clonetalk - raunchy

Læs vores anmeldelse af "Confusion Bay" HER !!!

Køb hos CDON nu !!!

Jesper Kvist fra Raunchy lægger ud med at fortælle at det færdig album har ligget i snart 6 måneder siden færdiggørelsen, så bandet er selvfølgeligt vilde med at få sagen på gaden den 09.02.04 igennem Drug(s)/Target herhjemme og Nuclear Blast internationalt. Jesper fortæller at bandet har forlænget kontrakten med Nuclear Blast så Raunchy også i fremtiden vil udkomme igennem selskabet. Den option som gør at "Confusion Bay" udkommer herhjemme igennem Drug(s) vil ikke være aktuel på de kommende udpil. Det faktum at Raunchy er under Nuclear Blasts vinger har givet langt større muligheder i forhold til promotion, indspilninger og touraktiviteter. 

I forbindelse med at "Confusion Bay" skulle masteres valgte man at sende materialet til Digitalfabriken i Sverige, da bandet følte at man var ved at løbe lidt tør for inspiration og muligheder. Så albummet blev masteret af Daniel Fossum og resultatet fikv lige nøjagtigt den kant som Raunchy havde ønsket sig.

Der arbejdes iøjeblikket på en video til nummeret "Watch Out". En 100 % animeret video som Anders Morgenthaler står bag, Raunchy regner med at kunne præsentere videoen til deres Releaseparty den 06.02 i Krudttønden i København. I forhold til videoen har Jesper og resten af drengene endnu ikke set resultatet. Igennem nogle møder med Morgenthaler har bandet på forhånd givet deres visioner og ideer bag sangen "Watch Out" og derfra har Raunchy ikke været involveret i processen, så bandet er naturligt nok også spændte på resultatet.

Jeg spørger Jesper om bandets medlemmer er klar til at smide alt havd de har i hænderne hvis nu det helt store break skulle vise sig her efter releasen på "Confusion Bay". Det mener han med 100% sikkerhed at drengene er, også selvom flere af medlemmerne er studerende, så er Raunchy klar til at erobrer den store scenen. "Den store scene" har forsangeren Lars Vognstrup iøvrigt været aktiv på, da han har turneret verden rundt som backing sanger for Pop-duoen Junior Senior. Jesper fortæller at Vognstrups arbejde for Junior Senior på ingen måde har været i vejen for hans aktiviteter i Raunchy.

En af grunden til at "Confusion Bay" fremstår som et langt mere fokuseret album hørt i forhold til "Velvet Noise" er det faktum at hele Raunchy idag er bosat i hovedstaden. Tidligere har bandet været spredt meget og i den tid kunne der nemt gå 3 uger imellem at medlemmerne var samlet i øvelokalet.

Endnu har Raunchy ikke nogle dato'er på kommende koncerter, men arbejdet på en Danmarks turne er begyndt og inden længe håber bandet at kunne offentliggøre deres planer. Jeg spørger om det ikke er på tide at Jesper & Co. får deres debut på Roskilde Festivalen, hvilket Jesper kun kan svare klart ja til. Det har været en drøm for bandet altid at spille på Roskilde og bandet følger sig ihvertfald 100% klar til opgaven, hvis muligheden skulle byde sig. Iøvrigt fortæller Jesper at bandet på ingen måder spilder tiden inden årets koncerter kommer op og stå, da der allerede arbejdes på nyt materiale !!.

Afslutningsvis spørger jeg Jesper efter det Faith No More cover som bandet har indspillet. Han fortæller at meningen oprindeligt var at "From Out Of Nowhere" skulle have været på Drug(s)' skandinaviske udgave af "Confusion Bay", men at Mighty og Nuclear Blast åbenbart ikke helt har kunnet enes på dette punkt, således at "From Out Of Nowhere" nu bliver gemt til en senere compilation udgivelse. -and
















Kom med dine kommentar i vores FORUM