Pig Destroyer kendetegnes oftest ved morderisk præcision og kortvarige udladninger, når det kommer til sangskrivningen af de mange dødbringende hymner, og man kunne nu heller ikke beskylde skrige/brølebassen, J.R. Hayes, for andet end at gå lige til sagen, da Clonemetal fik slået kløerne i ham med henblik på en lille sludder om hvilke begivenheder, der har optaget dem siden udgivelsen af sidste års uforbeholdne og alt andet end beskedne mesterværk, ”Terrifyer”.

”Vi er egentlig bare fortsat med det sædvanlige, du ved – drukket, skrevet thrash-sange og spillet et show eller to. Sidste år tog vi til Japan sammen med Napalm Death, hvilket var en stor ære og en fed tid”.

Ingen slinger i valsen, ren rock & roll, men heller ikke når det kommer til den mere alvorlige side af deres dagsorden, nemlig Hayes’ egen lyrik, er man meget for at lukke helt op for sluserne, selvom der spørges til forekomsten af enten en rød tråd eller overordnet historie gennem de små historier spredt ud over hele albummet.

”Måske er der lidt af hvert, faktisk. Det er en samling mørke, diffuse billeder dynget sammen oven i hinanden, men på samme tid er der nogle fælles temaer, som gennemstrømmer det hele – fortrydelse, bitterhed, tab og galskab”.

Selve ”Terrifyer” cd’en akkompagneres jo af en fremragende audio-dvd med det dvælende, sludgy nummer, ”Natasha”, men denne skal ikke blot ses som en lille bonus til selve albummet, og J.R. uddyber…

”Personlig kan jeg ikke længere forestille mig de to ting adskilt fra hinanden på nuværende tidspunkt. Jeg synes, at de komplimenterer hinanden ret godt, og siden vi skrev dem begge på samme tid, tror jeg bare, at det er sådan, som det skal være. De vil altid blive udsendt samlet fremover, hvis det skal stå til mig, hvad den sag angår”. J.R. afslører, at selve konceptet omkring at mixe nummeret i surround primært udsprang fra guitaristen Scott Hulls evige søgen efter nye udfordringer, men hvad selve formatet angår, tror han dog næppe, at det helt kommer til at skubbe den velkendte stereoopsætning helt ud i kulden. ”Surround lyd bliver nok mere almindeligt med tiden, men jeg kan ikke forestille mig, at det vil erstatte stereo helt. Det bliver nok nærmere som den måde, hvorpå cd’er og vinyl er i forhold til hinanden nu, hvis du forstår, hvad jeg mener? Verden har plads nok til dem begge”.

Næsten ethvert omdrejningspunkt i Pig Destroyer forskruede, lille univers er råt og glædesløst, så hans umiddelbare opremsning af inspirationskilder gennem årene kommer sådan set heller ikke som den store overraskelse… 

”Musikalsk vil jeg sige Slayer, Dark Angel, Melvins, gammel Corrosion of Conformity, Voivod, SWANS, Napalm Death…og jeg kunne blive ved i timevis. Hvad inspiration fra ikke-musikalske kilder angår, er det straks et sværere spørgsmål, men til en start kan jeg nævne David Lynch, William Burroughs, Dennis Cooper, David Cronenberg og Bill Hicks”.

Til slut må jeg lige høre, om gutterne efter at være blevet valgt af Revolver Magazine som et ud af ti bands, der bedst repræsenterer ”The Future of American Metal”, har hørt noget lort eller spydige kommentarer i krogene om ikke at være undergrundsorienterede nok længere. Eller måske har den slags slet ikke materialiseret sig endnu?

”Hvis der har været noget i den stil, har jeg i hvert fald ikke oplevet det. Jeg synes, at det var en masse fantastiske bands på den liste og var smigret over at blive talt iblandt dem. For længe, læge siden lærte jeg, at der alligevel ikke findes nogen måde at gøre alle og enhver glade på, så man bliver nødt til bare at være sig selv og så lade musikken snakke”.

Vise ord, især i Pig Destroyers tilfælde, for når de snakker, så kan man sgu heller ikke andet end at lytte. J.R. siger skål og takker af. Less talking, more grinding!. -guldmann






Kom med dine kommentar i vores FORUM