauranter ligger, hvordan man finder rundt. Så derved får man faktisk et mere personligt forhold til de byer man besøger og det går oplevelsen så meget bedre. Jeg synes at det er vigtigt som udlænding at have et personligt forhold til et sted der ikke er dit eget hjem. Så kan man meget lettere identificere sig med andre end lige dem der bor nede på gaden. Det er ret let at blive slidt ned når du sidder og ser nyhederne og der sker grimme ting i verden. Jeg får det ret skidt når jeg ser at der sket noget grimt, en bombesprængning eller en naturkatastrofe i et sted som jeg har besøgt. Jeg har gået på de gader og jeg mødt de mennesker der bor der. Så ved at lære nye byer og mennesker at kende for man også en stærkere medfølelse med dem. Du forstår og du forstår det meget bedre end hvis du aldrig have været der. Så ville du bare sige ”Nårj, der er sket noget der. Og hva så?”.

Chris: Det eneste grænser gør er at gøre folk mere uvidende. Det er grænser gør. Det har ikke noget at gøre med noget andet. Jo mere du kan komme ud i verden og se at der er andre mennesker derude der har meninger som måske ikke dine. Der er sgu en fin linie mellem at være en patriot og være en idiot. Det er sgu ikke noget i vejen med at være rigtig glad for dit land men problemet er at der er mange amerikaner der er idioter samtidigt med at de er patrioter. De tror at verden ender ved kysterne og at der ikke er andet ude i verden end idioter hvor det i virkeligheden er dem der er idioterne. Når man kommer ud og rejse så hjælper til at nedbryde den væg. Vi er her kun i dag men vi brugte to timer til at gå rundt og jeg har aldrig været her før, det var fedt.

Clone: det er også et fedt område.

Chris: meget smuk by.

Clone : der er Istedgade lige dernede med luderne og stiknarkomanerne og så længere ude på Frederiksberg har du så de gamle villa’er.

Ryan: det er sjovt for sådan er det i de fleste byer, sådan byens indre modsætning. Sådan er det lige præcist i Chicago. Der er de hersens fem-stjernet hoteller og så lige ved siden af har du the Hood. Lad være med at parkere din bil der, gå ikke derhen alene når det er blevet mørkt. Sådan er det over alt. 

Clone : Sådan er det sgu i mange europæiske byer hvor du har turistområdet lige op af the red light district.

Ryan : Hvilket jo nok har noget at gøre med at de her i virkeligheden er meget med hinanden at gøre.

Clone: lad så lige tage nogle mere standard spørgsmål. Da i gik i gang med at indspille ”The end of all things to come” havde en generel ide eller plan? Var der noget i ville opnår med den skive?

Ryan : Hmmm, jeg tror det vi gerne ville gøre var bare at skrive gode sange. Det er et koncept bag pladen, noget vi fandt på først og det er yderst vigtigt for os men fokuset lå også på at lave gode sange, ikke bare sange der var helt selvoptaget og hele tiden skiftede retning som kun beviste overfor folk at vi godt kan spille på vores instrumenter. Sådan noget handler for det meste om at dyrke sit eget ego og ikke om at lave en god sang. Vi prøvede mere bare på at tilfredsstille os selv og fokusere på melodier. Jeg nyder virkeligt at skrive ud fra et melodisk standpunkt i modsætning til noget mere rytmisk, cut up, heavy metal. Den slag musik elsker jeg også men jeg synes at en af de ting vi er gode, en ting vi alle kan lide er det melodiske element. Og når vi spiller sammen på den måde så det det bedste ud af os alle. Ved at bandet har arbejdet sammen i de sidste 7 år, 5 år med mig kommer man til et punkt hvor man bliver bedre til relatere til hinanden og hvis du kigger på hver især i bandet så kan vi alle lide melodier. Vi kan alle også godt lide metal og alt de tunge men melodien er fællespunktet. Det er den skriveproces der gør os alle glade. Og også det at give Chad et chance til virkeligt at synge.

Clone: det må vel også siges at være den største forskel mellem den nye og den foregående plade at der var mere balance mellem det melodiske og det tunge.

Ryan: Bestemt. De burde arbejde sammen, de burde ikke føles adskilt på nogen måde. Og det skal helt ikke føles som om at det noget vi skal gøre. ”her kommer den tunge det, så den melodiske del.” Og selvfølge skal man også lige tænke på at alt er jo blevet prøvet. Alle de sangarrangementer er blevet lavet før så hvis man hævder at man bringer noget helt nyt og fantastisk til musikkens verden er lige at overdrive. Men samtidigt så har vi det meget godt sammen og denne her plade var meget skæg at lave selvom vi var presset rent tidsmæssigt. Det havde også sin gode side for enten fokusere du eller også knækker du. Og vi fokuseret bestemt mere på hvad der var vigtigt på grund af de pres. Det er blevet bevist før, hvis vi lige pludselig står i den situation og bandet så fokusere på den samme ting så klare vi det, rigtigt godt faktisk. Og det under de værste omstændigheder. Det hænger en del sammen med al den tid vi har spillet sammen og også al den tid vi har spillet, helt overordnet set. Vi har alle spillet i mindst 20 år.

Clone: lige til sidst, hvordan var det at arbejde sammen David Bottril.
Ryan: (med det samme) Fantastisk.

Clone : er han lige så god som folk...

Ryan : Ja.

Clone : hehehe okay. Det var sådan det jeg ville høre.

Ryan : han er alt det og lidt mere, som en prodcucer og som et menneske.

Clone : tak skal du have. -phil

















Kom med dine kommentar i vores FORUM