Jeg er træt. Gennemtræt efter tre-fem timers søvn pr. nat. Men samtidig glad i låget. God fornemmelse i hele kroppen. Hvor man bare sidder og storsmiler, mens man prøver på at pakke ud og også lige skal høre de cd'er man shoppede og gramse på de bluser, man købte og se de billeder man tog og skrive på cloneboardet og chatte med folk om Fhf. På samme tid, naturligvis. Det har været tre fantastiske dage, hvor vejr, stemning, selskab og musik alle valgte at figurere på den positive ende af skalaen. 

Vejret var sommerligt, som det nu engang bør være på denne årstid. Det havde vi nu også fortjent efter den regnfulde og smattede Roskilde Festival. Sol og blå himmel og varme, pånær et kraftigt regnskyl en enkelt nat med triste konsekvenser for mit lave nabotelt. Solcremen fik ben at gå på og teltene forvandlede sig til gode saunaer, mens man endnu ikke havde fået nok søvn og blev nødt til at kaste sig ud i solen. Pragtfuldt at kunne være udenfor hele tiden. 

Stemningen var igen i år helt kanon. Ingen slåskampe, ingen bitcherier. Smilende og festlige unge mennesker, der hænger ud, hører musik, drikker og har det godt. Festivalen er meget nem at overskue pga. størrelsen, hvilket også gør, at man hele tiden ser de samme mennesker. Det er trygt, intimt og rigtigt rart. Den nye fine terasse blev flittigt benyttet til druk, afslappet hængen-ud, spisning og .. disko?! Togvognen var behagelig pause fra solen i dagtimerne og et lunere tilflugtssted i de sene nattetimer. Jeg kan ikke udtale mig om maden, da jeg indtog alle mine seks måltider inde i byen. Til gengæld var toiletterne fine og rene og det var lækkert lige at tjekke dvd'en fra sidste års Fhf ud på storskærm. 

Clonerne (= brugere af Clonemetals Forum) var for mit vedkommende stærkt medvirkende til at gøre dette års Fhf ekstra mindeværdigt.. Overalt og hele tiden stødte man ind i disse (u)behagelige mennesker. Jeg har ikke styr på, hvor mange der var, men der var mange. Og de drak mange mange øl. Nogle gange sang de også meget højt i togvognen eller myrdede forsvarsløse Denver ghetto'er. Hørte også om nogen, der åd makrelguf og Jaka Bov direkte fra dåsen. Det var virkeligt rart at hænge og feste med de mennesker, man 'kender' gennem et forum på nettet. Mange af os har dog mødt hinanden mange gange før og smukke venskaber er opstået. Men denne gang var vi mange samlet på én gang. Det føltes som ét stort, langt, festligt clonetræf. Flinke flinke unge mennesker, der demonstrerer, hvordan man ser ud i ansigtet, når man ligeom tror man skal nyse, og så ikke skal alligevel eller kaster sig ud i de noget voldsomme pits med fare for knytnæveslag i sylten eller spark over benet. 

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har fattet fidusen med så vilde pits. Mosheri i pit har jeg dog aldrig haft den store lyst til før, men nu er det helt udelukket, hvis den ser ud, som den gjorde på dette års Fhf. Kunne lige passe, at jeg bevægede mig ind i regnen af svingende lemmer for at høre et lækkert band og så blev smækket i gulvet, før jeg nåede at sige "Av for satan, vilde mennesker." Det forekom mig, at pitten havde større arm- og benbevægelser end ellers samt krævede mere plads. Ved ikke, om det blot er en trend i tiden og snart går i sig selv igen eller om det er noget permanent i hc-koncertkultur og er noget, der ikke kan ændres på. Det kunne under alle omstændigheder være rart, hvis pitten kunne dæmpes bare en anelse af hensyn til os forsigtige sjæle, der godt vil stå forrest til koncerter uden frygt for at blive væltet omkuld af flyvende hc-folk. 

Musikalsk blev jeg væltet omkuld af tyske The Ocean.. Musikken, lyden, lyset.. Det hang sammen.. Vokalisten gav Isis-minder både af udseende og selve vokalen, men på den gode måde. Jeg havde håbet på at høre "The melancholy epidemic", som jeg er faldet vildt og voldsomt for, men den ville nok ikke have passet så godt ind i sættet, der var mere kontant og brutalt end dette smukke nummer. 

Jairus, Born From Pain samt Cataract gav også rigtigt gode koncerter (dog var jeg nok lidt for fuld til Cataract til helt at udtale mig.), men ellers var det de danske bands: Psyke Project, As We Fight og Complete, der rykkede mest i mine ører. Tror det var én af de bedste Complete-koncerter, jeg har set.. AWF var vel det band, der havde flest entusiastiske og dedikerede folk foran sig med stagedivere samt noget, der lignede fællessang hist og her. Og Psyke P fyrede den som sædvanligt af på den lille bitte scene. De nye numre lover uden tvivl godt for fremtiden og så er det jo altid særdeles rart at høre "Never like Judas".. *Se mig storsmile sagligt* 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er nybegynder i hc/metalcore-verden og ikke ved særligt meget om særligt mange bands eller pladeselskaber eller noget, men Fhf har allerede fået en særlig plads i mit hjerte og min kalender med dette år (tredje gang) som det bedste og jeg vil tude - selvom jeg ikke er særligt emo - næste år, når jeg læser om alle jer, der tager afsted igen, mens jeg selv befinder mig på den anden side af jordkloden. 

Til slut en kæmpe stor tak til arrangørerne og alle de frivillige for et godt og ihærdigt stykke arbejde! –ditte p 

Kom med kommentar i vores FORUM