Interview : Raunchy
 Læs også vores anmeldelse af "Wasteland Discotheque" HER

Raunchys nye album ”Wasteland Discotheque” er på gaden og i den forbindelse hookede Clonemetal.dk op med Jesper Tilsted, som gav svar på tiltale.

Clone : Det virker som om at I på ”Wasteland Discotheque” fortsætter udviklingen fra ”Death Pop Romance” imod et mere symfonisk-melodisk udtryk i forhold til forgængerne, ”Velvet Noise” og ”Confusion Bay” der havde et mere futuristisk præg á la S.Y.L. Er det noget I er bevidste om i Raunchy, eller er I totalt uenige i den betragtning?

Raunchy : Nej det er da nok rigtigt – jeg har i hvert fald også selv ret svært ved at følge de referencer til Fear Factory, der næsten altid er i vores anmeldelser. Bortset fra det så er det aldrig noget, vi har taget nogen bevidst beslutning om – vi har altid fokuseret mest på at skrive nogle fede numre og så bekymret os knap så meget om, hvilken stil det var.

Clone : Raunchy har jo før hen været kendt som den store hemmelighed i dansk metal. Hvordan mærker I den fremgang hele DK-scenen har i øjeblikket?

Raunchy : For hver plade vi laver synes jeg, at vi kan mærke, at der kommer mere interesse omkring bandet, hvilket selvfølgelig er fedt. Ellers ved jeg ikke rigtig hvor meget, vi kan mærke det, men man kan jo håbe, at Volbeat-faktoren gør, at der vil blive åbnet lidt mere op for at blive spillet i radioen, men jeg tvivler nu lidt på det. Selv om mange metalfolk helt sikkert synes, at det vi laver er det rene pop, så tror jeg stadig, at det er lidt for hårdt til, at vi kan forvente nogen form for mainstream succes.

Clone : Ser I nogle nye tendenser inden for metal og musik generelt som I får inspiration fra, og hvilke?

Raunchy : Nej egentlig ikke rigtig. Jeg synes det er ret lang tid siden, jeg har hørt en metalplade, som jeg synes var specielt nyskabende eller tilføjede noget nyt til genren. Det eneste jeg kan komme i tanke om er Devin Townsends Ziltiod plade – den synes jeg er vildt original og rigtig fed, selvom det måske mere er selve konceptet end musikken, der er speciel. I forhold til vores nye plade, så synes jeg primært, vi har været inspireret af os selv og har forsøgt at skære ind til benet af de elementer og inspirationskilder, som vi har benyttet på de andre plader. Om det så er en positiv eller en negativ ting, må jo være op til lytteren at bedømme.

Clone : Som anmelder koncentrerer man sig ofte mest om selve musikken. Hvad kan I fortælle noget om tekstuniverset og budskaberne på den nye plade?

Raunchy : Jeg skriver det meste af musikken, og derfor er det også helt klart den del, jeg selv fokuserer mest på. Hvis vokalerne lyder godt, og der er et fedt flow i teksterne, er det fint for mig, men derudover interesserer teksterne mig ikke så meget, og faktisk aner jeg ikke hvad nogen af sangene handler om.

Clone : Den nye plade byder på et cover af Rockwell’s 80-er hit ”Somebody’s Watching Me”. Måske har I skelet til Volbeat’s succes med coveret af ”I Only Wanna Be With You”. Men spørgsmålet er stadig: Hvorfor???

Raunchy : Det var oprindelig meningen, at vi bare ville indspille nummeret som et bonus track til den japanske udgave af pladen. Da det var færdigt, synes vi dog alle sammen, at det var rigtig fedt og passede godt sammen med de andre numre, så derfor besluttede vi os til at tage det med på pladen. Det er jo sjældent at anmeldere bryder sig om covernumre, og jeg kan egentlig for det meste heller ikke selv lide, at der covernumre med på metalplader. Derfor var det selvfølgelig også noget, vi var lidt usikre på, men jeg synes dog selv, at vi er sluppet meget godt fra det, og jeg synes, at nummeret tilføjer noget fedt til pladen, som de andre numre ikke har. Der er jo rigtig mange bands, der laver covernumre, så vi har bestemt ikke gjort det for at efterligne Volbeat – måske lidt mere for at efterligne Disturbed eller Orgy, hvis jeg skal fremhæve nogen.

Clone : Hvor længe fortsætter Raunchy? Så længe det er kunstnerisk spændende og fornyende, eller står I stadig og spiller de gamle klassikere på Langelandsfestivalen i 2035?

Raunchy : Når man har spillet musik i så mange år, som vi efterhånden har uden at tjene noget nævneværdigt ved det, så gør man det jo udelukkende, fordi det er sjovt, og fordi man får nogle fede oplevelser, som man nok ikke ville få ellers. Det har f.eks. været vildt spændende at være i Kina og Rusland. Den dag det ikke er sjovt mere, håber jeg da, at vi stopper, men hvornår det bliver, har jeg ikke noget bud på lige nu – jeg er dog ret sikker på at det bliver inden 2035 he he.

Clone : Lidt om jeres historie. Hvordan finder en håndfuld knægte fra Thisted egentlig ud af, at de skal spille hybridmetal i international klasse?

Raunchy : Som så mange andre metalbands startede vi med at spille Metallica covernumre, da vi gik i folkeskolen. Da vi startede med selv at skrive numre, var vi meget glade for Fear Factory, S.Y.L. og Machine Head, så det påvirkede helt sikkert vores stil i starten. Ellers har vi egentlig aldrig haft nogen planer for bandet udover at lave noget musik, vi selv synes var fedt. At det så i årenes løb har båret en masse spændende ting med sig, er jo bare fedt.

Clone : Hvilken musik lytter I selv til når I slapper af?

Raunchy : Det skifter rigtig meget, men lige nu lytter jeg rigtig meget til de to 30 Seconds to Mars plader, som jeg lige har genopdaget. Jeg synes, de plader er superfede, og de har helt klart også været en inspiration for os. Ellers lytter jeg en del til den nye Meshuggah, Divine Heresy og Sixx AM pladen. Af danske ting synes jeg, at de nye plader fra Anubis Gate og The Arcane Order er rigtig fede.

Clone : Hvilke sange/elementer er I særligt stolte af på ”Wasteland Discotheque”, og hvorfor?

Raunchy : Jeg er selv rigtig glad for alle numrene, så det er lidt svært at vælge, men hvis jeg skal fremhæve noget, så er ’A heavy burden’ en af mine favoritter. Jeg synes, det er et fedt og lidt anderledes nummer, og det er også lidt nostalgisk for os at have Lars Vognstrup med på nummeret, hvilket jeg synes tilføjer noget specielt. Sjovt nok var det også det eneste nummer, som vi overvejede at kassere, inden vi gik i studiet. Af en eller anden grund har de lidt tvivlsomme numre, der bliver lavet i sidste øjeblik det med at blive lidt mere interessante end de andre, når de bliver indspillet. Til sammenligning var det Remembrance og Watch Out, der have den rolle på de forrige to plader. Derudover er jeg rigtig godt tilfreds med både introen og outroen på pladen, som jeg selv synes er ret vellykkede og binder pladen sammen, så det bliver mere en helhed end det var tilfældet med den sidste plade, der måske mere fremstod som ti adskilte numre.

Clone : Hvis I selv kunne vælge frit fra alle hylder af special guests på den næste plade, hvem ville I så vælge?

Raunchy : Tjaa det ville nok været noget i stil med James Hetfield, Devin Townsend og Mike Patton – den plade ville jeg da i hvert fald gerne selv høre.

Clone : Ordet er frit. Hvad vil I gerne sige til Clonemetal’s læsere?

Raunchy : Tjek pladen ud. Vi holder vist stilen så meget, at dem der kunne lide de andre plader stadig kan være med, og dem der synes de andre var noget hø vil sikkert hade os endnu mere.

-simon