Interview : The Dillinger Escape plan
 Læs også vores anmeldelse af "Ire Works" HER

The Dillinger Escape Plan er en af de seneste års mest opfindsommme og stilskabende bands indenfor metal og hardcore. I løbet af årene er de gået fra at være foregangsmændende for den såkaldte math-core-genre til det mest sælgende band på Relapse Records. Den store succes har ganske forventeligt skabt stor spild blandt bandets fans og deres kommende tredje album, ”Ire Works”, er således ventet med stor spænding. Bandets yderst snakkesaglige bassist Liam ringede mig op en råkold oktoberaften for at snakke om det nye album, forventningspres og udskiftninger i line-uppen.

Clone: Nu har jeg netop hørt det nye album og mig virker det som en slags opsummering af hvad I før har lavet. Er det også sådan, du opfatter det?

Liam: Yeah, helt sikkert. Jeg synes dog at den nye plade i forhold til ”Miss Machine” (bandets forrige album) er mere konsistent og sammenhængende. Hvor ”Miss Machine” i høj grad var et sammerend af forskellige ideer, der dukkede op i vores hoveder i tide og utide, var vi i langt højere grad forberedte da vi gik i studiet denne gang. ”Miss Machine” blev også optaget med lange pauser mellem studie-sessionerne; denne gang gik vi mere metodisk til værks og spillede ingen koncerter under indspilningerne, men tog i studiet hver dag og arbejdede.

Clone: Er der nogle interessante detaljer du vil fremhæve ved albummet? Jeg ved, at I havde jeres tidligere forsanger Dmitri med på ”Fix Your Face”?

Liam: Tjoh.. Vi hænger tit ud med Dmitri – og de andre gamle medlemmer af bandet, for den sags skyld – og vi rendte så på ham til et bryllup hos en af vores fælles venner og faldt i snak. Det var ikke nogen tårevædet reunion eller noget, vi tænkte bare at det kunne være cool at have ham med på et nummer og han var klar. Han spiller ikke i nogle bands for tiden, men fokuserer mere på grafisk design. Han stod også bag coveret til ”Miss Machine”. Udover Dmitri, så havde vi også Brent Hinds fra Mastodon med på gæstevokal på et nummer.

Clone: Ligesom på ”Miss Machine” roder I også denne gang med mere rockede og elektroniske elementer, hvordan startede det?

Liam: Det kom helt naturligt. Ingen i bandet har en bestemt opfattelse af, hvad Dillinger skal være, så vi prøver så vidt muligt at prøve nye ting. Fx et nummer som ”Black Bubblegum”; vi sad bare og rodede rundt med nogle akkorder og pludselig havde vi altså den her sang. Vi var ikke helt sikre på den, men Greg (forsanger) var sådan, ”fuck det, det lyder fedt” og således endte den altså på pladen. Personligt er jeg ret vild med det nummer. Vi gør egentlig bare, hvad vi synes er fedt, det er jo ikke fordi vi er Slayer eller noget, haha! Ikke at der er noget galt med Slayer, jeg ville nok ikke være her i dag uden Slayer..

Clone: Jeg ville sikkert heller ikke sidde her og snakke med dig, hvis det ikke var for Slayer..

Liam: (griner) Sikert ikke, nej. Alle har sgu et forhold til Slayer, på den ene eller den anden måde.

Clone: Der gik fem år mellem ”Calculating Infinity” (bandets debut) og ”Miss Machine”, men kun tre år fra ”Miss Machine” og til ”Ire Works”. Er I blevet mere effektive sangskrivere med årene.

Liam: Det ved jeg nu ikke. Jeg synes bare, at vi er blevet bedre til at skrive gode albums, ikke kun gode sange. Jeg tror ikke, vi kunne tillade os at bruge fem år mere på et nyt album, hverken overfor os selv eller vores fans. Men som tidligere nævnt, så var vi også mere forberedte den her gang, vi tog ikke på tour under indspilningerne eller noget. At Chris så skred, var selvfølgelig lidt af et setback..

Clone: Ja, jeg skulle lige til at sige..

Liam: Hehe, jeg ved det. Men det tog ikke Gil (Sharone, bandets nye trommeslager) lang tid at blive integreret og lære sangene. Han er et fucking monster og det er vildt interessant at spille de gamle sange med ham og høre ham tilføje nye elementer. Jeff (Tuttle, ny guitarist) havde ikke rigtigt noget med indspilningerne at gøre, så jeg kan ikke rigtig kommentere hans rolle i bandet før vi har været ude og spille live med ham. Han gør det dog rigtig godt, når vi øver.

Clone: Det er jo ingen hemmelighed, at I er det bedst sælgende band på Relapse. Nu, hvor både Mastodon og Nile har fået aftaler i stand med større labels kunne man jo godt fristes til at tro, at I måske også havde fået nogle tilbud?

Liam: Well.. Nej, ikke rigtigt. Der er ikke noget på bordet lige nu. Vi er måske det mest sælgende band på Relapse, men så succesfulde er vi heller ikke. Jeg mener, jeg ringer til dig nu fra mit job på en telefoncentral i min frokostpause. Vi har ikke spillet en koncert i flere måneder eller udgivet et nyt album siden 2004, så faktisk er jeg på røven rent økonomisk. Folk genkender mig ikke på gaden, så det er ikke fordi vi udlever rockstjernedrømmen eller noget. Men det er det hele værd i sidste ende, når vi kommer ud på landevejen og ser alle vores venner og fans rundt omkring i verden.

Clone: Der har jo været en del kontroverser omkring jeres succes og jeres musikalske eksperimenter på den forrige plade. Tænker I over, hvad jeres fans vil have, når I skriver nyt materiale?

Liam: Overhovedet ikke. Som du selv siger, så er vores fanbase jo netop så polariseret, at vi umuligt kan tage det hele i betragtning. Nogle vil have noget i stil med ”43% Burnt” fra det første album, andre vil have ”Unretrofied” eller ”Setting Fire To Sleeping Giants” om igen. Vi prøver bare at skrive den musik, vi kan lide. Og hvis vi kan lide det, er der god sandsynlighed for, at folk derude også kan. Jeg mener, hvis vi mister 100 fans, fordi vi laver et fucking popnummer, men så i stedet får 10000 nye fans, jamen så er det fint med mig. Så længe vi selv har det godt med det, vi gør.

Clone: Her på falderebet.. Dillinger har jo stået fadder til en masse kloner indenfor math-core-genren. Lytter du nogensinde til dem?

Liam: Ikke rigtigt. De værste musikalske termer jeg kender er ”math” eller ”tech”.. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle lytte til bands, der lyder som os, det giver ingen mening. Det eneste, der er nogenlunde i nærheden er ting som Between The Buried And Me eller Arsis, dem kan jeg rigtig godt lide. Ellers lytter jeg primært til ældre ting, jazz eller klassisk musik. Alt, der ikke lyder som os, hehe!

Clone: Ok, det var alt fra mig, nogen sidste kommentarer?

Liam: Tak for din tid, det var cool at snakke med dig. Forhåbentlig kommer vi til Europa igen snart – jeg beklager, at vi måtte aflyse touren med Meshuggah. Ikke alle i bandet er lige vilde med Europa, men jeg elsker at være der, det var sindssygt sidst vi spillede i København. Så forhåbentlig ses vi derude snart. -moesby