clonetalk - necrophagist

Læs vores anmeldelse af "Onset of Putrefaction" HER !!!

Læs vores anmeldelse af "Epitaph" HER !!!

Necrophagist vil frem i verden! Ikke alene brød bandet igennem sidste år med det nye album “Epitaph”, men nu har disse über-tekniske tyske death metal maniacs også genudgivet det i forvejen lækre 1999 album ”Onset of Putrefaction” i en remastered version med ekstranumre. Det var derfor oplagt at få et interview i stand med fænomenet Necrophagist, og undertegnede startede med at fortælle mit ’interview-offer’, Necrophagists 2. guitarist Christian Muenzner, at Clonemetals brugere rent faktisk kårede ”Epitaph” til den 13. bedste album i 2004.


Christian : ’Tak for det! Der er fedt at høre’ 


På ”Onset of Putrefaction” er det oprindelige programmerede trommespor med stort held blevet opdateret af Necrophagists 1. guitarist Muhammed Suicmez i samarbejde med bandets producer Christoph Brandes. Jeg undrede mig dog over, hvorfor bandets talentfulde nye trommeslager Hannes Grossman ikke havde genindspillet trommerne på normal vis? 


Christian : ’Grunden til at Hannes ikke genindspillede trommerne på ”Onset of Putrefaction” var, at han først kom med i bandet kort tid inden ”Epitaph” blev indspillet, og han havde travlt nok med at lære og indspille de nye numre. Så startede han i skole igen, og der var absolut ikke tid for ham til at lære og indspille trommerne til ”Onset of Putrefaction”, da vores pladeselskab havde sat en deadline, og da det er jo ikke just er noget man lige klarer over en weekend. I stedet blev der lavet samples af alle lydene fra hele Hannes trommesæt, og disse samples blev så bare benyttet som råmateriale i det trommeprogram Muhammed programmerede for 5 år siden.’


Apropos Muhammed Suicmez, så indspillede han på imponerende vis selv alle de andre instrumenterne på den oprindelige version af ”Onset of Putrefaction”, så i teorien kunne Muhammed jo bare have indspillet hele ”Epitaph” på egen hånd. Jeg var derfor nysgerrig for at vide, om grunden til at Necrophagist nu er blevet et mere regulært band er begrundet i et ønske om at kunne komme på tour?


Christian : ’For det første har Necrophagist altid været et regulært band og ikke et enmandsprojekt. Necrophagist spillede altså også live FØR den 1. version af ”Onset of Putrefaction” udkom. Det var bare rent uheld, at den tidligere bassist og trommeslager begge klokkede i det under indspilningerne af ”Onset of Putrefaction”, og tvang Necrophagist til pludseligt at blive et enmandsprojekt. Igen var der en deadline for albummets færdiggørelse, så der var ikke andet at gøre end for Muhammed at indspille det hele selv. Selvfølgelig kunne han også have indspillet hele ”Epitaph” selv, men som jeg sagde, så har det hele tiden været meningen at Necrophagist skulle være et regulært band med 2 guitarister, en ægte trommeslager og en bassist, så hvorfor ikke også indspille ”Epitaph” på den måde?’


Herefter spurgte jeg hvordan arbejdsprocessen i forbindelse med ”Epitaph” havde været; om Muhammed Suicmez havde stået for det meste, eller om de andre bandmedlemmer have noget at skulle have sagt?


Christian : ’Muhammed skrev det meste af musikken, men det var mest fordi 90 % af materialet allerede var komponeret før den nye line-up var på plads. Jeg nåede kun at stå for riffs på den 1. halvdel af “Symbiotic in Theory” og nogle få bas-passager. Vi vil bestemt komponere mere som et band i fremtiden, men det er dog stadig svært for mig, da Muhammed har fremavlet en meget personlig stil mht. riffs, og det er ikke let for mig at komme op med riffs af den samme kvalitet i denne stil, men jeg håber at kunne bidrage mere på det næste album engang ude i fremtiden, og det samme tror jeg vil være tilfældet med Hannes Grossman og Stefan Fimmers, som begge er fantastiske musikere.’


Necrophagist virker som et ret skizofrent band, der blander ekstremt teknisk death metal med neo-klassiske soli i bedste Yngwie Malmsteen/Marty Friedman stil, samtidig med at bandet bruger inspiration og temaer fra regulær klassisk musik. Jeg bad Christian uddybe lidt. 


Christian : ‘Hmm, jeg vil ikke kalde det skizofrent. Jeg mener, guitarsoloer har jo altid været en integral del af metal, også indenfor ekstrem death metal. Vores riffs er inspirerede af gamle death metal bands som Deicide, Morbid Angel, Suffocation, tidlig Entombed etc., men udviklet til vores egen originale stil gennem årerne. Mht. soloer er både Muhammed og jeg bestemt inspirerede af Malmsteen. Muhammed foretrækker Malmsteens ”The Seventh Sign”, mens jeg blev overbevist da jeg i sin tid hørte mandens ”Fire and Ice” album for første gang. Udover Yngwie Malmsteen er der nogle andre guitarister og albums som vi får inspiration fra mht. soloer, f.eks. Andy LaRocque på Deaths ”Individual Thought Patterns”, Bill Steer på Carcass’ ”Heartwork” og Marty Friedman på Megadeths ”Rust in Peace”. Alle sammen guitarister som tilfører musikken noget med deres leads i stedet for bare at blære sig. Jeg synes ikke vi tilhører ’guitarhelte-genren’, da vores soloer er til for at tilføre musikken melodi og atmosfære, og hvis vi spiller hurtigt, så er det kun for at øge intensiteten i musikken og tage nummeret til et klimaks. Mht. referencerne til klassisk musik, så er det kun 2 steder på ”Epitaph”, at vi planker temaer direkte fra Beethoven og Prokofiev, og det er ikke engang i soloerne. Grunden til at soloerne måske lyder lidt inspirerede af klassisk musik er sikkert bare fordi vi bruger disse neo-klassisk lydende skalaer og akkordprogressioner.’


Herefter ville jeg gerne vide, om der er en grænse for hvor tekniske Necrophagist kan blive, eller om de i fremtiden vil gå i en lidt anden retning rent musikalsk? 


Christian : ‘Sådan har jeg aldrig set på det, altså at det skulle være et mål i sig selv for os at blive så tekniske som muligt; det er mere noget for bands som Watchtower og Theory in Practice. Jeg synes ofte vi bliver misforstået; vi fokuserer først og fremmest på kompositionen i sig selv og ikke på at blære os, hverken hvad angår riffs eller soloer. Hvis vi ville kunne vi bare fræse derudaf og bruge tonsvis af mærkelige taktarter og komplekse harmonier hele tiden, men det er ikke hvad Necrophagist går ud på. Det handler om at lave seje, skumle riffs som folk genkender, at opbygge en atmosfære og derved bevæge lytteren. Når vi til tider spiller teknisk, er det kun for at bidrage positivt til et nummer, f.eks. for at lede fra én passage til en anden på en intelligent måde. Det er ikke for at kunne sige: ’Hey, vi kan spille 15 toner i sekundet, og vores trommeslager er den hurtigste i verden’, for musik er ikke sport. Vi regner med at fortsætte stilen fra ”Epitaph” på et kommende album, men selvfølgelig vil vi ikke kopierer os selv, men forsøge at komme op med nogle nye ideer, fede melodier og numre der rammer lytteren hårdt.’

Necrophagist skal turnere i Europa med kongerne i Morbid Angel, så jeg spurgte afslutningsvis om hvordan den tour var kommet i stand, og hvordan det føles at skulle dele scene med et af scenens helt store kanoner?

Christian : ‘Touren kom i stand via vores management, og selvfølgelig føles det fedt at skulle turnere med Morbid Angel, som vi har set op til da vi var yngre, og som måske er tidens største death metal band. Det er en stor chance for os at komme på vores 1. længere tour, for vi har som sagt kun spillet lidt med en anden besætning tidligere; f.eks. spillede jeg 11 shows med Necrophagist i 2003, men det var med en anden bassist og en anden trommeslager, og vi spillede kun materiale fra ”Onset of Putrefaction”, så det hér er faktisk næsten som en ny situation for os. Faktisk har jeg ikke spillet live i 1½ år, og det er en stor tour sådan lige at blive kastet ud i, men det bekymrer mig ikke. Vi er alle ret erfarne live-musikere, da vi alle tidligere har spillet med i tonsvis af bands, selvom Necrophagists materiale dog er en helt del sværere at spille, men vi vil give os 500 % til alle koncerterne. Vi har også fået en lille koncertrække med Nile og Dying Fetus op at stå, hvor vi spiller 10 shows i UK umiddelbart inden Morbid Angel touren. Det ser vi frem til!’

Og det kan man jo ikke fortænke dem i! Det var hvad Christian havde på hjertet i denne omgang, og hvis man kunne lide ”Epitaph”, er det bare med at få fingrene i genudgivelsen af ”Onset of Putrefaction” for den er mindst ligeså fed! Og en lille Morbid Angel/Necrophagist koncert i København er vel heller ikke af vejen? -byrial






Kom med dine kommentar i vores FORUM