clonetalk - trivium

Det amerikanske band, Trivium, er vokset med imponerende hastighed, siden deres debutalbum "Ember to inferno" udkom i 2003. Deres profil på Myspace har haft langt over en million besøg, de er - ifølge dem selv - et af de største bands i UK for tiden, og deres andet album "Ascendancy" blev i 2005 udgivet på Roadrunner Records. Meget godt klaret af et band, der tæller fire medlemmer i alderen 20-24 år. Clonemetal fangede dem torsdag på Roskilde Festival før deres show på Arena. 




Forventninger til Roskilde show

"Jeg tror, det bliver vildt. Alle de gange vi har spillet i Danmark, har det været virkelig cool. Vi har spillet på små klubber, hvor der mødte 30 mennesker op. Vi har spillet lidt større shows, hvor et par hundrede mødte op.Jeg har på fornemmelsen, at aftenens show bliver godt. Men det virker godt nok som en popfestival eller en rockfestival. Der er kun to eller tre virkelige metalbands, så vi må se, hvordan det går. Vi har spillet en pop/rock festival i Schweiz for et lille stykke tid siden, og det gik fint ." 


Tourneliv

"Tja, vi har tourneret bogstaveligt talt siden april 2004, og på en måde er det lidt trættende i længden, men du arbejder for at gøre det bedre. Da vi først startede med at tournere, sad vi ret op og ned, spiste ikke, kom ikke i bad osv. Men som bandet vokser, er der flere penge, og så kan man tillade sig f.eks. busser eller flere crew folk. Vi er nu i en position, hvor alt vi behøver at bekymre os om at lave interviews før shows og være sunde og raske. Resten er der styr på. Det er det, bands burde arbejde hen imod: At alt bliver meget nemmere. At være i en bus er ikke så slemt, og hvad der sker efter bussen er, at du har to busser. F.eks. flyver Iron Maiden og Metallica til deres shows, så de kan være hos familien hele tiden." 


Stigende opmærksomhed

"Vi har aldrig følt os presset. Det her er, hvad vi altid har villet. Det ville være slemt, hvis der ikke var nogen opmærksomhed. Det ville betyde, at ingen lyttede, ingen købte vores plader, ingen kom til vores shows. Med opmærksomhed kommer gode ting: vores album sælger, folk kommer til vores shows, men der følger også noget ansvar med. Vi er nødt til at være gode, vi er nødt til at være tight, og vi er nødt til at skrive god musik. Det er det, vi lever for. Intet pres, ingen stress. Det er vores drøm. Jeg kan huske, da jeg var 12 år, hvor jeg første gang hørte Metallica: 'Jeg vil være i et band af den størrelse. Jeg vil være i det største band. Jeg vil spille på stadioner alle vegne. Alle ved hvem vi er'. Det er det, vi altid har ønsket, så det fortsætter vi med at arbejde hen imod. Vi har ikke rigtig problemer med at værne om privatlivet. Nogle steder er det dog svært. Hvis folk prøver at kravle ind af vinduet til omklædningsrummet eller prøver at stjæle vores tøj. Nogle folk kan lide ikke at have et privatliv. Det kan jeg. Vores optræden er helt nede på jorden, og jeg er helt normal." 


Råd til upcoming bands

"Du er nødt til at ville det. Du må ikke tvivle. Hvis du tvivler bare en lille smule, så bør du ikke gøre det. F.eks. hvis du tænker 'Jeg vil på en måde være stor.. Jeg ved ikke om jeg vil gøre det til min levevej', så mener jeg, du skal droppe det. Men hvis du helt sikkert ønsker det af hele dit hjerte, så skal du bare fortsætte med det, du laver. Hvis det sker, så sker det. Hvis ikke, så har du i det mindste haft det sjovt. Forhåbentligt." 


The Crusade 

"Det er færdigt. Der er 13 numre på albummet. Det skulle komme ud i oktober. Al skrigeri er væk, og er erstattet af sang. Musikken er meget mere teknisk, og numrene er meget bedre. Det er næste logiske skridt for bandet. Det er over hele det musikalske spektrum. I den ene ende er det a la Skid Row og Motley Crue, og i den anden ende er der en otte et halvt minut tech Dream Theathre agtig instrumentalt nummer. Så det går fra ekstremt simple riffs til det mest tekniske, vi nogensinde har lavet. Men det er stadig tro mod Trivium. Det er ikke sådan, at vi har et rapnummer eller et countrynummer på albummet. Det er stadig rock/metal. Der er 4 rock numre på det, og 11 metal numre. Vi har 15 numre i alt, og 13 vil være på albummet. Jeg tror, det folk vil være mest kede af er, at skrigeriet er væk. Men.. jeg startede med at skrige, fordi jeg ikke kunne synge. Jeg skreg, fordi jeg ville være frontfigur, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, fordi jeg ikke kunne synge. Vi kan ikke lide bands, der skriger hele tiden. Og jeg har det sjovt med at synge. Jeg tror, vores fans vil respektere det. Bandet gør det, de har lyst til. Det er i mine øjne at være tro mod sig selv. At sælge ud ville være at lytte til, hvad alle andre fortæller os, vi skal gøre." 


Sangskrivningsprocessen

"Det var anderledes. Denne gang måtte vi skrive i omklædningslokaler, i bussen etc.. Det var virkeligt hårdt. Vi havde ikke mulighed for at samarbejde som et band, indtil vi havde en uge til at lære alle hinandens numre. Alle havde en uge til at lære 15 numre at kende. Derefter indspillede vi det på fem uger, og så var det færdigt. Det bliver mixet, mens vi er på tour. Vi har én til at mixe, som så sender os mp3er, som vi lytter igennem. Nu er alting mixet, og alt skulle blive masteret inden for en uge. Så det gik meget hurtigt. Nogle bands vil bruge alt fra tre måneder til et år på at lave deres album, og vi fik seks uger. Jeg ved ikke helt, om vi arbejder bedre under pres. Det næste album vil vi prøve at have mere tid til at lave. Vi vil prøve at tage to eller tre måneder, og se hvordan det går." 


Temaer og emner på The Crusade

"Der er ikke noget underliggende koncept på hele albummet, men jeg tror, der ikke er så meget af de såkaldte mig-jeg ting. Sidst var der en del med at komme overens med livet og blive moden. På det her album fokuserer jeg mere på globale aspekter som racisme og homofobi og sexisme. Vi lever i en.. jeg vil ikke være helt pessimistisk. Det er ikke en forfærdelig tid..men der foregår en del dårlige ting. Jeg skrev om uspecifikke begivenheder, som jeg var inspireret af. Ting som skete i verden eller i medierne for ligesom at oplyse vores fans om, hvad der foregår. Der er nogle dybe emner, hvis jeg skal være generel omkring det. Temaerne på albummet er ikke bare at være tolerant, men acceptere alle slags mennesker og lade folk have det sjovt i livet, og det håber jeg at vores fans vil lære af. Men jeg går ikke rigtigt ind i politik. Det er mere socialpolitiske temaer a la hvad der forgår blandt mennesker i stedet for, hvad der foregår i regeringen. Jeg berører det lidt på albummet, men ikke så meget. Jeg udtrykker ikke politiske synspunkter som sådan. Vi er ikke et politisk band overhovedet." 


Forbillede for unge fans 

"Jeg føler mig helt klart som et forbillede og en rollemodel for vores fans. Mange af vores fans er virkelig unge, og det værste et band kunne gøre - og mange bands gør det - er det her: 'Vi tager en masse stoffer, og vi knalder alle de her tøser og blablabla'. Det fremmer ikke nogen intelligent eller god levemåde. Jeg mener, jeg har prøvet sex,drugs and rock'n'll et lille stykke tid, da vi begyndte at tournere, og det var virkelig ikke noget for mig. Det var destruktivt, og gjorde koncertene og musikken dårlig. Nogen fans vil måske finde det for prædikende. Men det er, hvem vi er. Vi er de samme mennesker væk fra scenen som på scenen. Vi er bare normale gutter der spiller musik (griner)." -ditte p
















Kom med dine kommentar i vores FORUM