Bandet The Gathering har eksisteret i snart 15 år og har for nylig forladt deres gamle selskab, Century Media, og startet deres eget, Psychonaut Records, hvor de allerede har genudgivet deres to første albums, samt udgivet ep’en ”Black Light District” og albummet ”Souvenirs”. Century Media udsender dog d. 26 Januar 2004 live albummet Sleepy Buildings der indeholder omarrangerede semi-akustiske versioner af numre fra The Gatherings seks første albums. I den forbindelse stillede bandets sangerinde Anneke van Giersbergen op til et telefoninterview med undertegnede. På trods af at det var sent på aftenen efter en lang dag med interviews var hun alligevel yderst imødekommende og entusiastisk.

Hvad er baggrunden for og hvordan fik i idéen til at lave et semi-akustisk livealbum?
”Vi havde stadig et album tilbage på vores kontrakt med Century Media og det skulle være en slags ”best-of” udgivelse. Under forhandlingerne om det blev vi enige om at det var lidt for forudsigeligt og kedeligt bare at udgive de gamle sange på en ny plade så vi begyndte at brainstorme for at finde på noget mere interessant og specielt. Der fandt vi så på at det kunne være interessant at tage en række numre fra disse seks gamle albums og præsentere dem i en ny form: skære dem ned til det essentielle og dermed få noget nyt ud af det. Så det gjorde vi. I samarbejde med pladeselskabet lavede vi en lang liste over numre vi var interesserede i at have på pladen og begyndte at arbejde med dem i øvelokalet. Nogen af numrene blev så droppet fordi det ikke fungerede, men vi endte op med en række numre der til sidst endte med at fungere rigtigt godt. 
Særligt en række af numrene fra de tidlige plader, der jo var mere metalliske og tunge, blev ændret radikalt, men vi fandt at de alle var baseret omkring en yderst smuk pianolinie eller vokalmelodi, når de blev reduceret til hvad vi følte var hjertet af sangen. Så vi er meget tilfredse med resultatet”.

Som du nævnte er det jo specielt de ældre numre der har forandret sig meget, er der nogen af dem du er særligt tilfreds med?
”Særligt de gamle numre der er ændret radikalt synes jeg i det hele taget er blevet vellykkede, men specielt nummeret ”Like Fountains” der stammer tilbage fra bandets andet album ”Almost a Dance” der jo er fra inden jeg kom med. Vi har altid set på sangen som lidt af et riff-o-rama, med mange skift f.eks. mellem tunge og afdæmpede stykker og sådan, men på ”Sleepy Buildings” fremstår den som et smukt piano- og vokal-drevet nummer. 

Er der nogen af numrene som i spillede til koncerterne, men som ikke er at finde på albummet?
”Ja, der var to sange som vi ikke fandt gode nok til at inkludere. Det var ”Nighttime Birds” og ”The May Song”. Vi spillede dem live og der fungerede de, men da vi lyttede til optagelserne bagefter synes vi ikke de var gode, eller måske nærmere specielle, nok. 

Når albummet er tænkt som en slags ”best-of” kunne man undre sig over at tracklisten mangler åbenlyse valg som f.eks. ”Strange Machines” og ”Sand and Mercury”. Var dette et bevidst valg, fordi de måske ikke ville gøre sig så godt i den nye form eller hvordan?
”De to numre var på listen oprindeligt, i hvert fald på pladeselskabets liste over favoritter, men blev droppet i løbet af processen da de bare ikke fungerede. ”Strange Machines” er jo det eneste lille hit vi nogensinde har haft, så det ville være logisk at have den med, men vi følte ikke at den udmærkede sig særligt i sin nye form. Så vi ville ikke bare inkludere den fordi det var vores ”hit”. 

Udeladelsen af en del af de ”åbenlyse” numre gør jo også at tracklisten er ganske forskellig fra jeres andet livealbum ”Superheat”, hvilket er rart.
”Ja, det ønskede vi også at det skulle være. Som du ganske rigtigt siger er de fleste af de ældre åbenlyse kandidater jo alligevel at finde derpå”.

Titelnummeret er et nyt nummer, er det eksklusivt for denne udgivelse eller evt. en lille forsmag på den næste?
”Det er en lidt ældre sang som vi skrev mens vi var i studiet med Black Light District/Souvenirs som er udgivet på vores eget lille pladeselskab. Vi optog den og selve titlen lækkede ud på Internettet i forbindelse med tracklisten til ”Souvenirs”. Vi fandt dog ud af at den ikke passende ind på det album og lagde den derfor på hylden, hvilket vi gjorde med en del numre. Da tiden så kom til at lave dette album besluttede vi os for at spille den til koncerterne og inkludere live-versionen på albummet”. 

Jeg sad og kiggede på coveret til ”Sleepy Buildings” og pludselig slog det mig at det minder en smule om coveret til Portishead livealbummet ”PNYC”. Er det med vilje eller et tilfælde?
”Nu du siger det tænker jeg ”Ahh ja…det album har jeg jo”, og det er rigtigt nok set. Det har jeg slet ikke tænkt på før. Fotografen tog ca. en million billeder på de to aftener albummet er optaget over og præsenterede os så for et udvalg vi kunne vælge imellem. Særligt folkene fra vores gamle pladeselskab kunne lide det så det endte med at være det. Men det er rigtig at der er en hvis lighed med Portishead coveret. 

Lad os vende blikket mod jeres nyeste studiealbum ”Souvenirs”. Efter min mening er dette et af jeres bedste og mest helstøbte albums. Det fungerer godt som album samtidig med at hver enkelt sang også kan stå alene og det har en meget homogen atmosfære. Var dette noget i arbejdede specifikt imod at opnå? 
”Der påpeger du præcis hvad vores ambition med pladen var og hvad vi arbejdede mod. Vores forrige studiealbum ”If_Then_Else” led lidt under at være en noget ujævn blanding af sange. Der er en vuggevise, et nærmest stone-rock agtigt nummer og en masse andre sange der måske ikke altid passer lige godt sammen. Det betyder at de perler der er på albummet som f.eks. ”Analog Park” og ”Amity” ikke rigtig kommer til deres ret i albummets kontekst. Så på ”Souvenirs” arbejdede vi virkelig hårdt på at få albummet til at fungere som helhed, samtidig med, som du siger, at få de enkelte sange til at være stærke nok til at stå alene. Det var en hård opgave så jeg er glad for at du synes det er lykkedes. Vi brugte virkelig lang tid både på at skrive sange, men også på at udvælge dem der til sidst endte op på albummet. Nogen af de sange der blev kasseret udgav vi så på ”Black Light District” EP’en der indeholder tre sange som vi mente ikke passede på albummet, men som alligevel var for gode til at droppe helt”.

Har i flere sange liggende på lager som man måske kunne høre noget til i fremtiden så?
”Ja, vi har i hvert fald ikke droppet alle fra ”Souvenirs” skriveprocessen helt. Vi tager dem op engang i mellem, spiller dem og ser om vi kan finde noget at bruge dem til. Nogen af dem kommer måske ud i fremtiden. Vi har tænkt på at bruge nogen af dem som b-sider på fremtidige singler da vi godt kan lide den slags, men desværre er singler ikke særligt økonomisk rentabelt for os på vores eget lille selskab, så der er nok større chance for en EP mere”.

Hvad er dine favoritter fra ”Souvenirs” albummet?
Numre som ”These Good People” der er fed at spille live, men især duetten med Trickster G. fra Ulver: ”A Life All Mine”, der nok er det nummer der adskiller sig mest fra resten af albummet. 

Hvordan kom samarbejdet med ham i stand?
”Vi er alle store Ulver fans, specielt albummet ”Perdition City” og vi var jo også label-mates en kort overgang på Century Media. Hans, vores trommeslager, har været i kontakt med Trickster over e-mail i et stykke tid, hvor de har talt om musik osv. Nogen af de numre vi var i gang med at skrive til albummet var en smule mere mørke og dystre i udtrykket så Hans spurgte ham om han var interesseret i at medvirke på et af de numre, hvilket han var. Vi skrev så teksten sammen og sendte bånd frem og tilbage. Han havde desværre så travlt at han blev nødt til at indspille sin vokal i Norge så vi har faktisk aldrig mødt ham. Måske kan det lade sig gøre næste gang vi spiller i Norge, det ville være fantastisk at spille nummeret live med ham”. 

Der har været rygter på nettet om at du ville gengælde tjenesten ved at synge på det næste Ulver album, har det noget hold i virkeligheden?
”Man kan aldrig vide, det kunne være fedt i hvert fald, men han har så travlt og vi har ikke nogen konkrete planer om det”.
Så blev det rygte da manet i jorden uden at man behøver at opgive ethvert håb for at det kunne ske i fremtiden.

I samarbejdede ret tæt med jeres producer Zlaya Hadzich på albummet. Han har endda været med til at skrive nogen af sangene.
”Korrekt. Zlaya blev hurtigt til en slags sjette bandmedlem og han var meget engageret i hele processen. Den specielle lyd på albummet er i høj grad hans fortjeneste som producer, men fordi han har en fortid i en masse bands ved han præcis hvordan det er og er derfor god til at hjælpe på en masse områder. På et tidspunkt havde jeg skriveblokering i forbindelse med teksterne til albummet, hvilket hang sammen med den forfærdelig lange tid vi brugte på albummet. På et tidspunkt var vi alle ret udkørte og jeg manglede at færdiggøre de sidste par tekster, hvilket Zlaya så hjalp med nogen idéer til. Teksterne til ”Monsters” og ”We Just Stopped Breathing” er stort set skrevet af ham. Men det fungerede godt fordi han var god til at finde den rigtige udtryksmåde der passede sammen med resten”. 

Hvad er jeres musikalske inspirationskilder nu om dage? Særligt på ”Black Light District” synes jeg at kunne fornemme post-rock inspiration fra bands som Mogwai og Godspeed you black emperor!, mens ”Souvenirs” synes mere domineret af en slags ”shoegazer”-agtig lyd i stil med et band som Slowdive, som i naturligvis også har indspillet et cover af engang. 
”Præcis. Bands som de nævnte, men også ting som Radiohead og Massive Attack. Ting som er dystre og atmosfæriske, men som stadig er pop-musik og på et vist plan er let tilgængeligt, men som samtidig har mere at byde på end som så”. 

Man kan i det hele taget sige at i er gode til at tage nogen inspirationer og kombinere dem på en ny måde så resultatet ikke bliver et opkog af noget fortidigt, men noget nyt og spændende.
”Når man er vild med et eller andet band er det nemt at falde i fælden og forsøge at lyde som dem. Vi kan godt lide at lytte til en masse forskelligt. Jeg tror at en af vores styrker er at vi er meget forskellige, hvad musik angår, men samtidig rimelig åbne over for nye input. Frank, vores keyboardspiller, er meget inde i den mere elektroniske scene, de to brødre Hans og René kommer fra en barndom med Pink Floyd og var så senere inde i hele metal scenen, mens jeg selv er vokset op med pop, folk, jazz og funk. Så vi kommer fra forskellige baggrunde og har alle noget at skulle have sagt i sangskrivnings processen. 

Jeres gamle bassist har netop forladt bandet og i har fået en erstatning i form af endnu en pige i bandet, Marjolein Kooijmans. Hvorfor forlod han bandet og hvordan er det gået med den nye bassist? 
”Hugo forlod bandet for at få tid til sin familie, han har netop fået en datter og det er svært at kombinere arbejdet med bandet med at have et familieliv. Specielt når man er på tour. Det var dog ikke en nem beslutning for ham da han har været i The Gathering i 14 år og var med til at starte bandet op i sin tid, men han valgte til sidst at forlade bandet og er så blevet erstattet af Marjolein. Vi har spillet et enkelt show med hende og det gik godt. Det er sjovt som hun hurtigt er faldet til, men samtidig alligevel har ændret atmosfæren en del. Det giver en anderledes dynamik at være to piger i bandet nu”. 

Hvad er jeres planer med jeres eget nystartede pladeselskab?
”Indtil videre kun at udgive vores egne ting, da vi ikke har de store økonomiske midler, men med tiden vil vi ikke udelukke at det kunne være fedt at udgive andre bands også. Hvis det går godt med økonomien kunne vi godt forestille os udgive nogen nye unge bands, give dem en mere fair kontrakt end vi selv fik osv. Det kunne være rart”.

Ifølge jeres webside arbejder i på soundtracket til en cd-rom med undervisningsmateriale?
”Ja, den udkommer i 2005 og er lavet af en historiebogs forfatter fra Holland. Cd-rommen indeholder undervisningsmateriale til folk der læser til historie-lærere og det er et ret spændende og nyskabende projekt. Kort fortalt så fungerer cd-rommen sammen med en bog med en tidslinie fra 2000 før Kristus og op til i dag. Bogen er inddelt i 11 kapitler og hvert kapitel har en tilsvarende sektion på cd-rommen der fungerer på et mere visuelt plan og indeholder f.eks. videoklip, men også lyd. Så vi har lavet en sang til hvert kapitel og sangen er inspireret af musik fra den tidsperiode kapitlet omhandler. Idéen er at lave undervisningsmateriale der er andet og mere end bare en bog med tekst, men som fungerer og taler til flere sanser og på den måde gør indlæringen lettere”. 

Det bliver også nævnt at i er blevet kontaktet med henblik på soundtracket til en spillefilm?
”Det er noget vi arbejder på og som vi virkelig godt kunne tænke os at lave, men det er ikke nemt at få foden indenfor i filmverdenen, så der er desværre ingen konkrete planer endnu, men vi har kontakt med nogen mennesker, så måske kommer der en mulighed”.

Hvad er jeres planer for det nye år?
”Først tager vi på en lang tur for at promovere det nye live album. Vi tager af sted den 9. Februar og kommer tilbage hen mod slutningen af Marts, derefter tager vi en to ugers ferie før vi begynder på at skrive igen. Vi regner også med nogen koncerter til sommer, måske nogen festivaler”.

Hvad kunne i tænke jer at gøre anderledes med det næste album?
”Fordi processen omkring ”Souvenirs” var så lang, hvilket til dels er fordi der er så mange lag i musikken, tror jeg godt vi kunne tænke os at skære lidt ned på tiden vi bruger på det nye album. Lave noget der er mere simpelt, umiddelbart og spontant, også inspireret af hvad vi har lært af arbejdet med ”Sleepy Buildings” albummet”. 

Ok, min tid er vist ved at være opbrugt og det er sent så jeg vil sige tak for interviewet og høre om du har nogen sidste kommentarer?
”Selv tak. Vi kommer jo desværre ikke forbi Danmark på touren, da det ikke er lykkedes at få en ordentlig aftale i stand, men vi håber på at det snart kan lade sig gøre. Vi har i hvert fald nydt det de gange vi har spillet der så vi håber på snart at vende tilbage”. -dave





Kom med dine kommentar i vores FORUM