Interview : Testament

Sidste forår vendte thrashgiganterne Testament som bekendt suverænt tilbage. Ikke blot med deres første studiealbum i ni lange år, "The Formation of Damnation", men med en besætning som på nær trommeslager Paul Bostaph (ex-Forbidden, ex-Slayer, m.fl.) er identisk med den originale under hvilken bandet i 1987 skrev metalhistorie med debuten "The Legacy".
På denne mandag aften smutter Testament ufortrødent lidt afsides fra den igangværende Priest Feast-turne med Megadeth og, som navnet antyder, Judas Priest. Det nye album skal promoveres, og de gamle travere støves af, og på trods af to følgende Priest Feast-shows i Horsens og Malmö tirsdag hhv. onsdag, skal københavnerne ikke snydes for den tour de force i thrashhistorie, som aftenens koncert senere viser sig at være. Tidligere på dagen får jeg vekslet et par ord med leadguitarist Alex Skolnick om den nye plade, verdenssituationen, inspirationskilderne og metalscenen dengang og i dag.

Clone: "Jeg skal først lige have helt på det rene, hvorfor der skulle gå de her ni år mellem "The Gathering" ('99) og "The Formation of Damnation"?"

Skolnick: "Det er lidt en lang historie... Jeg var ikke selv med i bandet på det tidspunkt, men jeg mener at de havde planer om at udgive en ny skive indenfor et par års tid. Men så fik Chuck (Billy, forsanger) kræft, som du nok ved. Det tog ham nogle år at blive helbredt og komme helt ovenpå igen, og i mellemtiden var der tvivl om hvorvidt bandet overhovedet skulle fortsætte. Så de holdt sig på standby.
Dertil kom besætningsskiftene. Da jeg kom tilbage i bandet, var det egentlig kun til et par reunion-shows, og det var kun meningen at det skulle være noget midlertidigt. - Faktisk mest for sjov. Der var ingen planer om at lave en ny plade eller noget. Men da jeg var tilbage, virkede det sgu bare. Vi havde det skideskægt. Men der gik ihvertfald et år eller to før vi følte os tilpas med ideen om at lave en ny skive.
En stor del af det handlede decideret om trommeslagerne. Oprindeligt var det selvfølgelig meningen at Louie (Clemente, Testaments første trommeslager) skulle have været fast medlem igen, men han havde slet ikke spillet trommer i al den tid han havde været væk fra bandet ('93-'05). Han havde drevet et firma. Så det at skulle tilbage i musikbranchen ville simpelthen være for stor en omvæltning for ham. Så var der John Tempesta (ex-White Zombie, ex-Exodus, m.fl.), men han fik tjansen hos The Cult, hvilket udelukkede muligheden. Og så var der et par andre...
Det endte selvfølgelig lykkeligt, da vi endelig fik Paul med ombord, men når man lægger trommeslager-problemet til Chucks sygdom og de år hvor bandet var på pause, tog det altså bare ni år i alt, inden vi var klar til at udgive noget igen. Så længe et band ikke er opløst, forventer folk en ny plade, men tingene er bare anderledes end de ser ud for menigmand. Alle de her brikker var bare nødt til at falde på plads inden der kunne være tale om at lave nyt materiale."

Clone: "Du kan godt love, at der ikke går yderligere ni år inden næste album?"

Skolnick: "Det er der slet ingen grund til, at der skulle gøre. Det her er et solidt line-up, metalscenen klarer sig langt bedre ude i verden end sidst, og den seneste plade udkom trods alt for snart et år siden. Jeg tror faktisk at der godt kunne komme en ny Testament-skive allerede en gang til næste år!"

Clone: "Der er et par ret utvetydige kommentarer til den barske sandhed om tingenes politiske tilstand på "The Formation..." Prøver I at sparke noget engagement ind i folk?"

Skolnick: "Både ja og nej. Hvis du ser på nogle af historierne fra de tidligste albums, er der sjovt nok ligheder. "The New Order" ('88) er en fiktiv, futuristisk verden hvor regeringen kontrollerer alt. Hvor den individuelle frihed indskrænkes i takt med at USA ryger i hundene. Det var en fremtidsvision, som senere viste sig at holde stik. Langt det meste af "The Formation..." er skrevet under Bush-regeringen, hvor folk virkelig havde brug for at vågne op. Udenfor USA var folk i høj grad godt klar over, hvad der foregik. Folk var forståeligt nok temmeligt oprørte over USA's regering. Det var vi mange, der også var, men på den anden side så mange andre [amerikanere] ud til bare at følge partilinien, hvad den nu end lige var. Flere af pladens tekster er reaktioner på den tilstand. Nu har vi en ny præsident, hvis dagsorden stort set er den modsatte, - tilmed er han den første afro-amerikanske præsident, - så det ser ud til at folk ER vågnet lidt op. - Men jo, det var en motivation for os et godt stykke hen ad vejen.

Clone: "Tingene ser ikke helt håbløse ud?"

Skolnick: "Nu får vi se. Både Bush-regeringen og dens følgere har udrettet enorm skade. Ikke bare mht. Irak-krigen, men hvad rigtig mange ting angår. Visse ting kan der måske slet ikke rettes op på. Det ved vi ikke endnu. Men det er under alle omstændigheder trist at det skulle komme hertil. At der skulle så dårlig en regering til, før folk begyndte at vågne op og stemme på nogen andre - som måske nok ikke er perfekte, men ihvertfald mere i kontakt med virkeligheden."

Clone: "Rent musikalsk ser det ud til at I er vendt lidt tilbage til rødderne, i den forstand at I spiller en mere basal form for thrash end visse nyere bands på scenen i dag. Er det et bevidst valg? Måske en form for statement?"

Skolnick: "Vi gjorde såmænd bare, hvad vi gerne plejer at gøre: Vi tager Eric's (Peterson, rytmeguitarist) riffs og mine melodier, og vi prøver at finde en måde at få dem til at fungere sammen på. På en måde kan det godt være at de klassiske kvaliteter opstår gennem lige dén klassiske formular. Hvis der endelig ligger et statement i det, må det være at... Jamen, der er så mange fede bands derude, som er inspireret af os, - flere af dem er endda vores venner, - men vi gør trods alt stadig tingene på vores egen måde. Vi vil gerne have genren i egne hænder."

Clone: "Apropos Eric, så er han også begyndt at spille noget lead. Kom det helt af sig selv, eller var det et bevidst krav fra hans side?"

Skolnick: "Mens jeg var væk, havde Eric en naturlig chance for at arbejde med lead-delen. Da vi startede i sin tid, kom Eric fra en Venom-/Motörhead-tradition, og det afspejlede hans soloer. Derimod havde jeg selv lært alle Randy Rhoads' soloer... Og de fleste Van Halen-soloer. Den slags ting. Og det lød sært at have én, der spillede dén type soloer, og en anden, som mest spillede thrash-soloer. Men i dag har hans spillestil udviklet sig meget. Han prøver ikke bevidst at lyde som jeg gør, men nu er der plads til at han laver sit, mens jeg laver mit. Jeg spiller stadig de fleste soloer, - det er nu engang min rolle, - men i takt med at bandets sound har ændret sig, er hans rolle blevet større. Hans rytmer dominerer mere."

Clone: "Der er en ny generation af metalbands på vej. Går scenen den vej, du havde forestillet dig i sin tid?"

Skolnick: (pause) "Øhh... Ja...! Faktisk! Jeg kan ikke ligefrem lide ALT, hvad der bliver udgivet i dag, men jeg kunne immervæk heller ikke lide alt hvad der blev udgivet, da vi selv brød igennem. Jeg kunne ikke lide... Nej, jeg vil ikke sidde og nævne navne, men... I dag er der virkelig nogle interessante bands derude. Jeg kan godt lide det, som Mastodon har gang i. Og Dragonforce! De er sjove på den her tegneserieagtige måde, men det er virkelig, virkelig velspillet. Og jeg kan godt lide hvad Meshuggah har gang i. Og Machine Head."

Clone: "Så du er ikke nødvendigvis imod at blande metal med lidt hiphop, lidt samples eller hvad man nu kunne forestille sig?"

Skolnick: "Jeg har jo faktisk andre bands, hvor jeg netop laver den slags ting. Jeg ville ikke gøre det med Testament, for jeg synes ikke det er hvad Testament står for. Men visse bands kan sagtens slippe afsted med det. Når jeg spiller med min instrumentalgruppe, The Alex Skolnick Trio, har vi nogle rytmer, som er ret hiphop- og electronica-inspirerede. Og jeg lytter til meget af den slags musik, for det er en del af min rolle [i The Alex Skolnick Trio] at komme med ideer. Men her [i Testament] ville jeg ikke bringe den slags på bane. Hvad jeg derimod godt kunne finde på at gøre, kunne f.eks. være at finde på et metalriff, mens jeg lyttede til et hiphop-nummer. Altså omsætte det til en rytme, som du normalt ikke ville forbinde med hiphop.
Hiphop og metal har meget den samme puls, synes jeg. Tag f.eks. en af vores sange... Tag "The Haunting"... (Alex begynder at klaske et groove på lårene og fejlagtigt, men entusiastisk at nynne teksten til "Alone In the Dark"...) "Armies of witches/Called in from the north... Daaa-da-da-dadaaa - daaa-da-da-da-dadaaaaa..." Jeg kan høre rap indover! Jeg finder den slags ting hele tiden, men de fleste ville aldrig drage den sammenligning. Sommetider finder jeg riffs i hiphop, - eller hvad det nu kan være. Sommetider låner jeg fra noget klassisk. Eller Al DiMeola. Hvad det nu kan være. Musik er noget universelt. Så i stedet for at sample eller bevidst prøve at lyde som noget andet, lader jeg mig inspirere direkte fra kilden."

Clone: "Den tour, I har gang i nu... Er det jer, der kører jeres egen tour og spiller på Priest Feast-touren samtidig, eller er det omvendt? Hvordan får I det hele til at hænge sammen?"

Skolnick: "Det er os, der headliner sideløbende. Hvis Priest skal kunne gøre, hvad de gør, skal de ikke spille hver aften. De har for længst givet deres bidrag, og nu er de aldersmæssigt oppe i slutningen af 50'erne. De skal have et par dage imellem. Normalt er det tre, ind imellem er det to. Og på vores fridage, giver det mere mening for os at spille."

Clone: "Men hvor længe kan I blive ved med det? - I turnerer jo nærmest konstant!"

Skolnick: "Det ved jeg heller ikke. Jeg rejser også rundt med andre bands, både instrumentalbandet og The Transsiberian Orchestra, så jeg selv er stort set non-stop på turne. Som tingene ser ud nu, fungerer det fint, men det kommer naturligvis ikke til at vare evigt. Jeg tror aldrig at jeg vil holde op med at turnere, men det bliver nok ikke SÅ meget fremover. Lige nu er det rigtig meget."

Clone: "Det virker også som om der er en rigtig god indbyrdes kemi i det gamle Testament-line-up."

Skolnick: "Det er lige det. Derfor gør vi, som vi gør lige nu. Det er ikke fordi, vi kæmper en kamp for at blive kendte længere. Tingene går bare rigtig godt i disse dage. Vi har vundet nogle priser for "The Formation...", anmeldelserne har været positive, og mange af de yngre bands har været rigtig glade for at få os tilbage, så... Hvorfor ikke? Så længe tingene går godt, så lad dem da ske."

Der er noget om snakken. Senere samme aften går Skolnick og co. på scenen og leverer en sand lektion i, hvordan vaskeægte thrash skal spilles. De fremmødte fylder langt fra Store Vega, men bandet får med lige dele lidenskab og aggression fyret op under et publikum, som i disse øjne godt kan synes sig heldige for ikke bare at have nøjedes med at se Testament som et supportband en af de følgende dage. Testament er i dén grad tilbage, og det er rart at blive mindet om, at der er håb forude, - både for deres hjemland og deres genre. Besøg Testaments Myspace.com site HER.

-andreas