Interview : Nile |
|
Det er en særdeles veloplagt Karl
Sanders Clonemetal.dk får i røret denne lørdag middag. Nile
frontmanden har netop taget hul på 2. dagen i den 4 dags interview
maraton, som er en del af bandets promotionarbejde forud for
udgivelsen af albummet "Ithyphallic" som udkommer den 23.07. Clone : Vi går på. Start med kort at fortælle, hvad jeres mange fans verden over kan forvente, når det nye Nile album "Ithyphallic" rammer den lokale CD dealer? Nile : Yeah, folk kan forvente en stærk, brutal og nådeløs omgang 'ithypallic' death metal. Vi snakker ikke om nogen revolution af udtryk eller 'feeling', men om et massivt album vi er allerhelvedes stolt over at kunne præsentere for vores fans. Clone : Sådan! Forud for denne nye udgivelse har I valgt af skifte pladeselskab fra Relapse til Nuclear Blast. Fortæl lidt omkring processen frem mod den beslutning, var det et lidt let valg og var der mange selskaber med i opløbet? Nile : Ja og ... ja. Disse tyske støvletrampere var nogle af de allerførste vi havde kontakt til, efter at kontrakten med Relapse Records var afsluttet. De var så overbevisende og professionelle, at vi hele vejen igennem egentligt var rimeligt overbeviste om, at det sgu ville ende med den tyske model. Selvfølgeligt var der en masse andre selskaber indover, men det var Nuclear Blast folkene som kunne kigge os klarest i øjnene og som kunne levere sandheden, som vi gerne ville høre den. Clone : Nu er Relapse så fortid for Nile, med hvilken følelse ser du tilbage på tiden på Relapse Records ? Nile : Med stolthed selvfølgeligt. Tiden på Relapse var fantastisk for os, selskabet tog os ind som demo band og bragte vores navn på et niveau, hvor vi kunne nå hele planeten med vores musik. Så vi har ikke noget som helst at være utilfredse med i forhold til Relapse. Men det har da stået klart længe, at tiden var ved at være moden til at vi skulle videre og jeg er helt overbevist om, at Nuclear Blast vil give os mindst et par løft yderligere. Clone : Hvad er så dit indtryk indtil videre med tyskernes arbejde omkring indspilningerne og udgivelsen. Nile : De sparker noget seriøst røv med de der store militærstøvler, ingen tvivl om det ... hehe. Alt er bare større og mere seriøst nu, det er helt klart for os at vi er kommet i en helt anden liga nu. Clone : Hvis vi vender lidt tilbage til selve musikken, så fortæl os lidt om hvordan I udvælger et åbningsnummer til et album, hvilke egenskaber skal et nummer have for at kunne åbne et Nile album ? Nile : Jamen det skal være et nummer som er stort, som på en eller anden facon er både knusende og storladent. Nummeret skal have noget monumentalt over sig, det bedste eksempel på et perfekt åbningsnummer syntes jeg er "The Blessed Dead" fra "In Their Darkened Shrines" albummet. Det nummer har vi også brugt de sidste år som åbneren til vores koncerter, hvilket har fungeret lige nøjagtigt som vi gerne vil have det. Clone : Har I ikke siden hen været fristet til at lave et nummer som ligger sig tæt op af "The Blessed Dead" som ny åbning ? Nile : Fandme nej, det nummer har vi jo sikret os én gang. Jeg syntes faktisk at åbningsnumrene på vores seneste albums ligger langt fra hinanden, til trods for at de alle indeholder de elementer jeg beskrev før. Jeg må også lige fortælle at vores trommeslager George ikke er den store fan af vores nye åbningsnummer "What Can Be Safely Written" ... hehe. Med hentydning til titlen brokker han sig konstant over at nummeret er alt andet end sikkert at spille, det er lykkedes os at få så mange temposkift lagt ind i det nummer, at han er totalt udmattet når vi er kommet igennem den i øvelokalet eller studiet. Men vi er jo også kendte for at slide vores trommeslagere op ret hurtigt ... haha. Clone : Fortæl os lidt omkring hvordan et typisk Nile nummer bliver til ? Nile : Vi er tre mand på jobbet som det ser ud nu. Et typisk nummer starter med at enten Dallas eller jeg kommer op med nogle ideer, som vi laver noget demo materiale ud af. Demoen smider vi efterfølgende efter George, som så sætter trommedelene på nummeret. Det er selvfølgeligt lidt af en udfordring at George er bosiddende i Grækenland, men det fungere faktisk rigtigt godt, han kommer til USA når vi skal forberede tours og indspilninger selvfølgeligt. Vi tre har et formidabelt samarbejde, som udover at være pisse sjovt også er fyldt med en masse tillid og ikke mindst indbyrdes forståelse. Jeg får tit fornemmelsen af at vi i disse år høster en masse positiv energi ind igen, efter at vi i lange periode har måtte slås med uro og misforståelser internt i bandet. Clone : Er numrene på "Ithyphallic" knyttet sammen i en eller anden form for koncept ud over selvfølgeligt universet med den ægyptiske historie og mytologi ? Nile : Nej, vi har aldrig lavet et koncept album på den måde. Det tætteste vi kommer på er de fire afsluttende numre på "In Their Darkened Shrines" som tilsammen udgår en helhed. Jeg vil ikke afvise at vi engang i fremtiden kunne finde på at lave et konceptalbum, hvis den rigtige ide opstod til lejligheden. Clone : Under min forberedelse til denne snak fandt jeg nogle ældre interviews fra omkring udgivelsen af "Black Seeds Of Vengence" albummet, i disse interview beskriver I indspilningerne af netop det album som lidt af en prøvelse med en masse stress og uro i bandet. Hvornår ser du den tid nu, når du tænker tilbage? Nile : Det var sgu lidt af et helvede. Så absolut den værste tid i Niles historie. Vi mistede vores trommeslager lige pludseligt og måtte starte alting forfra. Chief Spires; vores bassist mødte nærmest helt uforberedt op i studiet, dette er en historie ikke mange kender, men det endte med at Dallas og jeg måtte indspille stort set al bassen selv. Så ja det var en meget stressfyldt periode. Clone : Alligevel vil mange udråbe netop det album som jeres absolutte hovedværk. Nile : Lige nøjagtigt, man kan vel sige at man skal sgu teste sit metal i helvedes flammer før det ryger til udgivelse ... hahaha ... Det var et helvede ja, men det virkede sgu meget godt. Clone : Ja, nu vi snakker om helvede, så skal Nile ud sammen med den store Ozzfest karavane i USA denne sommer. Hvilke forventninger har I egentligt til den oplevelse? Nile : Åh ja, en masse hovedpine tror jeg mest på. Vi har lige fået at vide at der vil være ca. fem minutter til skift mellem bandene, så lige nu tror jeg det ender i masser af hovedpine. Vi har tyve minutter til vores set og vi skal spille meget tidligt på dagen, så det kan blive lidt af en udfordring, men heldigvis skal vi spille en masse 'off-dates' ved siden af Ozzfest, hvilket vi glæder os vildt til. Clone : Vil I så igen bruge "The Blessed Dead" som åbner af settet på Ozzfest ? Nile : Nja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror sgu måske vi ender med at fyre "Cast Down The Heretic" af først, for ligesom at få sat gang i sagerne med mest mulig brutalitet og energi. Clone : Relapse Records udsender denne sommer en Best-Of kompilation med titlen "Legacy of the Catacombs", hvor meget har I haft med denne udgivelse at gøre. Nile : Så absolut intet. Vi fik en e-mail hvor de fortalte om udgivelsen. Clone : Okay, men I promotion materialet til "Legacy of the Catacombs" står der ellers noget med at udgivelsen indeholder bandets egne favoritter !? Nile : Jojo, men Relapse skrev bare i e-mailen; at i og med at disse numre indgår eller har indgået i vores livesets, så må de jo høre til vores egne udvalgte ... sgu lidt noget mærkeligt noget ... Clone : Syntes du der er numre på "Legacy of the Catacombs" som ikke hører hjemme på en Nile Best-Of ? Nile : Det har jeg sgu ingen holdning til, de er da alle fede Nile numre selvfølgeligt, men om tracklisten lige er som vi ville have sammensat den tvivler jeg meget på. I øvrigt må Relapse ifølge vores gamle kontrakt genudgive det materiale vi har udgivet på dem, så mange gang de har lyst til, så der dukke nok flere Nile "Best-Of" albums op de næste år på Relapse Records ... hehe ... ren cash-in ... ren cash-in siger jeg dig. Clone : Haha ... okay .... Som afslutning på vores lille snak vil jeg gerne høre om der lagt planer for en Europa-tour efter touren med Ozzfest ? Nile : Jeps, i hvert fald er det sikkert at vi til efteråret skal på tour i Europa med Six Feet Under. Om vi kommer til Danmark i den omgang aner jeg ikke endnu, men det håber vi da bestemt. Det gør vi så sandelig også. Vores anmelder-sektion her på Clonemetal.dk arbejder i øjeblikket på en anmeldelse af "Ithyphallic", indtil da kan du selv lytte til numre fra albummet på e-cardet HER.
-and |