Interview : Shinedown

Shinedown fra Florida har med deres Post-grunge/Hardrock efterhånden sikret sig en stærk position i hjemlandet. Bandet har indtil videre solgt hele 6 millioner albums verden over, dog uden helt at have slået igennem her i Danmark endnu. I forbindelse med at Shinedown spillede som opvarmning til Disturbeds seneste koncert i hovedstaden fik Clonemetal.dks Dennis sig en snak med et par af bandmedlemmerne. Tjek Shinedowns Myspace.com site ud HER.

Clone: Lad og gå lige på, og tale om Jeres nyeste plade "The Sound of Madness". Hvordan er den blevet modtaget rundt omkring?

Barry Kerch: Indtil videre, rigtig godt. Det er helt sikkert vores bedste plade indtil nu. Ingen tvivl. Så ja, der er blevet taget godt imod den. Og altså, vi er også begyndt at se en stor forandring i vores publikum. Før var det måske kun folk mellem 18-40, der kom til vores shows, hvor mange i vores publikum nu både er yngre og ældre end det. Og mange flere kvinder, hvilket jo ikke gør noget, haha...

Clone: Det må være en bonus ja. Hvad med titlen på pladen? Refererer den til bandets lyd, eller afspejler den noget større?

Kerch: Ja altså, selve titlen "The Sound of Madness" er egentlig en reference til livet. Alting er galskab. Du vågner op til alarmer, trafikken buldrer, din kæreste råber ad dig; det er livet, og det er forvirrende og stressende. Og så altså, det trækker jo nok også en tråd hen til os som band. Når Brent (Smith, sanger) skriver tekster, så er det tit refleksioner og fordøjelser af hvad vi har gået igennem som band de senere år, og der må man sige at det har været ret vanvittigt. Mildt sagt endda, med større turnéer, vildere koncerter; alt det der. Det er sgu en form for galskab, det liv her.

Clone: Hvad ville I gerne udrette med den her plade? Hvad var Jeres mål?

Kerch: En kæmpestor rock-plade, det var hvad vi ville have. Voldsom, lige på og massiv lyd. Alt det der. Altså denne her plade, har det hele synes jeg. Noget af det hårdeste og samtidig noget af det blødeste vi har lavet, og med den her massive produktion, synes jeg det sidder lige i skabet. Det var næste skridt på vores rejse at lave denne her stort-lydende produktion.

Clone: Det var Rob Cavallo, som ellers er mest kendt for sine pop-punk-meritter, der producerede Jeres plade. Var det en god oplevelse, og hvorfor valgte i netop ham til at udføre denne her store massive lyd?

Kerch: Det var en fantastisk oplevelse. Han er simpelthen et geni, og han vidste præcis hvordan han ville trække os i den rigtige retning. Altså, den mand har så stor viden, ikke bare om musik, men også om hele musikindustrien, så det var så utrolig inspirerende at arbejde med ham. Vi mødte ham før vi startede indspilningerne, og fortalte at vi ville have en plade der var tidløs; en plade der ville blive husket, og som bare ramte lytteren lige i fjæset. Og det må jeg sige at han eksekverede.

Clone: Så med slutresultatet i hånden, hvad er I så mest stolte af ved "The Sound of Madness"?

Kerch: Altså, for mig personligt må det være den måde vi har udviklet os på. Jeg kan virkelig høre hvor meget vi er groet som musikere de senere år, og det gør mig sgu stolt. Jeg synes vi spiller meget mere for sangens bedste nu, end hvad vi måske har gjort før.

Clone: Nu hvor I siger at i ville have den her store rock-plade, hvilke ingredienser synes I egentlig skal ned i gryden, for at nå det?

Eric Bass: Først og fremmest gode sange, vil jeg sige. Men stadigvæk må du under skriveprocessen og indspilningerne, også være tilsmilet af held. Der skal opstå magi på en måde. Det handler ikke kun om at sangene og håndværket sidder hvor det skal, men alt skal gå op i en højere enhed; sangskrivning, produktion og stemning. Alt det der. Altså, det er næsten en ubeskrivelig følelse der skal opstå. Prøv at tænk på hvor mange plader, du kender der har denne der magi. Der er altså ikke så mange, og det viser bare hvor svært det er at få alt sammen til fuldstændig at klikke; tiden skal også være rigtig. Det er en magisk sammensmeltning af talent og tilfældigheder, man ikke selv kan styre helt.

Kerch: Vi håber da at vi har lavet noget specielt med den her plade. Og at fans bliver ved med at komme til vores koncerter viser os ihvertfald at de i det mindste synes vi har opnået det.

Clone: På hvilke måder føler I at I skiller Jer ud fra mængden af andre hard rock-bands?

Kerch: Altså, der er jo tusinder af gode rock-bands derude, så det er virkelig svært at sige, men hvad der måske gør os lidt anderledes er vores ærlighed. Teksterne er virkelig fra hjertet og helt uden omsvøb. Der gør Brent virkelig et stort arbejde. Og så ellers at vi virkelig har det fantastisk når vi står på scenen. Det er så oprigtig glæde som det kan være, og det synes jeg ikke alle bands viser for tiden.

Bass: Ja i livesituationer, der har vi virkelig vores hjerter i hænderne; helt autentisk. Vi prøver virkelig at give publikum en følelsesmæssig stærk oplevelse når de går til vores shows. Vi har så stor kærlighed og respekt for vores fans, at vi ikke føler at vi kan give andet end 100 procent til hver koncert. Der er virkelig en speciel forbindelse, som jeg tvivler på særlig mange bands har. Vi nyder at tale vores fans efter koncerten, give hånd, og takke folk for at komme og alt det der. Det er så vigtigt at bevare sin ydmyghed i det her cirkus, for vi ville aldrig være kommet hertil uden dem.

Clone: Hvordan føler I at Jeres musikalske udtryk har rykket sig gennem årene?

Kerch: Nu er jeg jo det eneste stiftende medlem der er tilbage, så det må jeg jo nok svare på. Altså i hvert fald er vi blevet bedre musikere. Ingen tvivl om det. Hver gang vi er på turné og hver gang vi skriver sange lærer vi noget nyt, og det giver pote i den sidste ende. Og så synes jeg ellers bare vores sangskrivning er blevet markant bedre. Mere interessant, helt klart. Hvilket måske også kommer af at vi har eksperimenteret en del. Det virkelde i hvert fald ikke, at indspille vores anden plade så hurtigt som vi gjorde, og med en rigtig lo-fi-lyd; det er måske også derfor vi ville prøve den helt anden boldgade med den nye plade her, med masser af tid til alt, og masser af penge til at udvikle det helt store udtryk.

Drengene slutter med en beskrivelse af de kommende måneder i bandet, med heftigt turnéliv, og spændende destinationer. Endnu mangler de at erobre alt land udenfor USA, men med den sikre mainstream-lyd iorden, skulle det ikke undre om man kom til at høre endog meget mere til dem snarligt. -dennis