|
Interview : Volbeat |
|
|
|
Den 19. februar udkom Volbeats med spænding ventede andet album "Rock The Rebel/Metal The Devil". I den anledning ringede Clonemetal.dk bandets grundlægger, komponist og ubetingede frontmand Michael Poulsen op til en snak om bl.a. stilarter og rock'n'roll visioner: Clone: Hej Michael. Allerførst vil jeg lige høre om du har meget at se til udgivelsen af jeres nye plade? Michael Poulsen: Ja, der er meget praktisk arbejde forbundet med at spille i et band som Volbeat, interviews, promotion osv. Så selv om der efterhånden er en del folk indover, der beskæftiger sig med det praktiske omkring bandet, så keder jeg mig i hvert fald ikke. Clone: For nylig har I skiftet jeres guitarist ud med Thomas Bredahl (Gob Squad), hvad kommer det til at betyde for Volbeat? Michael Poulsen: Umiddelbart tror jeg ikke det kommer til at betyde noget som helst. Det er mig der skriver al tekst og musik, det er min lyd der er blevet brugt, og det er mig selv der har indspillet alt guitar på vores plader. Vores tidligere guitarist har aldrig skrevet eller indspillet så meget som én strofe, han var med på live fronten. Så det kommer kun til at betyde, at vi lyder bedre live, fordi vi har fået en bedre guitarist. Clone: Apropos talent, Jon Larsen jeres trommeslager, han gør det jo ganske forrygende, hvor har du støvet ham op? Michael Poulsen: Vi er også meget tilfredse med Jon. Jeg har kendt siden jeg var 16 eller sådan noget. Tilbage i Dominus-tiden delte Jon og jeg øvelokale. Han spillede i et dødsmetalband, der hed Moratorium, og der rendte vi jo tit ind i hinanden. Jeg havde ham også inde et kort øjeblik til prøve i forbindelse med den sidste Dominus plade. Men på det tidspunkt havde han ikke spillet trommer i ja, jeg ved ikke hvor mange år, så der var mildt sagt en hel del rust der skulle bankes af. Men altså har Jon altid været meget mere til den gamle heavy metal stil, og den har han så fået finpudset i Volbeat. Clone: Ja det må man sige. Og den nye skive er jo monster fed. Jeg har virkelig lyttet meget til den, og jeg giver den også topkarakter i min anmeldelse. Michael Poulsen: Cool! Det er jeg meget glad for at høre. 1000 tak! Clone: Konceptet i Volbeat er gammeldags rock'n'roll kombineret med fuldfed klassisk heavy metal. Kan du sige noget om hvor den idé kommer fra? Michael Poulsen: Jeg kommer fra et hjem hvor der altid var rock'n'roll musik på anlægget eller på videoen. Mine forældre var meget musikinteresserede, så jeg var vant til at høre Elvis, Buddy Holly, Fats Domino eller hvem det nu var. Senere da jeg så blev teenager blev jeg interesseret i heavy, og thrashen brød igennem, og det var jo et fantastisk univers der åbnede sig, når man først gik rigtig ind i det. Det kulminerede så med, at jeg dannede Dominus, som spillede en meget brutal metal stil. Men senere som jeg blev endnu ældre, så fandt jeg ligesom igen nogle andre værdier. Jeg blev utrolig træt at den brutale stil. Jeg vil ikke sige at det er noget man vokser fra. Se bare et band som Slayer der stadig holder den stil de har kørt i 25 år, det er jo smukt et eller andet sted. De fandt deres stil fra day one. Men for mit vedkommende var det en periode, jeg skulle igennem. Og jeg kunne mærke, at jeg måtte have afløb for de rock'n'roll sange, jeg gik med oppe i mit hoved. Og det ville være for risikabelt at gøre det med Dominus. Jeg prøvede det på vores 3'er, som vi faktisk kaldte "Vol. beat", men i dag kan jeg godt se at det ikke holdt. Så jeg lavede en fjerde plade med Dominus for at slutte ordentligt af, og så startede på det, der senere blev til Volbeat. Jeg ville gerne spille den slags musik, der altid havde givet mig kuldegysninger, og for mig var det altså 50’er/60'er rock. Men jeg kunne stadig godt lide metal lyden med forvrængede guitarer. Så jeg tænkte: det smækker vi sgu da bare sammen! Clone: Det rigtig fede ved den nye skive er, synes jeg, at den på samme tid er både mere heavy og mere rock'n'roll præget end debuten. Hvad siger du til det? Michael Poulsen: Jamen det var netop også min følelse, da vi havde indspillet de nye numre. Det var både mere traditionel rock, og metal elementerne var, ja, mere metal. Men der var samtidig den nødvendige balance mellem genrerne. Clone: Ja det er jo det geniale, at det stadig hænger sammen! Michael Poulsen: Helt enig! Clone: En grund til at det måske lykkes så godt, er at jeg synes du virker meget modnet som sangskriver i forhold til debuten. Jeg tænker specielt på første single "A Gardner's Tale", som har virkelig mange forskellige elementer. Den er vel egentlig det tætteste I har været på lave en ballade, inden den skifter over og cykler derudaf. Hvordan kom du på at lave sådan en duet med Johan Olsen (Magtens Korridorer), oven i købet på halvt dansk/engelsk? Michael Poulsen: Det gik jo rigtig godt med vores første skive. Gode anmeldelser, awards, gode salgstal i både ind- og udland. Så der var et stort pres for at få lavet en opfølger. Og det pres har jeg altid haft brug for på en eller anden måde. Det får mig til at yde noget ekstra. Når jeg så sidder og skriver, så går jeg nærmest ind i en lukket klokke. Når jeg så kommer ud af klokken igen, så kan jeg godt spørge mig selv, hvor fanden jeg egentlig har været henne, og hvordan kom jeg lige på den idé. Så det er noget med fordybelse. Jeg mødte Johan til Steppeulven, hvor vi jo løb med Årets Håb prisen. Vi snakkede sammen, og fandt ud af at vi hørte hinandens plader. Der var en naturlig jargon imellem os, så vi holdt kontakten lidt ved lige. Så en dag sidder jeg og fumler med indledningen til den her sang, og pludselig hører jeg Johans stemme vrænge ind over mit hoved, og jeg tænkte "Hvad fanden laver du her i mit univers?!". Jeg kunne bare ikke slippe hans stemme i den her sang, så jeg ringede til ham, og fortalte ham om idéen. Han var bare ”på” med det samme, inden jeg havde fået talt færdig. Og han skulle jo synge dansk, for det gør han jo til dagligt. Vi tog over til Jacob Hansen for at indspille, og det sad bare i skabet. Så sådan idé kommer bare på sin egen måde, når jeg sidder inde i klokken. Clone: Det er virkelig en meget original sang. Michael Poulsen: Det fungerer godt, men det er jo ikke noget man planlægger på forhånd. Selv om vi selvfølgelig har arbejdet med, at det her album skulle være bedre på alle fronter, både med sangskrivning og produktion osv. Clone: Produktionen er jo altså helt i top. Michael Poulsen: Ja det må man sige. Jacob Hansen har endnu en gang formået at forbedre sig. Clone: Nu er der jo også en "Soulweeper #2", som er mest er ovre doo wop-stilen. Jeg bliver nødt til at spørge, kunne du finde på at lave en blues næste gang? Michael Poulsen: Det var faktisk Hansen der lige hoppede ind og lavede kor på ”Soulweeper”. Han gjorde det også på "River Queen". Så der sker mange spontane ting i studiet, selv om alt er skrevet og tilrettelagt på forhånd. Jeg føler, at der er meget frihed i Volbeats koncept, og mange døre at åbne endnu, så længe jeg beholder den tunge lyd. Blueselementer er en stor del af Volbeat, om end det nok bliver overdøvet af netop vores tunge lyd. Jeg har da en lille drøm om at lave en rendyrket blues-rockabilly plade på et tidspunkt, bare under et andet navn. Men kender jeg mig selv ret, så vil jeg også sørge for at vores tredje plade kommer til at stikke ud og stå for sig selv. Jeg føler, at jeg har fundet stilen, men at der stadig er så mange sange at skrive. Så det kan varieres, men stadig sådan at folk ved, hvad de får, når de køber vores skiver, ligesom fx Motörhead, bare bredere. Clone: Er Volbeat stadig en del af metalscenen, eller er I ved at vokse ud af den? Michael Poulsen: Nej vi er stadig meget tilknyttet metalscenen. Vi har lige været på Europatur med Raunchy og Hatesphere, to fantastiske danske bands. Vi er bare så heldige, at vi også har haft mulighed for at spille med rockabilly bands, med mainstream bands, sådan lidt over det hele. Clone: Ja I er da blevet mere bredere accepteret end andre bands fra den danske metalscene, som jo nærmest bliver ignoreret i store dele af medierne. Men I var da på Spot-festivalen og endda i tv. Michael Poulsen: Ja der skete en masse fede ting. Vi har dog også arbejdet hårdt og målrettet. Og så har vi også en stil, som der ikke rigtig er nogen andre, der har. Vi har også været heldige at ramme det rigtige tidspunkt. Vi kan både spille på ekstreme festivaler og de store mainstream festivaler. Clone: Ja I skal jo på Wacken i år mellem en masse gotisk blackmetal, hvad er dine forventninger til det? Michael Poulsen: Sidste år spillede vi på 16 festivaler, og vi har aldrig været nervøse for at stille op. I Holland spillede vi på festival, hvor jeg tror vi var de eneste der spillede med forvrængede guitarer. Og vi blev pisse godt modtaget, netop fordi vi skilte os ud. Og på samme måde med Wacken, som er mere hård og dyster. På sådan en festival må der godt være et enkelt band, der lige tager lidt boogie woogie op! Clone: Hvad med andre tur/festivalplaner i år? Michael Poulsen: Der er nogle udenlandske festivaler, Wacken, Full Force, Sweden Rock. Men de danske er altid de sidste til at melde ud. Så skal vi på en headliner i Europa til april, og så kommer der måske et supportgig i maj, men der er ikke noget konkret endnu. Clone: Tilbage til pladen. Der er ikke noget covernummer denne gang. Er det en bevidst beslutning? Michael Poulsen: Der blev på et tidspunkt meget fokus på hvad det næste cover ville blive, men vi er ikke et coverband. Og til sidst ville det måske virke påtaget. Til gengæld er "Strange Man Tongue" bygget direkte over "Folsom Prison" af Johnny Cash. Live præsenterer vi det som halvt Johnny Cash, halvt Volbeat. Så alt kan i princippet lade sig gøre, men det skal ikke være sådan at vi bare gør noget for at leve op til nogle bestemte forventninger. Clone: Det virker i hvert fald som om alt kan lade sig gøre, sådan som det tilsyneladende sprudler af legesyg kreativitet i Volbeat/Michael Poulsens hoved. Michael Poulsen: Åh, jo tak. Jeg sover ikke særlig meget, og min kæreste bliver næsten bange, når jeg vader rundt som en zombie, der ikke kan få ro. Jeg får hele tiden idéer, og halvdelen glemmer jeg igen. Men nu har jeg anskaffet en mobil med diktafon, så det hjælper forhåbentlig. Langt de fleste idéer er noget vrøvl, men ind i mellem er der noget måske noget, der kan blive sjovt eller interessant. Clone: Ja Keith Richards påstår jo, at han vågnede om natten og indtalte riffet til "Satisfaction" , faldt i søvn igen og glemte alt om det, indtil han tilfældigvis hørte det på båndoptageren næste dag. Og med den anekdote er jeg løbet tør for spørgsmål. Tillykke med pladen, jeg glæder mig til at se jer ”on the road”! Michael Poulsen: 1000 tak. Vi ses! Som du måske allerede har set på anmeldelsen, så er undertegnede begejstret over Volbeats nye skive. Det er partyrock i verdensklasse, og det må simpelt hen opleves live. -simon
|
