Interview med Kenny Hickey fra Type O Negative (Vega, København. Juni '03)
Type O Negative har netop udsendt deres spritnye album "Life Is Killing Me", og i den forbindelse var bandet et smut i Danmark, både i Århus og København, for at promovere dyret. I København var spilletstedet Store Vega, og det var her jeg blev sat op til en lille snak med Type O Negative's guitarist Kenny Hickey. Jeg var på forhånd lidt spændt på udfaldet, når man tager bandets specielle livssyn/humor i betragtning. Og efter næsten times ventetid uden forklaringer, kunne man måske forvente lidt nykker. Ikke desto mindre var Kenny usansylig imødekommende og venlig, omend lidt kortfattet.
Jeg startede med at spørge ham lidt om det nye album.
Kenny : "...Øøh...Det er en noget venligere plade end de fleste af dem vi har lavet...Er det ikke??!?"
Bo : Jo, bestemt.
Kenny : "Rent musikalsk i hvert fald...men teksterne, du ved. De varierer fra det totalt absurde til det ret så depressive. Man må sige at det er nok den plade, der har taget længst tid at lave. Vi har arbejdet sådan ca. en time om ugen i 3 år."
Bo : Grundet de mange ændringer, i forbindelse med tiden op til pladens udgivelse, kunne man tro, at det havde været en lille smule kaotisk at få indspillet pladen.
Kenny :"Næh, det var ikke kaotisk, det var bare en langsommelig proces, du ved... øhm...de små dele og riffs blev stille og roligt flettet sammen over en lang periode, og det var svært for os at se, hvad det egentlig ville blive til.
Det har altid været sådan for os. Selv albumtitlen blev ændret, så...jeg tror at hvis pladen ville blive udgivet en uge senere, havde der højst sandsynligt været flere ændringer. Pladen ville blive ved med at ændre sig indtil den udkom. Man kan sige at beslutningen er taget for os, nu hvor den er ude."
Bo : I ville blive ved med at lave om?
Kenny : "Ja, klart, og sangene vil blive med at ændre sig, når vi spiller dem live over de næste 2-3 år.
Bo : Har du et favorit nummer fra "Life Is Killing Me"
Kenny : "Anesthesia"
Bo : Hvorfor netop den?
Kenny : "Jeg kan godt lide teksterne. De handler om at være helt følelsesløs indeni. Det er det nummer med mest "feeling".
Bo : Jeg har kun lyttet en lille smule til det nye album, eftersom jeg først har fået det her i forgårs. Min umiddelbare reaktion er at det er et godt album (Kenny nikker og takker), men jeg må indrømme at jeg nu bedre kan lide "World Coming Down".
Kenny : "Det er sjovt du siger det. Det er der mange mennesker heromkring, der har sagt til os. Personligt elsker jeg "World Coming Down". Den plade var en stor pille at sluge for mange, fordi var så klagende og langsom, du ved...men det er et tungt album. Jeg synes det er en fed plade......men ikke for radioen, ha ha."
Bo : Har i nogen forventninger til de 2 forestående turnéer her i Europa og i staterne?
Kenny : "Jeg forventer tjene penge, ha ha! Det har været fint indtil nu. 2 udsolgte koncerter i England. Vi spillede på en festival i Holland med bl.a. Iron Maiden. Det var fedt, de smed ikke noget efter os på scenen., ha ha. Jeg kunne forstå på de andre bands, at de blev overdænget med alt muligt. Publikum råbte hele tiden efter Maiden, du ved, men vi skulle spille lige før dem og vi fik en god respons fra crowden. I går var også fedt. Vi var lidt længere nordpå, jeg har glemt byen, men klubben hed Train. Næsten udsolgt og mange mennesker, så det var fedt."
Bo : Er det bedre at turnere her i Europa?
Kenny : "Narh, jeg kan godt lide begge dele. Jeg er vild med Europa, men det er to forskellige ting. Folk er generelt venligere herovre. Men omvendt, Staterne er så stort et område, at du ikke kan skære det hele over en kam. Nede sydpå er det som et helt andet land, ha ha...Texas er sit eget land, ha ha. Det er totalt anderledes kulturelt, helt anderledes mennesker."
Bo : Mentalitet...
Kenny : "Ja præcis! Og kommer du ud på vestkysten, der er alting plastic. Det er så stort."
Bo : Hvad kan jeres fans forvente af videoen til "I Don't Wanna Be Me"?
Kenny : "Det er ren komedie. Expect to laugh!"
Bo : Ja, I har jo altid har haft den her sort-sarkastiske holdning/humor. Er det bare sådan I er?
Kenny : "Ja! Vi er bare sådan. Simpelthen. Det er en New York ting. Lidt selvironi. Det er en måde at afvæbne folk på, før de får chancen for at ramme en."
Bo : Har I i Type O Negative nået jeres mål, både som band og på det personlige plan?
Kenny : "Overhovedet ikke. Vi er ikke blevet rige, ha ha. Nej det går ok, der er ikke nogen af os der sulter, men det kunne være bedre. Måske kan det komme i fremtiden"
Bo : Hvad med musikalsk?
Kenny : "Øh ja, jeg synes at vi rent musikalsk har markeret os. Helt sikkert et originalt band. Måske lidt for excentriske til tider, men jeg synes vi har efterladt noget, der er værd at huske, hvilket er mere, end hvad man kan sige om mange andre bands."
Bo : Kunne du fortælle mig lidt om dit nye sideprojekt?
Kenny : ".......mit sideprojekt....hmmm, ja det er vel udover internettet nu. Vi har ikke engang et navn endnu!
Bo : Jeg læste at I havde 5 sange til en demo?
Kenny : "Ja vi har 5 sange, hvoraf de 3 er helt færdige med tekster og det hele. Okay, det er ret tungt. Det er lidt Black Sabbath, Beatles, Hendrix, Rage Against The Machine, Soundgarden blandet sammen. Det er mere straight forward rock.
Bo : Sabbath og Beatles har også givet Type O Negative inspirationer gennem tiderne. Er det lidt i samme stil?
Kenny : "Der er lidt Type O Negative-influenser i det. Jeg har jo spillet i bandet i 13 år, du ved. Det er bare rigtig heavy 3/4 sange, men det er mere rytmisk, sådan RATM-agtigt, med heavy licks, du ved, og meget musikalsk på samme tid."
Bo : Ok, nogen sidste ord?
Kenny : "Uhm yeah...I love you all, buy this album."
Dette var mandens sidste ord inden jeg pakkede mit grej sammen, og lod Kenny slippe, så han kunne komme videre med sine andre gøremål. Selv rockstjerner skal jo have rene underhyler og sokker :-). -bo
Kom med dine kommentar i vores FORUM |