clonetalk - sepultura

interview med Igor Cavalera og  (Paulo Jr.)

 

Jeg møder rythmesektionen fra Sepultura en lørdag eftermiddagen inden deres koncert om aften på Train i Aarhus. Ingen af de to veteraner ligefrem stråler af energi, især grydetæsker Igor minder om en mand med tømmermænd. Eller også så er promotion arbejde ikke ligefrem det fedeste i hans liv. 

Imens Paulo, vis engelsk vist ikke rigtigt holder til meget andet end lidt kor i en mikrofon, kaster sig over lidt surfing på en bærbar PC'er begynder Cavalera, at fortælle om Sepulturas månedlange Europa turne. Han berette bl.a om Hatebreed der ikke fik muligheden for at spille de sidste jobs på turneen. Grunden er at Hatebreed og deres pladeselskab Victory ikke havde flere gryn at spytte i turneen. Selvom drengene i Sepultura er store fans af Hatebreeds ekstreme Hardcore, så er det en dyr fornøjelse at få lov til at kværne Europa tyndt sammen med de brasilianske kæmper.

Paulo har nu fundet vej til Clonemetal.dk, som dog ikke er helt så interresant som noget af det "billedmateriale" han ret hurtigt surfer videre til !!. Jeg benytter lejligheden til at spørge om bandet bruger Nettet meget. Når de får muligheden, så går det mest op i at få de seneste brasilianske fodbold resultater hentet svarer Igor. Han fortæller videre at han er ret begejstret for programmer som Napster. I hvert fald så mener Igor at det giver mulighed for at bringer musikken tættere på fansene uden at pladeselskaberne når at ødelægge meningen. Han er sikker på at de rigtige fans nok skal købe skiver, hvis ellers kvaliteten er i orden. Det er ganske tydligt at pladeindustrien stinker en hel del inde i hovedet på Hr. Cavalera.

Jeg prøver at spørge lidt ind til forholdet mellem selskabet Roadrunner og Sepulturas musik. Svaret er at Roadrunner ofte har forsøgt at dreje Sepulturas arbejde i en bestemt retning. En retning som ikke overraskende hænger stærkt sammen med begrebet Nu Metal. En genre som Igor ingen respekt har for, selvom meget af musikken er stærkt inspireret af Sepultura arbejde op igennem 90'erne. Han ser hele denne bølge, som et modefænomen der vil forsvinde hurtigt igen. Tilbage vil kun stå de få stærke navne, som forstå at lave "real" Metal heriblandt er det klart Sepulturas intention at befinde sig også i fremtiden.

Sepultura skulle have spillet sammen med navne som Pantera og Slayer på en stor Europa turne, men på grund af uoverensstemmelserne med Roadrunner har bandet valgt udelukkende at koncentrer sig om at turnere i Sydamerika. Forholdet mellem Roadrunner og Sepultura virker til at være på et nulpunkt. Igor fortæller at bandet i starten af karrieren indgik en meget lang kontrakt, som de snart har opfyldt. Hvor meget Sepultura mangler af kontrakten vil Igor ikke ud med, men han lægger ikke skjul på at Sepultura absolut ikke vil være i stald hos Roadrunner længere end allerhøjest nødvendigt. 

Så Sepultura vil nu spille på hjemmebane, hvilket de også gjorde da albummet "Nation" lige var udkommet. På kæmpe festivalen Rock in Rio spillede de foran 200.000 landsmænd. Et meget stor og vigtig oplevelse for Sepultura. En oplevelse som har givet bandet ny energi til at fortsætte karrieren i en hård branche. 

Tilslut spørger jeg efter hvilke bands som har inspireret Sepultura de seneste år. Igor nævner fortabte Hatebreed og det svenske Hardcore/Punk band Refused. Jeg vil så gerne vide hvorfor Refused altid bliver nævnt når musikere skal udpege kilder til inspiration. Hr. Cavalera mener at det hænger sammen med det svenske bands evne til at producere nye kreative ideer konstant. Et band som som i den grad indkapsler begrebet "Progressivt" i deres musik, hvilket også betyder at man skal være meget inde i den slags musik for at hænge på. Derfor Refuseds store tiltrækningskraft på moderne Metal musikere. -and

Kom med dine kommentar i vores FORUM