Interview : Toxic Holocaust
Tjek Toxic Holocaust's Myspace.com site ud HER

Clonemetal: Jeg er nysgerrig omkring Toxic Holocausts begyndelse; Du startede bandet helt selv, og udover at have turnerende medlemmer, så er det mest dit eget projekt. Hvordan startede det?

Joel Grind: Det startede med, at jeg hørte en masse punk og metal plader, da jeg var teenager, og bestemte mig for, at det var noget, jeg selv ville prøve. Det startede faktisk som et helt band, men hvert medlem gik hver sin retning, så derfor lå projektet stille i et stykke tid. Jeg havde stadig lysten til at fortsætte, men kunne ikke finde andre til at udfylde de manglende pladser, der var inspireret af det samme som mig. Så det endte med, at jeg lærte mig selv at spille guitar og begyndte at skrive sange.

Clone: Hvad var så dit hovedinstrument?

Grind: Det var trommer. Men jeg sang kun på den første demo! Men jeg lærte mig selv at spille guitar for at kunne skrive numre - det er virkelig besværligt at skrive et nummer på trommer. Jeg blev ved med at skrive og lede efter folk til at spille på pladen, men fandt ingen, så jeg indspillede den første plade selv.

Clone: Kunne du ikke finde nogen, fordi du var kræsen eller?

Grind: Nej! Der, hvor jeg boede, lå ude på landet, så der var ikke rigtig nogen, der lyttede til hård musik. Og på samme tid blev jeg bedre til at spille selv og blev derfor kræsen med hensyn til deres talent, og desuden skulle de også være dedikerede til bandet. Vi turnerer rigtig meget, så derfor må man vie en stor del af sit liv til det.

Clone: Men du måtte finde nogen til at spille på turneerne. Opfyldte de ikke dine ønsker om medlemmer, der kunne spille i bandet på fuld tid?

Grind: Både ja og nej. Tidligere hyrede jeg et band fra for eksempel Tyskland til at spille med mig på turneer i Europa, og det virkede fint, men på samme tid, så manglede kemien. Det er svært at opbygge på få måneder på en turne. Det er ikke bare nye mennesker, du møder for første gang, det er også mennesker, som du skal lære at kende gennem musikken også. Og det har taget op til nu, at finde de rigtige mennesker. De er ikke kun dedikeret, men også personer, som jeg ser som venner og som man kan holde ud at være i en bus med i længere tid af gangen.

Clone: Var de så først turnerende medlemmer?

Grind: Bassisten (Phil Zeller) var. Vi spillede en turne med hans andet band, Rammer, i Canada. Faktisk var Rammers trommeslager vores tidligere trommeslager. Det var et godt lineup, men så gik han fra bandet. Vi spillede så en tur med GWAR og Kingdom of Sorrow og snuppede så trommeslageren fra Kingdom of Sorrow efter at have set ham spille hver aften.

Clone: Hvor kommer navnet Toxic Holocaust fra? Er det baseret på nogle begivenheder, da du startede bandet i 1999?

Grind: Jeg blev inspireret af bands som Nuclear Assault. Dystre navne i den stil. Det passer bare godt til musikken.

Clone: “Conjure and Command” er den første plade indspillet med et fuldt band, hvorfor ikke bare fortsætte kun med dig i studiet?
Grind: På den tidligere plade, “An Overdose of Death” turnerede jeg med de nuværende medlemmer i omkring to år. Igen handlede det om kemien, så det gav bare mening at gå i studiet med dem. Tidligere handlede det bare om at få pladen indspillet så hurtigt som muligt i stedet for at få den til at lyde godt, fordi det kun var mig, der var i studiet. Denne her gang tog vi én ting af gangen, og for første gang kunne jeg læne mig tilbage og bare lytte til de andre.

Clone: Du følte ikke, at du måtte give slip på det, der har været dit eget projekt i så lang tid?

Grind: Jeg følte nærmere, at det var en fortjeneste i modsætning til at give slip. Jeg skrev stadig musikken til pladen, men det de andre gjorde - udover at spille det meget bedre end jeg kunne - de tilføjede også deres helt egen stil til musikken. Det lød virkelig som et band, der gik ind i studiet sammen.

Clone: Dine to første plader havde en langt mere punket lyd end de fleste andre thrash bands, men hen ad vejen blev sangene længere, til tider langsommere, blev du inspireret af noget andet på det tidspunkt?

Grind: Egentlig havde jeg bare ikke lyst til at lave den samme plade to gange. Jeg har aldrig haft i sinde at udgive en plade, der lyder helt anderledes end os, men heller ikke lave den samme plade igen og igen. Jeg synes, det er vigtigt, at gøre noget nyt engang i mellem og det gjorde vi også på den nye. Dermed ikke sagt, at sådan skal den næste plade lyde. Jeg har nogle nye ideer og det kunne sagtens ske, at den bliver den mest punkede af dem alle. Jeg skriver det, jeg føler for. Der er ikke lagt nogen plan, før jeg går i studiet som sådan.

Clone: Den nye plade er meget forskelligartet i forhold til resten af diskografien. Var det på grund af, at du indspillede med andre denne gang?

Grind: Jeg tror nærmere, det er efter at have spillet så mange koncerter, og derfor mærket responsen på visse numre. Samtidig handler det også om, hvad jeg bedst kan lide at spille live. Netop derfor er nogen af de nye numre mine favoritnumre, når vi spiller koncerter. Temposkiftene, det er ikke bare fuld fart frem hele tiden; det er lidt mere spændende, synes jeg.

Clone: Hvordan har du det så med de ældre sange? Er de stadige lige så betydningsfulde, som de var før?

Grind: Ja, jeg kunne ikke finde på at droppe dem fra setlisten. De markerer bare et andet tidspunkt end de nye gør.

Clone: Thrashgenren var populær i 80‘erne, en smule i 90‘erne og i 2000‘erne ser man de gamle bands komme tilbage; The Big Four og så videre. Og så er der Toxic Holocaust og til en vis grad Municipal Waste, der genindfører den gamle stil, hvorimod de gamle bands enten dvæler i det gamle eller prøver at fornye sig selv, hvilket vi for eksempel ser i “Lulu”. Hvor går thrashgenren videre herfra?

Grind: Jeg er uden tvivl inspireret af 80‘erne, men i modsætning til en del andre thrashbands, der er kommet frem i nyere tid, så forsøger jeg ikke at lyde som om, at vi er tilbage i 1986. Jeg prøver at gøre det anderledes i for eksempel at tilføje punkelementet - det er der ikke så mange andre der gør, det er meget sigende om vores lyd. Hvis thrash skal overleve - hvis den skal det - så har den brug for noget nyt, noget originalt. Man kan ikke blive ved med at lave den samme Exodus plade hele tiden, eller hvad det nu er, de nyere bands plagierer. Man bliver nød til at tilføje sine egne tanker og stil. Så hvor jeg ser thrash i fremtiden? Den har brug for et spark i nosserne. Men vi er ikke kun thrash, der er også rock, punk.

Clone: Det var mit næste spørgsmål, for det virker til, at der er lige dele af metal og punk, så hvad vejer mest i Toxic Holocaust?

Grind: Jeg er bare en fan af musik generelt og der nok, hvad der giver os den lyd; en blanding af stilarter. Som jeg også sagde før, så skriver jeg bare, hvad jeg har lyst til. Det er en afspejling af min egen pladesamling. -davidson