SJeg sidder på taget af et kollegie i København en solskinsdag med guitarist Mikkel Vadstrup, der sammen med bassist Jeppe Skouv, guitarist Simon Vadstrup, trommeslager Rasmus Sejersen og vokalist Martin Nielskov udgør det energiske hardcore band The Psyke Project. Det startede som et rockband, der spillede de klassiske Nirvana-covernumre. Men med Martins ankomst i 2000, gik de nordsjællandske drenge gradvist over til den hardcore stil, som de spiller i dag. 

Efter demoerne "Everything's fine" og "You're so beautiful", indspillede de "Samara" i 2003 i Antfarm studiet med Tue Madsen bag knapperne. Dette album har de turneret med siden og i år har det næsten været muligt at opleve bandet spille live de fleste måneder et eller andet sted i Storkøbenhavn og omegn. Amerikanske Zao er ofte blevet nævnt som inspirationskilde og da interviewet fandt sted, var supporttjansen for det kristne hardcore band på Stengade ikke langt ude i fremtiden. Der er dog ikke specielt større nervøsitet af den grund.

"Det betyder jo noget for os, hvad de eventuelt synes om det, vi render rundt og laver. Det kan man godt være nervøs over, fordi man altid har haft dem som forbilleder. Men ellers føler jeg ikke den store ærefrygt. Det er nogen sindssygt gode sangskrivere og de har startet en stil for sig selv, men derudover er det bare normale gutter sikkert. Som bare hænger ud. Det går jeg da stærkt ud fra." 

Senere i efteråret drager Retaliation Tour ud i det danske land med forskellige metal-relaterede bands fordelt rundt omkring på spillesteder. Nogle af de deltagende bands er større end The Psyke Project og vil efter Mikkels bedømmelse nok trække størstedelen af det fremmødte publikum.

"Jeg ved ikke helt om det publikum, der er tiltrukket af headlinerbands også er til vores stil. For vores musik er nok lidt mere utilgængeligt. Det kommer an på så meget. Vores musik kan fremstå lidt mere nørdet og støjende. Det er det jeg mener med utilgængeligt. Så vil vi bare forsøge at koge godt op under publikum inden. Det er planen i hvert fald. Det bliver spændende at prøve det at komme rundt med tourbus. Det er lidt af en drengedrøm."

Trods usikkerheden omkring modtagelsen af bandet på denne tour, hvor de spiller steder,de ikke har spillet før, er nervøsiteten igen dog til at overskue. Faktisk føles det bedre at være bandet med de mindre bogstaver.

"Jeg har oplevet at stå på en plakat, hvor vi var med størst typer og øverst og pludselig står man i en situation, at det kan man ikke være bekendt over for de andre. De har ligeså meget ret til at stå der. Det kan godt skabe en slags dårlig samvittighed, sådan som vi oplevede det. Samtidig kan man godt føle, at man skal bevise, at man har retten til at stå oppe på den øverste piedestal. De gange jeg har prøvet det der, har jeg faktisk været mere nervøs, end når vi var opvarmning. Når man er opvarmning, så går man bare ud og trykker den af, for man har normalt meget at vinde og ikke så meget at tabe. Så går man bare ud og giver den gas."

Bandet er selvsagt meget glad for at komme ud og spille live. Mikkel mener, at det er fordi, der kan opstå en speciel stemning og det er muligt at opleve en slags trance, når alt går op i en højere enhed.

"Det er helt sikkert at komme ud og blive opslugt af stemningen. Og hvis man selv synes, man har lavet nogle gode sange, så at blive opslugt af dem og prøve at give oplevelsen videre til publikum. Det er helt sikkert det sus ved at stå og blive taget af stemningen. Det er også det, vi prøver at skrive sangene til. Simpelthen at vi bliver fanget af en eller anden stemning i sangen. Så det bliver en federe oplevelse at komme ud og spille. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Man kommer ind i en eller anden trance, hvis publikums reaktioner og det nummer man står og spiller, går op i en højere enhed. Det er ligesom det, vi søger efter. Det er det, der gør det fedt. 

Personlig føler jeg, at sidste gang (28.08.04 på Kraftværket i Valby - Ditte P) vi var ude og spille, der havde jeg det der kick. Vi havde nogle nye sange med, som tændte mig meget og så var det det hele. Det lille rum. Folk tændte af og den stemning der var der, gav mig ligesom det der kick. Det tror jeg, der er en del der kan nikke genkendende til."

Han er dog samtidig bevidst om faren for overeksponering, der kan ligge og lure i forbindelse med de mange koncerter. 

"Vi har lagt mærke til nogle reaktioner, hvor folk har sagt, at det var nok eller for meget. Det er også noget vi har overvejet, om det bliver for meget. Så det er helt sikkert noget, der kan bekymre os nogen gange. Det får sikkert også nogle konsekvenser for os på et tidspunkt, at vi bare lader være med at tage ud og spille så meget. I hvert fald i træk. Så vi ikke spiller tre gange på to måneder det samme sted. (griner) Så er det ikke så fedt længere." 

Publikum har haft muligheden for at høre nogle af de nye numre live, som bandet går og pusler med og responsen har været positiv. Mikkel er glad for de rosende ord, da det betyder meget, hvad folk mener om det og det er nærmest er en sten, der falder fra hjertet. Om de nye numre fortæller han: 

"De gamle numre er ret kaotisk opbyggede med en masse stykker, der er sat sammen i ét nummer. Nu vil jeg jo ikke sidde og disse os selv. Men nogen af sangene kan måske fremstå lidt kønsløse, fordi det er en masse toner, der bliver liret af, som ikke skaber en form for stemning. I det nye har vi forsøgt virkelig at få en sammenhæng, en mørk lyd ud af numrene. Men stadigvæk at bruge akkorder til at opnå det formål, altså flerstemmige ting på guitarerne. Ikke så melodiske skift, men flere akkorder der er skilt ud på instrumenterne. Vi har samtidig forsøgt at bibeholde meget af det mere tunge chok-a-chok der. Det er ret fedt. Det kan hurtigt blive meget kaotisk at lytte til mange akkorder, der bliver spillet i hurtigt tempo. Vi har også forsøgt med de nye numre at riff'ne på en eller anden måde spiller sammen i samme sang, så de ikke bare er en masse riff. Så de har et formål. Det er rimelig svært at forklare.

Angående teksterne, så taler vi om dem alle sammen. Diskuterer lidt, hvordan de skal hænge sammen med sangen som sådan. Men derudover er det helt klart Martin, der skriver dem. Så fortæller han lidt om hvad det handler om og så diskuterer vi lidt. Og nogle gange kommer vi med ændringsforslag og så tænker han over det o.s.v. Det er lidt ping pong. Der er ikke et overordnet gennemgående tema såsom kærestesorger. Jeg tror mere, han prøver at få det til at hænge sammen stemningsmæssigt med lyrikken."

De seneste år er der kommet mere fokus på den danske hardcore scene. Fredericia Hardcore Festival - der indtil videre har fundet sted tre år i træk - er blot ét eksempel på, hvordan opmærksomheden i stigende grad er rettet mod genren og den spirende undergrund herhjemme. 

"Den er helt klart voksende. Der kommer mange til. Jeg ved bare oppe i Helsinge hvor vi øver, som er en forholdsvis lille by, der er allerede fem-seks hardcore bands. Man må sige, der sker virkelig noget på scenen. Der er også mange fede bands, der kommer frem. eXcms nye er fandme cool. For det første har de en fed lyd på sangene. Og jeg synes også, at de har homogene numre. De hænger godt sammen. God sangskrivning. Det falder jeg tit for. At der ikke er for meget spredt fægtning"

The Psyke Project bliver gerne betragtet som et hardcore band herhjemme. Måske mere som følge af musikken og generel DIY-indstilling og mindre pga. politisk stillingtagen. 

"Vi har ikke fuldstændig frasagt at lave politiske sange. Der er nogle af vores sange, der har politiske emner. Det er ikke et hverken-eller for os. Det er mere, hvad der falder os ind at skrive om. Men det er rigtig, at den klassiske opfattelse eller old school hardcore var meget politisk. På den måde så er der mange nye hardcore-bands, der ligesom springer over det der. Der er dog en del, der stadig er politiske. Der er også kommet kristent hardcore. Et emne eller livsstil man er tro imod. Men det er ikke sådan, at vi bekender os til en bestemt ting. 

Man kan også spørge, om de bands der ikke har politiske emner, så er hardcore i den forstand. For at jeg vil kalde det rigtig hardcore, så skulle det være politisk, punket og meget fremadrettet. Det er nok også derfor, folk er begyndt at dele genrerne op i flere underinddelinger, f.eks. metalcore. Det er jo noget anderledes end hardcore som sådan, for det er ikke specielt politisk, og så er det rent musikalsk inspireret af meget groove fra trash metal og endda også nu-metal af og til. Det der groove. Kan godt være der er nogen, der ikke vil være enig med mig der. Det er nok meget svært at definere et band ud fra teksterne i hvert fald. Det er nok mere musikken i helheden man kan definere et band ud fra.

Det er også det med at forsøge at udviske grænserne. At der er nogen, der er finere og bedre end andre. Og at man skal forsøge at gøre noget for hinanden og for scenen. Det er det, man prøver på." 

Udover at spille i The Psyke Project, fifler nogle af medlemmerne med andre musikrelaterede emner. Mikkel, Simon og Jeppe er med i et rockband. Det har ligget stille et stykke tid nu, men der bliver stadig skrevet sange til det. Trommeslager Rasmus arbejder på at få gang i booking bureauet, Screaming Therapy, som han har sammen med Lee (der banker trommer i bandet M.C.I.P.). Derudover skal studier og arbejde ligeledes passes. Om at holde venskabet ved lige, siger Mikkel: 

"Det er et svært spørgsmål. Vi skændes f.eks. ikke så meget, så vi bliver trætte af hinanden. Vi taler rimeligt meget om ting. Prøver at få nogle fornuftige diskussioner i gang i stedet for blive sure og gå vores vej, hvis der er noget der ikke fungerer i øvelokalet. På den måde tror jeg, vi ikke bliver så trætte af hinanden. Vi bor også så langt fra hinanden. Så det er svært at ses udover når vi øver eller skal ud og spille. Men det kan da være, at hvis man var på turne i to måneder, at vi ville ryge i totterne på hinanden. Det har man hørt om før."

Drengene har i disse dage travlt med at få flere numre færdige til uge syv, hvor de går i Antfarm Studiet igen med Tue Madsen og indspiller efterfølgeren til "Samara". 

"Afhængig af hvad der sker, så udkommer den sikkert en måned efter, vi har indspillet. Der er mange ting der kan gå galt. F.eks. at man ikke når at få skrevet numre nok. (griner) Den slags detaljer der. Jeg tror, det ender med en ti-elleve stykker. Vi arbejder lidt med at prøve at beslutte, hvad for en slags type numre vi vil lave, før vi laver dem. Så vi ligesom har en idé om, hvordan det kommer til at lyde. 

Vi har valgt Tue Madsen, fordi vi synes, at han er en flink fyr. Og det var hyggeligt at være deroppe. Så er det også den lyd, han har lavet på mange plader. Man kan tit høre, at det er ham, der har lavet det. Det er meget svært at beskrive sådan noget. Jeg kan godt lide den lyd han har." 

Bandet har sjældent et klart defineret mål, de stiler efter, men de har dog gjort sig nogle tanker om ambitioner og drømme angående pladekontrakt og tour-aktivitet i udlandet. 

"Vi vil helt sikkert gerne have en fed pladekontrakt. Jeg ved ikke rigtig. Det skal jo på en eller anden måde være noget, der fungerer for alle parter. Der er jo også mulighed for at udgive tingene selv, så der er mange muligheder, der er åbne. Men ja, det vil jo være dumt at sige andet end man ikke vil det. Det er jo nok alles drøm. At blive hjulpet godt på vej at et pladeselskab."

Det er faktisk først, da vi lavede Samara og efterfølgende at vi begyndte at tænke på virkelig at forsøge at føre det til noget. Vi havde ikke så mange tanker om det op til. Det var bare glæden ved at spille. Det er det selvfølgelig stadigvæk. Nu vil vi også gerne ud og spille meget rundt omkring i Europa. Komme ud og opleve det. Få musikken rundt omkring. Prøve det af selvom det er meget hårdt. Vi har talt med folk, der har prøvet det før og det er ikke noget, der kan løbe rundt på den måde. Det er udelukkende spilleglæde. Prøve det med at tage rundt og spille. Det er vores hovedambition. Forsøge at få et navn. Jeg tror også, at det er svært nok i sig selv. Så kan man være heldig at stige i graderne om man så må sige." 

Med disse ord siger Mikkel tak for interviewet og vi kravler ned fra taget. 

Næste gang de kan fanges live, er til HC32 Hardcore festival i Helsinge, der løber af stablen lørdag 16.10.04 med i alt syv bands til billige penge. -ditte p









Kom med dine kommentar i vores FORUM