Clonemetal.dks Ditte P. har interviewet Fredericia Hardcore Festival aktuelle The Ocean :


Robin Staps, en lyshåret bebrillet gut, rækker mig venligt hånden i det trange baglokale på Lades Kælder. Personale og bandmedlemmer render i rutefart forbi os, og støjen fra rummet ved siden af er mærkbar. Ikke de mest optimale interview forhold, men det trods det formår frontfiguren i det tyske musikkollektiv The Ocean at svare yderst imødekommende og veloplagt på spørgsmål omkring bandet, der november sidste år udgav deres tredje album "Aelion" på pladeselskabet Metal Blade Records. 



Små scener og strømproblemer 

"Det her er den mindste scene indtil videre i Danmark - og også i Tyskland, for vi spiller større steder i Tyskland. Scenen i Aalborg var ret lille, men det var et fedt show. Vi havde det skægt. Vi er syv mennesker på scenen - eller foran scenen i aften - det er virkelig svært at proppe dem ind et sted som dette og få en hæderlig lyd, men lad os se, hvad der sker. Jeg forventer faktisk et crazy punk rock show. Der er proppet med folk. Det bliver nok et af de shows, hvor vi spiller på gulvet og går amok. Jeg kan virkelig godt lide de shows, hvor du bare spiller på gulvet, og hvor du har en masse folk lige foran dig, fordi du kan konfrontere folk meget bedre med det, du rent faktisk laver. Det er meget mere personligt, end hvis du er på en stor scene med fem meter foran scenen, hvor der ikke er nogen folk. Jeg foretrækker helt klart dette her. Det her er punk rock, og vi er et punk rock band. Jeg er nu også lidt nervøs for i aften, fordi vi skal tilpasse deres strømsystem til vores, fordi vi har det her lysshow, som virkelig æder meget strøm. Vi havde en betydelig strømfejl i Roskilde for to dage siden, så der var en masse ting, der var uden strøm midt i sættet. Hvis det sker igen, er vi mere eller mindre fucked. Så er vi nødt til at afbryde nummeret og starte et nyt." 


Festivaler 

"Fredericia Hardcore Festival var vores første show i Danmark nogen sinde. Det var et godt show. Det var lidt underligt, da det ikke var vores sædvanlige publikum. Det var mere straight hardcore unger, men vi blev modtaget godt. Vi spiller der igen i år. Det er lige blevet bekræftet for to dage siden. Vi spiller helt sikkert et anderledes sæt. Da vi spillede der sidst, tror jeg vi spillede mest numre fra "Fluxion". Det var lige før det udkom. Dette år vil vi nok mest spille "Aelion" numre, men jeg ved det ikke endnu. Det har vi ikke planlagt. Vi spiller på flere og flere festivaler. Indtil videre har vi fem eller seks festivaler i denne sommer. Faktisk spiller vi alle weekender i august på festivaler og der kommer nok flere. De store festivaler bekræfter bands af vores størrelse ret sent, fordi de først booker de store hovednavne, og så måske i april-maj booker de bands af vores størrelse. Så der er gode chancer for at vi skal spille på flere festivaler. Vi spiller bl.a. på Summer Breeze, og en stor festival i Prag med Dimmur Borgir, Morbid Angel, Napalm Death og Burst - en virkelig sej line up. Der spiller vi i juni. Det er lige blevet bekræftet." 


At være mange i et band 

"Det er svært at koordinere øvning. At få samlet alle folk samme sted samme tid og rent faktisk få lavet noget udover at blive fulde og have det sjovt . Det kræver en del disciplin og der skal være en, der holder det hele sammen, ellers falder det fra hinanden. Det gælder også mht. tour. Det kan være lidt tricky at finde en tidsramme, hvor alle har tid. Også det at få os og vores gear transporteret rundt, viser at være mere og mere svært, da vi får mere og mere udstyr. På sidste tour havde vi os syv mennesker plus to andre - deriblandt vores lydmand - med os. På denne tour er vi syv mennesker, men vi har mere udstyr end nogensinde, så vi har to sæder i bilen fyldt op til loftet med udstyr. Derfor kunne vi ikke tage vores lydmand med os. Der var simpelthen ikke plads. Vi kører i en almindelig van. Stor, men ikke stor nok til os. Det er alt sammen svært. Men det er også positive aspekter. Du kan bedre dele arbejdet op. Du har flere folk til at lave ting. Så der er mindre arbejde til alle. Der er altid en, der har en idé til f.ex. t-shirt design. Der er tre mennesker, der tager sig af web design. På den måde kan det faktisk blive mere effektivt." 


Beslutninger

"Det var ret klart fra begyndelsen mht. hvem der beslutter hvad. I hvert fald bestemte ting. Normalt er det sådan, at folk laver det, de har lyst til at lave i forhold til deres kvalifikationer. Tre i bandet har studeret webdesign, så de tager sig af web design og det grafiske. Da jeg startede det her band, søgte jeg folk til at spille min musik, så al sangskrivning og komponering var i mine hænder. Det var alle enige om. Vi kan lave meget mere intense numre, hvis de alle er skrevet af én hånd. Hvis du kan prøve alle de forskellige arrangementer. Det lyder mere homogent med kun én tilgang. Jeg har før spillet i jam bands i lang tid. Det var sjovt nok, men det førte mig ikke rigtigt nogen steder hen, så jeg ville starte mit eget projekt og finde folk, der kunne lide mine numre og min tilgang til musik. Så komponering er mit job. Percussionisterne og bassisten står for web design."


Sangskrivning

"Jeg har aldrig overvejet at lade andre skrive musikken. Jeg flyttede til Berlin med nogle numre optaget på en fire spors, og jeg søgte efter folk via annoncer i lokale musikmagaziner, fordi jeg ville lave mit eget shit. Jeg var så træt af at spille i bands, hvor du havde en-to folk, der ikke var så engagerede, eller ikke var så dygtige, hvor man mødtes to gange om ugen for at jamme. Det var sjovt, men hvis du lytter til det i dag, så var det ikke så godt igen. Jeg ville starte et seriøst band og have en tilgang, hvor man faktisk komponerede musik, og hvor du ikke har en guitarist, der vil spille soli i hver eneste fucking nummer. De andre i bandet har ikke en stor musikmæssig indflydelse. Men det er heller ikke det, de ønsker. De ønsker et band, der tager udgangspunkt i, hvad jeg laver, og derefter kan de medvirke til at ændre ting. Det er ikke sådan at jeg dikterer. Hvis de ikke vil spille et nummer, så spiller de det ikke. Det er ligesom, hvis jeg indspiller noget. Det er foreslag, og så lytter de alle til det, og så ser vi, hvad vi kan, og hvad vi har lyst til. Nogle gange beslutter vi os for at lave et andet nummer. Nogle gange har jeg programmeret.. trommer, som vores trommeslager ikke kan spille, ganske enkelt fordi han kun har to arme og to ben. Hvis du har komponeret musik på en maskine, er det nogen gange sværere. Vi ændrer bestemte ting. Vi spiller kun numre, hvis vi alle er enige om, at det er et godt nummer." 


Indspilning

"Vi indspiller stort set det hele selv. Vi bor i den her undergrunds aluminumsfabrik, hvor der bare er store rum. Vi har et studio, og vi indspiller alle vores albums der og producerer dem. Det er nok det specielle omkring det. Da vi startede med det, var det ganske enkelt, fordi vi ikke havde penge. Vores indspilningsbudget var temmeligt begrænset. Samtidig havde vi alle de her instrumenter. Vi vidste, vi havde brug for mindst seks uger i et ordentligt studie, men det ville have kostet 10000 af euroer. Så vi tænkte, 'Lad os købe udstyret selv, og se hvor langt vi kan komme', og det var sådan det startede. Vi indspillede det første album på denne måde, og vi indså, at det var en succes, så vi købte mere udstyr og byggede studiet op, og investerede flere penge og energi i det . Det var virkeligt sjovt. Jeg er ret tilfreds med lydkvaliteten på alle vore albums, især på "Aelion" og vi vil helt sikkert lave det næste album som det, men jeg tror vi vælger den lette måde nu. For nu har vi flere penge. Pladeselskabet betaler for det og det vil vi sikkert udnytte."


Lange sessioner

"Det var noget af et projekt at indspille "Fluxion" og "Aelion". Da vi startede indspilningsprocessen, vidste vi ikke helt, hvad vi ville med det i slutningen. Vi sagde 'Ok, vi har 115-120 minutters materiale, skrevet og klar til at blive indspillet, så lad os bare indspille det hele nu'. Og det var det, vi gjorde. Vi startede i 2004. Vi optog alle tromme og guitar tracks til begge albums. På det tidspunkt vidste vi ikke rigtigt, hvordan vi skulle splitte numrene op. Vi ville udgive det som et dobbeltalbum i begyndelsen, men vores daværende pladeselskab var ikke enig, så vi måtte dele numrene op. I alt tog det 1,5 år. Vi var færdige med "Fluxion" først. Vi besluttede hvilke numre, der skulle på "Fluxion" og afsluttede alle indspilninger med dem. Vi udgav det om sommeren, og vendte så tilbage for at arbejde på "Aelion" og vi har faktisk arbejdet på det fra september 2004 til juli 2005 mere eller mindre non stop. Det er pointen, når du gør det selv: du behøver mere tid til alting. Vi kan komme op med et godt resultat til slut, men vi behøver fem gange så meget tid, som hvis vi havde en professionel tilknyttet, som bare ved hvad han gør. Du lærer meget af det. Jeg er glad for, at jeg gjorde det, for nu ved jeg, hvordan jeg indspiller med et band. Men hvis du har den tilgang, må du investere en masse tid og en masse tid vil bare være 'Fuck det. jeg kan ikke mere. jeg vil ikke mere'. Jeg var tæt på det punkt mange gange, hvor jeg bare var træt af det hele." 


Ændringer 

"Der har ikke været så store overordnede ændringer. Jeg tror, det bare udviklede sig på en naturlig måde. Vi har aldrig været ved et punkt, hvor vi sagde 'Ok, vi vil ændre det. Vi vil spille en anden musikstil'. Hvis du lytter til de tre albums, så er de ret forskellige fra hinanden, men der er ingen egentlig udvikling indimellem dem musikalsk. Det første album, "Fogdiver", var helt instrumentalt. Det næste album, "Fluxion", havde stadig en masse hurtige instrumenter, men derudover en vokal, som gav en mere aggressiv følelse. Og det nye, "Aelion", er mest uden de klassiske instrumenter, og det er egentlig bare lige ud af landevejen. Men det er ikke nødvendigvis, hvor vi er på vej hen. Nogle af sangene på "Aelion" er faktisk ældre, end nogle af numrene på "Fogdiver". De er alle mere eller mindre fra den samme sangskrivnings periode. Alle aspekterne var der hele tiden. Vi har hele tiden haft vokaler. Selv da vi udgav et instrumentalt album, var vi et band med en forsanger. Og vi har altid haft de mere klassiske dele, men vi har også altid haft numre uden de mere klasisske dele. Så der er ikke rigtig nogen stor ændring." 


Kommende albums

"Man ved aldrig, om vi udgiver et instrumentalt album igen. Måske. Man skal aldrig sige aldrig. Jeg har skrevet fem numre til det kommende album. Og de fem numre er i den retning, hvor der ikke er så meget vokal, men hvor der er udvidet instrumentale passager med klassiske instrumenter igen. På en måde som "Fluxion" men stadig forskellig (griner), men det vil kun være en del af det. Vi er i en svære situation som et band lige nu. Vi har udgivet to albums, som er ret forskellige. Hvis vi kommer til Danmark eller Spanien eller Frankrig, så kender folk bedre "Aelion" end "Fluxion", fordi det fik den bedste pr. De bliver forvirrede, hvis vi kommer med et "Fluxion" stil album nu. Men det er en del af vores ansigt som et band. Jeg elsker begge aspekter, og jeg vil ikke gå glip af nogle af dem, så det er virkeligt svært at sige. Det nye album bliver måske udgivet som et dobbeltalbum. Et stort album med de udvidede orkestrale episke passager, og et kort lille album, der fokuserer på "Aelion" siden. Vi kunne ligeså godt opløses og blive to bands i fremtiden og .. tja.. jeg prøver på at kombinere under ét navn, men det er lidt svært." 


Metalscenen i tyskland 

"Den er fucking kedelig. For at være ærlig, så siger den mig ikke særligt meget. Der er to ting, der er store i tysk metal: power metal og tysk metalcore, og jeg er ikke bekendt med nogle af disse genrer. De interesserer mig ikke. Der er meget få bands, jeg synes er virkeligt inspirerende, og spiller ordentligt musik i Tyskland. Du føler dig ikke som del af nogen større scene der. Vi var i en underlig situation i vores hjemby, når vi skulle vælge bands, der kunne supporte os i Berlin. Det var svært, for det var 'Fuck, der er ikke nogen bands, vi vil spille med' (griner). Det lyder nok arrogant, men det er bare, fordi metalscenen er latterlig i mine øjne. En masse metalcore kids.. Jeg kan ikke lide metalcorescenen, og det der hører til. Jeg synes, det er kedelig. Mærkeligt nok er vi blevet stemplet som metalcore i nogle lande, men det er nok fordi, de ikke har en anden etikette til os. Jeg er ret frustreret. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste tysk band, der har haft langvarig indflydelse på os musikalsk. Der er en masse svenske bands. Bands som Breach og Refused. En masse amerikanske bands og britiske bands, men ingen tyske.. og det siger ligesom det hele." 


Robin slutter med disse ord til Clonemetals læsere:

"Da vi startede med "Fogdiver", havde vi en masse Mogwai og Tortoise fans til vores shows. De forsvandt med "Aelion", men nu har vi en masse Nasum fans (griner).. metal fans. Det ændrer sig hele tiden, men jeg kan godt lide det. Det er en del af det hele. Og der er stadig nogle folk, der kan lide det hele. Som kunne lide det første album, og er ligeså vild med det nye album. Som bare tager det som forskellige ting.. forskellige sider af et band der prøver at dække så meget som muligt inden for metalverden og det er det, vi forsøger at gøre. Så tjek mere end ét nummer ud for at få hele billedet." 


The Ocean leverer efterfølgende en - ifølge min ydmyge mening - imponerende koncert pladsen taget i betragtning, og med noget af den bedste lyd, jeg har hørt på Lades Kælder meget længe. Som nævnt i interviewet vælger flere fra bandet at stå på gulvet foran scenen, hvilket giver en meget intens oplevelse for de af publikum, der står lige foran dem i øjenhøjde. Ønsker du at tjekke The Ocean nærmere ud, så kan "Fogdiver", "Fluxion" og "Aelion" alle kraftigt anbefales. Nærmere information findes på theoceancollective.com og myspace.com/theoceancollective

-ditte p











Kom med dine kommentar i vores FORUM