clonetalk - the red chord

Læs vores anmeldelse af "Clients" HER !!!

”Til at begynde med var skriveprocessen omkring det nye album meget vaklende, da vi så småt gik i gang med udviklingen af numrene for næsten to og et halvt år siden. Vi skrev ”Fixation on Plastics” og ”Upper Decker” til at starte med og så ”Antman” for omkring et års tid tilbage. ”Hospice Residence” faldt på plads for otte måneder siden, og det flød bare med løse riffs samt begyndende strukturer. Pga. uregelmæssighederne med trommeslagerpositionen - eller rettere sagt manglen på en af slagsen – blev sangskrivningen ofte forsinket. Det var faktisk ikke før vi fik den nye fyr, Brad Fickeisen, at der for alvor kom vind i sejlene, og vi formåede at knytte alle de løse ender gennem de sidste tre måneder op til, at vi skulle i studiet. Forgængeren, ”Fused Together in Revolving Doors”, blev skrevet meget regelret, hvorimod ved ”Clients” var idéerne der i hobetal, men vi var nødsaget til at ordne, sortere og strukturere i dem over meget kort tid. Mange af sangene blev ikke engang fremført live, før efter at vi rent faktisk havde fået dem i kassen.”

Undfangelsen af The Red Chord fandt sted for blot fem år siden i Massachusetts, og indledningsvis får frontmanden, Guy Kozowyk, tjept ridset forskellene op på fremvæksten af bandets overrumplende debut kontra den dugfriske opfølger, ”Clients”, som - i hvad der føles som uendelige tider - har været ventet med ubærlig længsel her på den klonede kanal. Ydermere kan han berette, at publikumsreaktionerne har været forrygende, når det nye materiale er blevet luftet, og hermed kan gamle fans allerede ånde lettet op, for stilmæssigt har der bestemt ikke været overdrevent drastiske omlægninger de to plader imellem – men fremskridt skorter det nu absolut heller ikke på. 

Knockout effekten og friskheden i death metal/hardcore bastard lyden på 2002 debuten, ”Fused Together in Revolving Doors”, var en overraskelse af den fabelagtige slags, og helt fra starten af må The Red Chord siges at have været i en klasse for sig selv, hvilket understreges af, at lige netop det album allerede har solgt 25.000 eksemplarer, til trods for at det udkom på det lille, men målrettede og særdeles kvalitetsbevidste, Robotic Empire. Næste skridt i udviklingen blevet taget sammen med den ombejlede stjerneproducer Zeuss (der efter sigende også skulle lystre navnet Chris Harris), hvem de fleste nok kan nikke genkendende til som manden, der med stor succes har assisteret i at sende Shadows Fall, God Forbid, Hatebreed, og andre godt på vej mod stensikker succes.

”Zeuss gjorde virkelig et fantastisk stykke arbejde. Vi er stornydere af produktionen på adskillige af mandens andre projekter, og efter at have snakket med ham om, præcis hvilken lyd vi søgte at opnå, blev bandet fastsat på, at han var vores mand. Han er fantastisk at arbejde sammen med, og jeg håber virkelig på, at vi kan gentage succesen engang i fremtiden”.

I modsætningen til udgivelsen af det første album er bandet nu desuden endt på giganten Metal Blade, og herom kan Guy berette, at kontrakten med dem kommer til at strække sig over adskille udgivelser. The Red Chord havde allerede været i snak med dem, år forinden noget overhovedet blev underskrevet, men nu opfatter de bestemt selskabet som deres blivende hjem.

Et overraskende træk var valget af covermotiv til ”Clients”, som forestiller en pjaltet, forhutlet fyr, men hvor blev idéen til – hos bandet selv eller manden bag fantastiske stykker arbejde som omslagene til Mastodons ”Leviathan” og Nasums ”Helvete”, kunstneren Paul Romano.

”Det er hans fortolkning af ”Antman” karakteren fra albummet. Paul og jeg havde indgående drøftet, hvordan hver af karaktererne portrætteret gennem ”Clients” tog sig ud, og resultatet af hans indsats er fuldstændig enestående og langt mere fantastisk, end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Den virkelige verdens ”Antman” var faktisk drivkraften bag hele konceptet på pladen. Han var en pjaltet og usoigneret ældre, skizofren mand med hang til dametøj. Jeg løb tit ind i ham i undergrundsbanen og på mit arbejde, og det lykkedes mig ofte at få ham i snak. Nogle af vores møder skrev jeg ned, men flere år senere, da vi var på tour, gik han bort, og skrev jeg ”Antman” for at indkapsle hans tanker og eksistens, som repræsenterer ofte ignorerede eller ligefrem glemte samfundsklasser – de psykisk syge, de hjemløse, de besynderlige.”

Ved siden af vokaltjansen i The Red Chord arbejder Guy desuden hårdt med driften af pladeselskabet Blackmarket Acitivities, der bl.a. har Ed Gein, Animosity, From a Second Story Window og Paria i stald. Med musikken så langt inde på livet døgnet rundt, må vi klart tjekke op, hvad manden selv rocker til for tiden – og hvad han aldrig nogensinde kunne finde på at smide på anlægget igen!

”Det nye Animosity album, ”Empires”, snurrer konstant her for tiden, og det udkommer på mit label til august. Helvedes brutalt er det! Ellers er der et band ved navn Die Alone, som netop har udsendt en skive på Corrosive Recordings her i Staterne, og den er ekstremt cool. Af ikke-metalliske sager elsker jeg den nye Mars Volta, alt med Muse og Bury your Dead. Ellers er der alt for mange sager, som jeg sandsynligvis aldrig kommer til at lytte til, til at jeg orker at remse dem op her…”

Her på falderebet har Clonemetal.dk endvidere en forespørgsel fra en god ven (hej ”Fuld-Dun”!) af den mere atypiske slags, da han er lidt ”udfordret”, når det kommer til at gro trucker-skæg som nogle gutterne i The Red Chord. Især guitaristen Gunface har en imponerende tæt og sprællevende behåring i ansigtet, men hvilke hemmeligheder ligger mon til grund for denne prægtige skægvækst?

”En massiv mænge testosteron og massiv nedarving af belæggene derfor” – det udsagn har du direkte fra ”Fjæsets” egen mund! Jeg ved ikke om det hjælper. Ellers skal du bare fugte ansigtet jævnligt og æde godt med saftigt kød. Hele bandet elsker kød i store mængder, og vi har alle skæg. Held og lykke!”

Vi siger i hvert fald stor tak til Guy, som desuden glæder sig til at runde Europe sammen med resten af bandet, for de glimrende tips om personlig pleje, og bliver ventetiden for ubærlig, mens de drastiske omvæltninger i skægvækstens fremskridt afventes, kan intens ”Clients” terapi i mellemtiden bestemt også anbefales på det varmeste. - guldmann








Kom med dine kommentar i vores FORUM