|
Interview : Terror
(Roskilde 2011) |
|
|
|
Den første dag på Roskilde bød
desværre ikke på så meget spændende for segmentet, der nyder
musikken lidt hårdere, men der var heldigvis Terror, der var klar
til at gå på om aftenen. Inden da fik jeg mig en snak med Scott,
forsanger gennem alle bandets ti år, og han viste sig at være en
rigtig rar fyr, trods det hårde hardcore udtryk man hører på plader
og ser i videoer. Clone: Dine tekster drejer sig ofte om sammenhold og familie i scenen, hvor kommer det her fra? Scott: Jeg har uden tvivl et dårligt forhold til min rigtige familie - lige nu er det ved at blive bedre, men der var tider, hvor jeg især ikke snakkede med min far, måske så jeg min mor en eller to gange om året. Mange, der er involverede i hardcore-scenen kan måske relatere til det, så jeg tror musikken har været en ting, der kan bringe folk fra forskellige verdener sammen, og jeg ved med sikkerhed, at jeg har mødt mange mennesker, jeg kan stole på. Jeg tror, folk tror, at Terror er et negativt band, men når de ser nærmere på os, så ser de, at vi er en positiv enhed. Clone: Gruppementalitet har også en hel speciel plads i hardcore... Scott: Ja, men det skal heller ikke lyde som om, det er elitært. Jeg synes at døren til et Terror show er åbent for alle, bortset fra nynazister eller andre snæversynet personer, du ikke vil associeret med din musik. Jeg tror ikke, du skal have et specielt udseende eller den samme tankegang, det er åbent for alle. Clone: Tror du at folk ser det som elitært? Scott: Ja, uden tvivl, det gør jeg også. Der vil altid være brodne kar, der giver scenen et dårligt ry, men for det meste er det en smuk og positiv ting, der har hjulpet mig meget. Clone: Dine tekster er uden tvivl ret personlige, så hvordan er det at fremføre disse foran et publikum, der muligvis ikke forstår dem? Scott: Vi spiller i mange forskellige lande, hvor engelsk måske ikke er hovedsproget, men jeg tror godt folk ved, hvad musikken handler om. Der har været mange henne og sige, at mine tekster har hjulpet dem, og det er det ultimative kompliment, man kan få, for mig som en tekstforfatter. Hovedsagen er, at folk kan relatere til teksterne og musik, og med den nye plade, kan folk også relatere til navnet (Keepers of the Faith). Clone: Det virker ikke som en barriere for dig, når du er på scenen? Scott: Nej, slet ikke. Ellers ville jeg ikke have skrevet en tekst om det. Når det er skrevet ned, så er det ude af systemet. Clone: Hvilken fornemmelse får du, når du spiller live? Du er lidt kendt for de ting, du siger, når du er på scenen. Scott: For et par år siden var det en stor ting i pressen, og det betyder nu, at jeg ikke rigtig gider det mere, fordi folk fokuserede så meget på det fremfor musikken. Hvert interview handlede om det, og det gad jeg i sidste ende ikke mere. Det var meget flatterende, dumt og fjollet, men jeg vil gerne have at Terror er nogle mennesker, der ikke kun er i et band, men også er en del af scenen i form af at hjælpe andre bands, starte et pladeselskab, turnere med nye bands. Clone: Følte du, at I ikke blev taget seriøst så? Scott: Der var bare for meget snak om de dumme ting, jeg sagde på scenen. Der er shows, hvor jeg er i dårligt humør og siger negative ting, og så er der shows, hvor jeg har fået et par drinks og er i godt humør. Jeg gider ikke være bandet med den fjollede forsanger, hvor folk er ligeglade med musikken. Clone: Du nævnte selv, at du gør meget for hardcore-scenen, og det har du gjort i lang tid. Hvad synes du om scenen nu? Scott: Jeg synes den er fantastisk, over hele verden. Det ville være let at fokusere på de negative ting, fordi der er mange, men det vil altid være der. Hvis du tænker for meget over det, så bliver du fanget i det, og det hjælper ikke noget. Der er mange gode nye bands. Der er byer og scener over hele verden, og vi er meget heldige, at vi kan rejse rundt og se disse. Der er ikke så meget vold mere, som man så engang, og det er godt. Jeg får tit demoer af nye bands, og det får mig til at føle mig ung stadig. Clone: Har I haft problemer med vold til koncerter? Scott: Ja, i hvert fald omkring 2004-2005, var der altid slagsmål til koncerterne i USA. Det var virkelig et problem, for der var bands, der ikke ville spille med os, og spillesteder, der ikke ville have os. Det var ikke os, der startede det - det var på det tidspunkt, hvor vi begyndte at udvide vores lyd lidt, så der dukkede anderledes typer op til vores koncerter, og alle har altid noget, de skal bevise. Men det er holdt op nu, der sker stadig noget engang i mellem, men det er sjældent nu. Clone: Du nævnte selv, at I har udvidet jeres lyd, men har I stadig NY Hardcore lyden... Scott: Det håber jeg! Clone: Men man ser også bands, der udvider endnu mere, og prøver nye ting, tror du, der er brug for det på scenen? Scott: Jeg tror, at som et band, gider man ikke lave den samme plade hver gang. Det kan gå begge veje, for et band som Hatebreed, der er meget tro til deres lyd, de har holdt sig til en meget simpel form, og det virker til perfektion. Men man vil ikke sætte sig selv i bås og lave denne samme plade gang på gang. Det bliver kedeligt for både lyttere og dig selv. I Terror har vi altid haft vores formel, og vi ved, hvem vi er, men hvis vi følte for at prøve noget nyt, så gjorde vi det bare. Clone:Har det haft nogen indflydelse på jeres lyd at skifte bandmedlemmer så? Scott: Det er altid irriterende et øjeblik, fordi man mister en del af bandet, og man ved ikke, hvad der så skal ske. Men når man får en ny ind, så kører det ret hurtigt igen. Og man kan sagtens mærke, hvis der er nogen, der har mistet gejsten, og så er det bedst at få dem ud, og en ny ind med friske ideer. Clone: Sidste år udgav i “Keeper of the Faith”, hvordan var indspilningen til den? Scott: Meget god. En af de bedste indspilningsprocesser vi har haft, og den bedst modtagede plade indtil videre. Clone: Hvorfor var indspilningen så god? Scott: Vi havde Chad (Gilbert) fra New Found Glory til at producere pladen, og han har været igennem processen mange gange med egne bands, og han havde en færdig plan til os, da vi kom ind i studiet. Vi havde en masse materiale, og vi fik det brygget ned til de bedste numre, og det var bare problemfrit. Clone: Har I fået kommentarer for jeres brug af en producer, der måske kommer fra et lidt mere poppet miljø? Scott: Uden tvivl. Jeg tror folk satte spørgsmålstegn ved det før, men ikke efter. Det er fint, man må vise folk, at man ikke vil sættes i bås og gøre, hvad der forventes af en. Jo flere folk, der betvivler en, jo bedre, så kan man overbevise dem. Clone: I er meget produktive som band, der bliver udgivet materiale ret tit enten i form at hele plader eller ep’er, hvor kommer den her produktivitet fra? Scott: Vi har været i gang i snart ti år nu, så vi bliver nød til at udgive nye ting, for at folk ikke bliver trætte af os - og så vi heller ikke begynder at kede os! Clone: Hvordan har I det med at spille til sådan en festival her, for den har en ret bred horisont rent musikalsk? Scott: Det ved jeg ikke helt... spørg mig bagefter! Det er en lidt underlig stemning her i forhold til Terror, så vi må bare vente og se, hvordan det går. Vi spiller stadig i små klubber og kældre, vi har spillet så længe, så vi ser bare, hvad der sker. Vi ved, vi er heldige og glade for at være her. Senere på dagen spillede Terror et overraskende fyldt show. Hvis Scott havde været i tvivl om, at der ikke ville dukke så mange op grundet den lidt underlige stemning, som han selv sagde, så måtte han være blevet overrasket. Publikum tog rigtig godt imod dem, måske fordi det var det første band på hele festivalen, i den hårde ende, eller måske fordi det var det eneste udprægede hardcore band på plakaten i år. Terror spillede et brag af en koncert og Scott har ikke helt taget afstand fra de til tider mystiske udtalelser fra scenen. Måske var det grundet den positive stemning, der var omkring deres show, for det virkede alt i alt, som om de var rigtig glade for at spille på Roskilde Festival. Jovist, det bliv en anelse ensformigt til tider, men de spillede med sådan en overbevisning, at det ikke var muligt ikke at lade sig rive med. Det kan sagtens være årsagen til det store fremmøde, der kun blev større undervejs. -davidson |
